Spørgsmål:

Måles skattetrykket og marginalskat på samme måde i de forskellige OECD-lande? Er derf.eks. taget højde for forskelle i finansiering af sociale udgifter og om overførselsindkom-ster udbetales brutto og beskattes eller udbetales netto uden skattetræk?

Svar:

MarginalskatMarginalskatten kan beregnes for løn-, kapital- eller anden indkomst, selskabers indtjeningmv. samt kombinationer heraf. Hertil kommer mulige indkomstintervaller, samspil til over-førselsindkomster, civil status, antal af børn, formue, pension, fradrags- og afskrivningsmu-ligheder mv. For hvert land vil marginalskatten være afhængig af netop de elementer, dermedtages i den specifikke opgørelse.For lønindkomst leverer de enkelte medlemslande imidlertid en række oplysninger tilOECD. I OECD’sTaxing Wagespublikationer opgøres efterfølgende marginalskatter forforskellige niveauer af lønindkomst og familietyper. De opgjorte marginalskatter er tilnær-melsesvis sammenlignelige på tværs af medlemslandene. Dog er der en række faktorer, derikke medtages i beregningerne og som vil påvirke marginalskatten på indkomst i de enkeltelande i større eller mindre grad:I opgørelsen betragtes alene arbejdsløn og ikke overførselsindkomst eller andreformer for indkomst eller formue.Obligatoriske sociale bidrag medregnes, selv om der er væsentlige internationaleforskelle på, i hvor høj grad bidragene giver adgang til modgående ydelser. Rent ak-tuarmæssige bidrag indgår derimod ikke.Frynsegoder medregnes som udgangspunkt ikke.Der tages ikke højde for sammensatte marginalskatter (aftrapning af sociale ydel-ser).Belastningen af indirekte skatter (afgifter) indgår ikke.Ikke alle former for fradrag er medtaget.Hvad der medregnes til skatter kan i et mindre omfang variere. F.eks. er det kun iDanmark, at der medtages kirkeskat.

SkattetrykSkattetrykket kan opgøres på mange forskellige måder. OECD har til brug for internationa-le sammenligninger siden 1973 valgt at måle skattetrykket som: ”De samlede skatter og af-gifter i procent af bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser”.Jf. nedenstående, er opgørelsen af skattetrykket ikke fuldstændigt sammenligneligt på tværsaf lande, men skattetrykket kan bruges som en grov indikator ved internationale sammen-ligninger.Ved internationale sammenligninger kan det traditionelt opgjorte skattetryk - og andre skat-tetryksmål - kritiseres for, at det er meget påvirkeligt overfor indretningen af det enkeltelands skatte- og indkomstoverførselssystem. Eksistensen af skatteudgifter (dvs. offentligeudgifter, der udmønter sig gennem skattefritagelse) gør det således vanskeligt at sammen-ligne skattetrykket fra land til land.Sammensætningen mellem skatter og afgifter har også betydning for opgørelsen af skatte-trykket. Afgifter påvirker både nævner (BNP) og tæller (Skatter og afgifter), mens skatterikke umiddelbart påvirker opgørelsen af BNP. En større vægt på afgifter vil, alt andet lige,føre til et lavere skattetryk.Udviklingen i skattetrykket er heller ikke i sig selv udtryk for om skatte- og afgiftssatserneer sat op eller ned. Eksempelvis steg selskabsskattens andel af BNP op gennem 90'erne tiltrods for, at selskabsskattesatsen blev sænket fra 50 pct. til 30 pct. Baggrunden var bl.a.konjunkturopsvinget med bedre indtjening i sektoren, herunder større skattebetalinger frapengeinstitutterne.Endelig skal nævnes, at omlægning af forbruget i retning af højt beskattede varer (f.eks. bi-ler) i sig selv vil øge skattetrykket. Fremgangen i bilkøbet siden 1993 har således resultereti et kraftigt stigende provenu fra registreringsafgiften, hvilket f.eks. har øget skattetrykketmed ca. 0,5 pct.-point fra 1993 til 1998.Afgrænsningen af de samlede skatter og afgifter, der indgår i skattetrykket, sker med ud-gangspunkt i nationalregnskabet og inkluderer også obligatoriske bidrag til sociale sik-ringsordninger, som i Danmark især består af A-kassebidrag, efterlønsbidrag og i 1999 til2001 også den særlige pensionsopsparing. Der kan dog være mindre forskelle af hvad derklassificeres som skatter i de enkelte lande. F.eks. indgår den danske kirkeskat i skattetryk-ket, mens den i de fleste andre lande ikke medregnes.Skatteministeriet offentliggør på sin hjemmeside en række alternative mål for skattetrykket.Der foreligger ikke tilsvarende internationale mål.