|
|
|
Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            20. november 2008 Dok.id        755758 J. nr.           Â
|
|
Skatteudvalget har i brev af 31. oktober 2008 stillet mig følgende spørgsmål 38 (SAU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
"Ministeren bedes redegøre for, om det konkursramte flyselskab Sterling har indbetalt lufthavnsafgifter for rejser, der endnu ikke er gennemført, men er opkrævet hos deres kunder."
Luftfartsselskaber betaler lufthavnsafgifter til lufthavnene i henhold til gældende takstregulativ for de enkelte lufthavne. Afgifterne, der er luftfartsselskabernes betaling for benyttelse af lufthavnens faciliteter, består typisk af en startafgift, passagerafgift, securityafgift og en opholdsafgift.
Luftfartsselskaberne opkræver lufthavnsafgifterne hos passagererne, og visse af disse afgifter synliggøres på selve billetten som en passagerafgift eller lufthavnsafgift i et særligt felt på billetten. Det ændrer dog ikke ved, at samtlige lufthavnsafgifter opkræves hos passagerne som en del af den samlede billetpris, uanset hvordan den enkelte billet er sammensat fra luftfartsselskabets side.
Størrelsen på lufthavnsafgiften afhænger både af flyets størrelse og af antallet af passagerer. Derfor kendes den endelige start- og passagerafgift først efter, at flyet er afgået. Lufthavnene fakturerer derfor også først flyselskabet, når rejsen er gennemført.
Den lufthavnsafgift, som Sterling mÃ¥tte have opkrævet hos passagererne, for flyrejser, der aldrig blev gennemført, er et forhold mellem konkursboet efter Sterling og de passagerer, der har købt og betalt billet og afgift. Passagererne skal derfor anmelde deres eventuelle krav i konkursboet sammen med selskabets øvrige kreditorer.  Â
Lars Barfoed