Spørgsmål:

Hvilke incitamenter er fornødne for at få borgerne til at binde formuer og formueafkast tiløkonomisk sikring af alderdommen i samme omfang som hidtil?

Svar:

Ændringerne i pensionsbeskatningsloven iForårspakke 2.0skønnes at reducere pensions-opsparingen årligt med knap 9 mia. kr. som følge af 100.000 kr.’s loftet for indbetalinger påratepensionsordninger og ophørende livrenter. Både indførelsen af loftet på 100.000 kr. ogudligningsskatten betyder isoleret set, at incitamentet til at spare op til pension på margina-len bliver reduceret for skatteydere, som i forvejen har høje indbetalinger. Der forventesdog en forskydning af elementerne i den samlede pensionsopsparing, således at der vil skeen stigning i indbetalinger til livsvarige livrenter, mens der vil ske en reduktion i ratepensi-onsordninger.Ratepensionsordninger bærer generelt mere præg af opsparing end en egentlig forsikrings-præget pensionsopsparing. En ændret pensionssammensætning i form af større incitamenttil placering af formue i livrenter frem for rateordninger og ophørende livrenter må, alt an-det lige, anses for at øge den langsigtede økonomiske sikring i alderdommen.En af målsætningerne med ændringen af pensionsbeskatningssystemet er at øge tilskyndel-sen til at spare op i livsvarige livrenter, som er med til at øge selvforsørgelsesgraden i enlængere periode end tilfældet er for rateordninger og ophørende livrenter.Ved at ændre sammensætningen i pensionsformuen hen mod livsvarige livrenter, vil deryderligere være den gavnlige effekt, at de offentlige finanser på sigt bedres, idet det måformodes, at en større andel pensionister vil være selvforsørgende i hele alderdommen.Herved vil det offentlige spare udgifter til supplerende pensionsydelser.Derudover vil formuen i frie midler forøges, og samlet set øgerForårspakke 2.0incitamen-tet til at spare op.100.000 kr.’s grænsen for ratepensionerLoftet vil betyde, at tilskyndelsen til at spare op i livsvarige livrenter isoleret set er uændret,mens incitamentet er steget relativt i forhold til opsparing i ratepensioner og ophørende liv-renter. Det skønnes, at ca. 45 pct. af den pensionsformue, som reduceres på grund af100.000 kr.’s loftet, vil flyttes over til opsparing i livsvarige livrenter, mens de resterende55 pct. forventes placeret i fri opsparing.UdligningsskattenUdligningsskatten forventes isoleret set at reducere pensionsformuen. Det er dog ikke mu-ligt endnu at vurdere omfanget heraf, idet den endelig model for udligningsskatten ikke ervedtaget, jf. SAU alm. del spørgsmål 413. Det er dog væsentligt at præcisere, at udlignings-skatten og 100.000 kr.’s loftet har samme effekt. Det skønnes derfor ikke, at effekten af ud-ligningsskatten vil få væsentlig betydning for størrelsen af den samlede pensionsformue,idet 100.000 kr.’s loftet forventes at give det meste af pensionsformuereduktionen.Side 2

Samtidig øges incitamentet til at spare op i livsvarige livrenter i forhold til ratepensionsord-ninger og ophørende livrenter. Den øgede tilskyndelse til at spare op i livsvarige livrenterskyldes, at ved at udjævne en given pensionsformue ud over et restliv frem for en begræn-set periode bliver den årlige udbetaling lavere. Herved er der færre personer, der berøres afudligningsskatten, samtidig med, at de personer, der skal betale udligningsskat, vil skullebetale udligningsskat af en mindre andel af pensionsudbetalingerne end hvis formuen varplaceret i rateordninger (hvor de årlige udbetalinger vil være større).Samlede effekter af Forårspakke 2.0 på økonomisk sikring af alderdom og opsparingÆndringerne af pensionsbeskatningssystemet iForårspakke 2.0bidrager samlet set til atøge tilskyndelsen til at spare op i livsvarige livrenter, som i langt højre grad end rateord-ninger er med til at sikre forsørgelse i hele alderdommen. Derudover investeres der fremad-rettet mere i frie midler, svarende til reduktionen i pensionsformuen.Forårspakke 2.0øgersamlet set mærkbart incitamentet til at spare op i samfundet. Både reduktionen af rentefra-draget og reduktionerne af beskatningen af positiv kapitalindkomst gør det mere fordelag-tigt at spare op.Samtidig neutraliserer reformen til en vis grad den hidtidige store forskel i beskatningen afforskellige opsparingstyper - pensionsordninger, aktier, boliger, m.m. - således, at perso-ners placering af formuen i højere grad efter reformen bliver styret af behov og præferencerend af skattemæssige forhold.