Besvarelse af spørgsmål nr. 62 (Alm. del), som Folketingets Sund-hedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelseden 3. november 2008.

Spørgsmål 62:

" En dansk statsborger, som er bosat i Sverige, men som arbejder og betaler sinskat i Danmark, har som grænsegænger mulighed for at vælge frit mellem at benyt-te det danske og det svenske sundhedssystem. Omvendt har en dansk pensionist,som modtager pension fra og er skattepligtig i Danmark, kun mulighed for at be-nytte det svenske sundhedssystem.I den forbindelse bedes ministeren skønne over de provenumæssige konsekvenserfor Danmark ved følgende to scenarier:a. Danmark vælger ensidigt at give danske pensionister bosat i et andet nordiskland mulighed for at benytte det danske sundhedssystem på linje med reglerne forgrænsegængere.b. De nordiske aftaler tilpasses sådan, at nordiske pensionister – bosat i et andetnordisk land end hvorfra de får udbetalt pension – opnår mulighed for at vælgeimellem de to landes sundhedssystemer på linje med reglerne for grænsegængere."

Svar:

Jeg henviser til mit foreløbige svar af 28. november 2008, hvori jeg redegjorde for,at scenarie a) og b) vil stride mod principperne og grundtankerne i EF-forordning1408/71, herunder princippet om, at det skal sikres, at samtlige statsborgere i med-lemslandene bliver behandlet lige efter de enkelte medlemsstaters lovgivning.Jeg oplyste samtidig, at den nye EF-forordning 883/2004, der afløser EF-forordning 1408/71, og som forventes at finde anvendelse fra 2010, åbner mulig-hed for, at en medlemsstat kan vælge at give pensionister, der udelukkende modta-ger pension fra den kompetente stat, ret til alle sundhedsydelser i den kompetentestat.Jeg gør opmærksom på, at skønnet over de økonomiske konsekvenser ved at givedansk sikrede pensionister, som bor i en anden EU-stat, ret til alle sundhedsydelseri Danmark, er forbundet med stor usikkerhed. Det skyldes dels ændrede regler forden mellemstatslige afregning af udgifter til sundhedsydelser til pensionister, delsstor usikkerhed i vurderingen af, i hvilket omfang de udvidede rettigheder til pen-sionisterne vil blive anvendt og give anledning til merudgifter, idet disse pensioni-ster allerede efter de gældende regler har ret til visse sundhedsydelser under opholdi Danmark.

2Med den ny EF-forordning 883/2004 indføres en ændret afregningsmetode forudgifter til sundhedsydelser til pensionister, idet den pensionsudbetalende stat somhovedregel skal betale de faktiske udgifter, når en dansk sikret pensionist får sund-hedsydelser i sin bopælsstat.Hidtil er afregningen mellem den pensionsudbetalende stat og bopælsstaten sket pågrundlag af faste årlige beløb pr. pensionist. Disse beløb beregnes efter særligeregler og godkendes på EU-plan. Enkelte medlemsstater vil fortsat opkræve dissefaste årlige beløb, efter at EF-forordning 883/2004 finder anvendelse. Det fastebeløb skal reduceres med en bestemt procentsats, hvis pensionisten har ret til allesundhedsydelser i sit hjemland (det pensionsudbetalende land).Pensionister har som andre EU-borgere, der er syge(for)sikret i en EU-stat, ret tilsundhedsydelser, der bliver medicinsk nødvendige under et ophold i en anden EU-stat, idet der tages hensyn til opholdets forventede varighed og sundhedsydelserneskarakter - populært betegnet ”behovsbestemte ydelser”. Men de har ikke ret tilydelser, der med rimelighed kan vente, til de vender hjem til deres bopælsstat. Jolængere et ophold er planlagt til at vare, des flere ydelser, inkl. kontrolundersøgel-ser ol., vil blive betragtet som nødvendige under opholdet.Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang danske pensionister, der bor i enanden EU-stat, vil søge sundhedsydelser i Danmark, ud over de ydelser, som deallerede er berettiget til.På baggrund af oplysninger fra Sikringsstyrelsen og Økonomistyrelsen skønnesdet, at der er ca. 30.000 personer, der modtager dansk folke-, førtids- eller tjene-stemandspension og som bor i en anden EU-/EØS-stat eller Schweiz. Heraf skøn-nes det, at der er ca. 4.500 pensionister over 65 år og 2.200 under 65 år, der ude-lukkende modtager pension fra Danmark, og som dermed er syge(for)sikret fordansk regning i bopælsstaten.Dertil kommer et antal medforsikrede familiemedlemmer, der ikke er selvstændigtforsikrede. Disse familiemedlemmer har ret til samme ydelser som pensionistenselv.Hvis det lægges til grund, at danske pensionister med bopæl i Sverige og Tysklandvil modtage �, og at pensionister med bopæl i Frankrig, Spanien og Italien vilmodtage 1/8 af deres ikke-akutte sygehjælp i Danmark, anslås en ret for alle dansksikrede pens ionister med bopæl i en anden EU-/EØS-stat eller Schweiz til allesundhedsydelser i Danmark at føre til en merudgift for regionerne på ca. 12,8 mio.kr. årligt.Efter sundhedsloven er det staten, der afholder udgifterne til danske pensionisterssundhedsudgifter i deres bopælsstat. Hvis dansk sikrede pensionister får ret til allesundhedsydelser i Danmark, og dermed undlader at benytte sundhedsvæsenet ibopælsstaten i et vist omfang, skønnes det at medføre en mindreudgift for staten på6,6 mio. kr..På FL 2009 forventes de samlede udgifter til syge(for)sikring af danske pensioni-ster, bosat i andre EU-/EØS-stater eller Schweiz at blive 83,9 mio. kr. i 2010 (ud-gifter til bopælsstaten).

3Tyskland har pr. 1.1. 2009 opsagt den hidtil gældende aftale med Danmark, hvoref-ter der ikke skete mellemstatslig afregning af sundhedsudgifter til pensionister.Dette forventes at medføre en stigning i de årlige udgifter i forhold til den budget-terede udgift for 2010 på ca. 22,2 mio.kr. De samlede udgifter til pensionisterssyge(for)sikring i bopælsstaten forventes derfor at blive ca. 106,1 mio.kr.Hvis Danmark giver dansk sikrede pensionister med bopæl i en anden EU-/EØS-stat eller Schweiz ret til alle sundhedsydelser i Danmark, kan den forventede min-dreudgift for staten skønsmæssigt sættes til ca. 6,6 mio. kr.Konklusionen er således, at Danmark kan vælge at give dansk sikrede pensionistermed bopæl i en anden EU- / EØS-stat eller Schweiz ret til alle sundhedsydelser heri landet, ved at lade Danmark opføre i bilag IV til EF-forordning 883/2004.Dette skønnes at ville medføre en merudgift for regionerne på ca. 12,8 mio. kr. ogen mindreudgift for staten på ca. 6,6 mio. kr. Samlet set er der således tale om enskønnet merudgift på ca. 6,2 mio.kr.Da disse pensionister og deres familiemedlemmer allerede har ret til behovsbe-stemte sundhedsydelser under ophold i Danmark, og da de udvidede rettighederkun vil tilkomme godt 20 % af de i alt ca. 30.000 personer, der modtager pensionfra Danmark og bor i en anden EU-/EØS-stat eller Schweiz, finder jeg ikke grund-lag for at lade Danmark opføre i bilag IV til EF-forordning 883/2004.