Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
j.nr. 09-135106Dato : 2. september 2009
TilFolketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 496 af 7. august 2009.(Alm. del).Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
Kristian Jensen
/Tina R. Olsen
Spørgsmål 496:
”Ministeren anmodes om at kommentere artiklen "De danskeinformationsudvekslingsaftaler - kommentar til SU 2009, 249" i Skat Udland,juni 2009, herunder kommentere forfatterens vurdering af, at de indgåedeinformationsaftaler ikke vil få ret stor praktisk betydning i kontrollen medplacering af indkomster i skattelylande."Svar:
Generelt vil jeg sige, at forfatterens beskrivelse af de nye bistandsaftaler, deresforhistorie og deres tilblivelse, er rimeligt dækkende.I spørgsmålet bedes jeg særligt kommentere forfatterens vurdering af, at disseaftaler ikke vil få ret stor praktisk betydning. Denne konklusion kan dog hverkenSKAT eller jeg bakke op om.For eksempel har aftalen med Isle of Man først praktisk betydning for hændelser,der kan relateres til indkomståret 2009 og jeg er bekendt med, at SKAT har storfokus på at fremfinde og klargøre sager, hvor der således kan spørges efter op-lysninger på Isle of Man.Parallelt hermed følger en arbejdsgruppe med de øvrige nordiske lande udviklin-gen på området – konkret på sagsniveau - ligesom man har aftalt at udveksleindhøstede erfaringer. Næste møde i gruppen er til september i Stockholm. Sve-rige har til orientering oplyst om en forespørgsel til Isle of Man, hvor der efter enmåned er modtaget fyldestgørende svar fra øen.Skattelylandenes medvirken til frembringelse af bankoplysninger udgør eftermin vurdering et stort kvantespring.For hver ny aftale indsnævres feltet af skattelylande, hvor f.eks. herboende per-soner kan finde banker, som de tør betro deres ubeskattede midler.Såvel OECD som de nordiske lande overvåger nu nøje, om der bag de nye bi-standsaftaler er reel samarbejdsvilje. Indgåelse af disse aftaler er en tillidssag, ogder findes ingen retsmidler, hvormed den ene aftalepart kan tvinge den andenaftalepart til at udlevere oplysninger, som man mener sig berettiget til, men somrent faktisk ikke udleveres. Der findes alene den sanktionsmulighed, der består i,at en part kan opsige aftalen, hvis parten finder, at den anden part ikke overhol-der den.