Spørgsmål 295:

I den til udvalget fremsendte kvartalsrapport om den aktuelle situation i SKAT,4. kvartal 2008, jf. alm. del - bilag 211, omtales (side 20 – 22), at der har væretgennemført et landsdækkende projekt med kontrol af aktieavancer på grundlagaf de af pengeinstitutterne indberettede oplysninger om aktiehandler ogaktiebeholdning, og at dette projekt har vist en stor fejlprocent.Vil ministeren i den anledning besvare følgende spørgsmål:- Kan ministeren bekræfte, at der før statens overtagelse af den kommunaleskatteforvaltning, kørte et udsøgningssystem, der viste de kommunaleskatteforvaltninger, når der var differencer mellem de selvangivne beløb ogoplysninger om handel med aktier, og at de kommunale skatteforvaltninger somet fast led i ligningen foretog en nærmere kontrol af de selvangivne aktieavancerpå grundlag af de udsøgte oplysninger?- Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere, hvor der på grundlag afindberettede oplysninger er indikation på, at der kan være fejl i selvangivenaktieavance, som er blevet gennemgået for dette forhold i årene 2005 – 2007.- Der anmodes om en beregning af, hvor store differencer i de selvangivneaktieavancer, der ville være blevet konstateret, hvis alle skatteydere, hvor der pågrundlag af indberettede oplysninger er indikation på, at der kan være fejl iselvangiven aktieavance, var blevet gennemgået med samme intensitet somtidligere under den kommunale ligningskontrol.- Kan ministeren bekræfte, at når der er foretaget en betydelig lempeligerekontrol af aktieavancer for de år, hvor der er konstateret store stigninger iaktiebesiddelserne hos private personer, så skyldes det de kraftigenedskæringer i personalet hos SKAT, der særligt har ramt kontrollen afselvangivelserne?

Svar:

Dette spørgsmål er sammen med spørgsmål 296, et af en lang række spørgsmål,jeg har fået, hvor der ønskes en sammenligning mellem forholdene før og efterfusionen. Jeg har adskillige gange forklaret, hvorfor en sådan sammenligningikke er relevant, men jeg vil gerne forsøge igen.Det er vigtigt at huske, at fusionen ikke alene drejede sig om opgaveflytning ogorganisationsændring, men i lige så høj grad om at gøre tingene på en anderle-des, bedre og mere effektiv måde.

Målet med fusionen i 2005 var stærke faglige miljøer, større retssikkerhed, ogensartethed. Samtidig skal SKAT være en slankere organisation og gå fra at være10.500 til 7000 medarbejdere om tre år. Det er klart, at en så stor og væsentligomlægning ikke kan gennemføres, uden at det kan mærkes. Men SKAT er godtpå vej.Det skyldes blandt andet vores nye måde at arbejde på. SKAT vil gøre det nemtfor de mange og svært for de få. Vi arbejder ud fra en statistisk underbygget tropå, at langt de fleste borgere og virksomheder gerne vil betale deres skat. Kun etfåtal af danskerne gør i virkeligheden, hvad de kan for at snyde sig fra at betaletil den fælles kasse. Derfor vil vi gerne betjene flertallet med information og vej-ledning og i stedet koncentrere vores kontrol om de få modspillere. Det ispørgsmålet nævnte projekt er et godt eksempel på, at indsatsstrategien virker.SKAT har i øvrigt oplyst:”Der er ikke et udsøgningssystem, hvor det er muligt at udsøge konkrete diffe-rencer vedrørende aktieavance. Det er der ikke i dag og det var der heller ikke,da kommunerne varetog ligningsopgaven.Kommunerne stod for ligning og kontrol af selvangivelser indtil fusionen den 1.november 2005, dvs. til og med indkomståret 2004. Til brug for udsøgning afpotentielle fejlagtige skatteansættelser benyttedes SLS-P (Statens Lignings Sy-stem – Persondelen). Systemet indeholder forud fastsatte udsøgningskriterier,som kan bestilles med individuelle beløbsgrænser/kriterier. Systemet vedligehol-des stadig, og er tilgængeligt som udsøgningsværktøj. SLS-P var et tilbud tilkommunerne, som selv stod for ligningsplanlægning og udsøgning. Det var såle-des op til den enkelte kommune – ud fra lokale vurderinger - at fastlægge, hvor-dan ressourcerne skulle bruges i det enkelte produktionsår. Som tidligere anførter det ikke muligt at udsøge konkrete differencer vedrørende aktieavance, dakøbsprisen for aktier ikke kendes i systemerne.Antal skatteydere med indikation på, at der kan være fejl i selvangivelsen oghvor store differencer, der ville være blevet konstateret vedrørende aktieavanceunder den kommunale ligningskontrol, kan derfor ikke oplyses.I SKATs landsdækkende complianceprojekt, der omfatter indkomståret 2006, erblandt samtlige landets borgere, tilfældigt udvalgt 10.729 lønmodtagere mv.,hvor alle skatteyderens indkomstforhold er undersøgt. Analysen af complian-

3ceundersøgelsen viser, at alle borgere i landet med aktieindkomst har selvangivetca. 1 mia. kr. for lidt i aktieindkomst (netto, dvs. forhøjelser minus nedsættelser).I det landsdækkende aktieprojekt, der omfatter indkomståret 2007, er målgrup-pen 79.107 borgere, der faldt for de opstillede udsøgningskriterier, blandt samtli-ge landets skatteydere. I aktieprojektet skal i alt 10.000 borgere kontrolleres. Iprojektets 1. fase er der gennemført kontrol af 3.272 borgere. En analyse på bag-grund af de gennemførte kontroller i aktieprojektets 1. fase viser, at der på lands-plan er selvangivet ca. 1 mia. kr. for lidt i aktieindkomst.De to tal for underdeklarationen på aktieområdet vedrører to forskellige ind-komstår, og er dermed ikke sammenlignelige, idet aktieindkomst er meget kon-junkturfølsom.Det landsdækkende aktieprojekt er kørt helt i overensstemmelse med indsatsstra-tegien. Her er foretaget vejledning og kontrol. Der er anvendt ressourcer på enmere målrettet kontrol end tidligere med henblik på afdækning af områder, hvoren større vejledningsindsats vil have effekt. De foreløbige målinger viser, at derer en tydelig effekt af at vejlede om komplicerede regler. Helt i tråd med ind-satsstrategien viser målingen, at vejledning er effektivt i tilfælde, hvor risikoenover for regelefterlevelsen skyldes manglende kendskab og manglende evne til atvære regelefterlevende. Analysen viser desuden, at der er et omfattende problemmed regelefterlevelsen på aktieområdet. Indsatsen fortsættes derfor med målret-tet kontrol af foretagne handler m.v., men også med målrettet vejledning.I skattereformpakken er der medtaget et forslag om automatisk indberetning afkøb af aktier. Tiltaget i forhold til ændring af indberetningsreglerne og automati-seringen af aktieavanceberegningen skønnes – hvis forslaget bliver vedtaget – atville kunne øge provenuet med 275 mio. kr. årligt i 2006 niveau.Der foreligger ikke målinger af kommunernes ressourceforbrug på området, ogdet er således ikke muligt at drage sammenligninger.”