Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
J.nr. 2009-328-0011Dato: 2. september 2009
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 472 af 5. august2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen(SF).(Alm. del).
Kristian Jensen/Birgitte Christensen
Spørgsmål:
Ministeren anmodes om at oplyse, i hvilket omfang der findes oplysninger omeffekten af lovændringerne i lov nr. 423 af 6.6.2005 og lov nr. 1181 af 12.12.2005, der gavmulighed for investering i unoterede aktier og i kommanditselskabsandele, herunder oplys-ninger om samlede investeringer i pensionsdepoter, i hvilket omfang, der er tale om nyin-vesteringer, samt hvad statens udgifter (provenutab) har været. Der bedes herunder oplystomfanget af anvendelsen af det særlige 5 pct.s-fradrag for PAL-afgiftspligtige institutioner,og effekten heraf, samt hvad statens udgifter (provenutab) har været af denne ordning.Svar:
Der findes ingen tilgængelige oplysninger, som kan belyse den samlede anvendelseaf den udvidede placeringsmulighed fra 2005. Det skyldes, at depoter med unoterede aktierm.v. indgår i samme indberetningssystem som alle andre typer pensionsdepoter.Ifølge en undersøgelse fra Finansrådet var der ultimo 2008 skønsmæssigt placeret 700-750mio. kr. i unoterede aktier m.v. gennem pensionsdepoter. Der er ikke grundlag for et velun-derbygget skøn for, hvor stor en andel af disse indskud, som har været en faktisk forøgelseaf indskud i kapital- og ratepensionsordninger, eller alene omplacering af eksisterende pen-sionsopsparing. Omplacering vil typisk være et udtryk for en mere effektiv allokering afden opsparede kapital.Ved en eventuel forøgelse af indskud består provenutabet på kort sigt af det umiddelbaretab af skatteindtægter ved det øgede indskud i ordningerne. Der er ikke tale om et varigttab, idet staten kompenseres fuldt ud af stigningen i den latente skat, der udløses, når pensi-onen siden hen udbetales. Den varige provenuvirkning af et forøget indskud i kapitalpensi-onsordninger består i, at afkastet heraf bliver beskattet lempeligere end fri opsparing.Ved en omplacering af eksisterende pensionsopsparing har placeringsmuligheden i unote-rede aktier m.v. således ingen provenumæssige konsekvenser haft.På baggrund af omfanget fra Finansrådets undersøgelse vurderes placeringsmuligheden atmedvirke til et årligt provenutab på op til ca. 5 mio. kr.For så vidt angår spørgsmålet om anvendelsen af det særlige 5 pct.’s fradrag for institutio-nelle investorer, kan jeg oplyse, at fradraget aldrig blev sat i kraft, da det efter drøftelsermed EU-kommissionen skønnedes, at fradraget ville udgøre statsstøtte, som ikke ville kun-ne godkendes.
Side 2