Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 211 af 9. februar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål:

Vil ministeren oversende eller henvise til de undersøgelser, der bruges som begrundelse for, at en lavere topskat vil øge arbejdsudbuddet, herunder kommentere, om disse undersøgelser kan betragtes som valide?

 

Svar:

Enkelte danske og en række internationale empiriske studier har søgt at estimere størrelsen af timearbejdsudbudselasticiteten, som udtrykker sammenhængen mellem den marginale lønindkomst efter skat og arbejdsudbuddet opgjort i timer.

De økonomiske ministeriers beregningsprincipper for opgørelse af skatteændringers kvantitative arbejdsudbudseffekter tager udgangspunkt i et studie af Frederiksen mfl. (2001).[1] Det antages blandt andet, at arbejdstiden i gennemsnit øges med 0,1 pct. ved en stigning i marginallønnen efter skat på 1 pct. Samtidig vil en stigning i indkomsten på 1 pct. for en uændret marginalløn efter skat isoleret set reducere arbejdstiden med 0,03 pct. i gennemsnit. Det antages desuden at arbejdsudbudsbeslutningen blandt kvinder er mere følsom overfor ændringer i marginallønnen efter skat end blandt mænd, samt at den gennemsnitlige arbejdsudbudseffekt er faldende med indkomsten.

Disse beregningsprincipper ligger på linje med metoden benyttet af De Økonomiske Råd.

Ud over Frederiksen mfl. (2001) har også Graversen (1997)[2] estimeret timearbejdsudbudselasticteter  på danske data. Hertil kommer flere ofte citerede udenlandske studier, bl.a. Flood & MaCurdy (1992), Kaiser, Spahn & van Essen (1992), Blundell, Duncan & Meghir (1998), Pencavel (2002) & Blomquist og Newey (2002).

Evers, de Mooij & van Vuuren (2005) har sammenlignet et stort antal internationale studier af timearbejdsudbudselasticiteten, og konkluderer, at forskellene i elasticiteter mellem landene (USA, Storbritannien, Nederlandene og Sverige) er små.[3] Dermed kan resultaterne fra empiriske studier i udlandet anvendes med rimelig sikkerhed.

En række internationale empiriske studier har desuden undersøgt størrelsen af elasticiteten af skattepligtig indkomst, dvs. ændringen i skattepligtig indkomst som følge af en ændring i marginallønnen efter skat med 1 pct. Studier af elasticiteten for skattepligtig indkomst har fundet elasticteter mellem 0 og 0,5 med hovedparten af estimaterne i den øvre ende af intervallet. Denne type studier tæller bl.a. flere nyere svenske studier, som typisk finder elasticiteter omkring 0,3-0,4 (Ljunge & Ragan (2005), Hansson (2007), Holmlund & Söderström (2007) og Blomquist & Selin (2009)). Andre studier omfatter bl.a. Aarbu & Thoresen (2001) og Gruber & Saez (2002).

En elasticitet for skattepligt indkomst, der er højere end arbejdsudbudselasticteten tyder på, at også kvalitative arbejdsudbudseffekter samt virkninger på sort arbejde og underdeklaration er væsentlige.

Undersøgelser af timearbejdsudbudselasticiteten og elasticiteten for skattepligtig indkomst kan betragtes som valide, når undersøgelserne på passende vis korrigerer for andre udefrakommende faktorer, så som f.eks. konjunkturudsving og øvrige ændringer i den økonomiske politik.

Henvisninger til de nævnte internationale empiriske studier af sammenhængen mellem marginalskat og arbejdsudbud kan findes i Meghir & Phillips (2008) og Blundell & MaCurdy (1999), der præsenterer oversigter over den empiriske viden på området.[4]^, [5]