Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
j.nr. 09-069737Dato : 12. maj 2009
TilFolketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 296 af 27. marts 2009.(Alm. del).
Kristian Jensen
/Tina R. Olsen
Spørgsmål 296:
I den til udvalget fremsendte kvartalsrapport om den aktuelle situation i SKAT,4. kvartal 2008, jf. alm. del - bilag 211, omtales (side 24-25), at der har væretgennemført et lokalt projekt med kontrol af korrekt selvangivelse af salg af en-og tofamilieshuse og ubebyggede grunde hos private personer, og dette har viststore differencer.Vil ministeren i den anledning besvare følgende spørgsmål:- Kan ministeren bekræfte, at der før statens overtagelse af den kommunaleskatteforvaltning eksisterede et udsøgningssystem, der viste de kommunaleskatteforvaltninger, når privatpersoner afhændede en ejendom, hvor der ikkeblev betalt ejendomsværdiskat (tidligere lejeværdi), og at de kommunaleskatteforvaltninger som et fast led i ligningen foretog en nærmere kontrol af, omder skulle selvangives skattepligtig avance af det foretagne salg, fordiejendommen ikke var omfattet af parcelhusreglen, samt foretog kontrol af, omden selvangivne avance var opgjort korrekt, når der var selvangivet enskattepligtig avance ved salget?- Der anmodes om en beregning af, hvor store differencer i de selvangivneejendomsavancer for personer, der ville være blevet konstateret, hvis alleskatteydere, hvor der på grundlag af indberettede oplysninger er indikation på, atder er solgt en ejendom, hvor en avance ville være skattepligtig, var blevetgennemgået med samme intensitet som tidligere under den kommunaleligningskontrol.- Kan ministeren bekræfte, at når der er foretaget en betydelig lempeligerekontrol af ejendomsavancer for de år, hvor der er konstateret store stigninger iejendomspriserne, så skyldes det de kraftige nedskæringer i personalet hosSKAT, der særligt har ramt kontrollen af selvangivelserne?Svar:
Dette spørgsmål er sammen med spørgsmål 295, et af en lang række spørgsmål,jeg har fået, hvor der ønskes en sammenligning mellem forholdene før og efterfusionen. Jeg har adskillige gange forklaret, hvorfor en sådan sammenligningikke er relevant, men jeg vil gerne forsøge igen.Det er vigtigt at huske, at fusionen ikke alene drejede sig om opgaveflytning ogorganisationsændring, men i lige så høj grad om at gøre tingene på en anderle-des, bedre og mere effektiv måde.
2Målet med fusionen i 2005 var stærke faglige miljøer, større retssikkerhed, ogensartethed. Samtidig skal SKAT være en slankere organisation og gå fra at være10.500 til 7000 medarbejdere om tre år. Det er klart, at en så stor og væsentligomlægning ikke kan gennemføres, uden at det kan mærkes. Men SKAT er godtpå vej.Det skyldes blandt andet vores nye måde at arbejde på. SKAT vil gøre det nemtfor de mange og svært for de få. Vi arbejder ud fra en statistisk underbygget tropå, at langt de fleste borgere og virksomheder gerne vil betale deres skat. Kun etfåtal af danskerne gør i virkeligheden, hvad de kan for at snyde sig fra at betaletil den fælles kasse. Derfor vil vi gerne betjene flertallet med information og vej-ledning og i stedet koncentrere vores kontrol om de få modspillere. Det ispørgsmålet nævnte projekt er et godt eksempel på, at indsatsstrategien virker.SKAT har i øvrigt oplyst:”Der er ikke et udsøgningssystem, hvor det er muligt at udsøge konkrete diffe-rencer vedrørende ejendomsavance. Det er der ikke i dag, og det var der hellerikke, da kommunerne varetog ligningsopgaven.Kommunerne stod for ligning og kontrol af selvangivelser indtil fusionen den 1.november 2005, dvs. til og med indkomståret 2004. Til brug for udsøgning afpotentielle fejlagtige skatteansættelser benyttedes SLS-P (Statens Lignings Sy-stem – Persondelen). Systemet indeholder forud fastsatte udsøgningskriterier,som kan bestilles med individuelle beløbsgrænser/kriterier. Systemet vedligehol-des stadig, og er tilgængeligt som udsøgningsværktøj. SLS-P var et tilbud tilkommunerne, som selv stod for ligningsplanlægning og udsøgning. Det var såle-des op til den enkelte kommune – ud fra lokale vurderinger - at fastlægge, hvor-dan ressourcerne skulle bruges i det enkelte produktionsår. Som tidligere anførter det ikke muligt at udsøge konkrete differencer vedrørende ejendomsavance, dader ikke kan søges på beløb. Kun det fysiske salg af ejendomme med benyttel-seskoder, hvor eventuel avance er skattepligtig, kendes i systemerne.Antal skatteydere med indikation på, at der kan være fejl i selvangivelsen, oghvor store differencer, der ville være blevet konstateret vedrørende ejendoms-avance under den kommunale ligningskontrol, kan derfor ikke oplyses.I SKATs landsdækkende complianceprojekt, der omfatter indkomståret 2006, erder tilfældigt udvalgt 10.729 lønmodtagere mv., hvor alle skatteyderens ind-komstforhold er undersøgt. I analysen af complianceundersøgelsen indgår fejlty-per vedrørendeAnden kapitalindkomst(rubrik 39), der omfatter ejendomsavance,kursgevinster eller tab ved indfrielse eller salg af pengefordringer i danske kro-
3ner (eksklusive obligationer, pantebreve, gældsbreve), kursgevinst og tab på for-dringer og gæld i fremmed valuta samt afkast til livsforsikring mv. Vedrørendeanden kapitalindkomst udgjorde de numeriske reguleringer (forhøjelser + ned-sættelser) ca. 430 mio. kr., svarende til 70 procent af de selvangivne beløb. Om-kring 3 procent (beregnet på andelen af fejl og ikke på beløb) af de ca. 430 mio.kr. kan henføres til fejl vedrørende ejendomsavance.Ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko har alle regionerne valgt at iværk-sætte lokale indsatsprojekter vedrørende bl.a. ejendomsavance i indsatsplanen2007 henholdsvis 2008.Der foreligger ikke målinger af kommunernes ressourceforbrug på området, ogdet er således ikke muligt at drage sammenligninger.”