Energi & Miljø

Advokatfirma

att. advokat Jens Flensborg

Skolebakken 7, 1. tv.

8000 Ã…rhus C

 [email protected]

 

 

 

 

 

Kære Jens Flensborg

 

Tak for dit brev af 19. januar 2009 – j. nr. 22-forsyningsinkasso, id nr. 27 – om den nye inddrivelseslov.

Du har stillet 4 konkrete spørgsmål, som du ønsker besvaret.

Spm. 1.: Er fordringer, som tilhører kommunalt ejede forsyningsselskaber, omfattet af lov nr. 1333/2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige?

Lov nr. 1333 af 19. december 2008 har primært til formål at samle inddrivelsesregler i én lov. Bestemmelserne i lov nr. 429 af 6. juni 2005 er således videreført i den nye inddrivelseslov. Der er, som du antager, ikke tilsigtet en realitetsændring af afgrænsningen af begrebet ”det offentlige”. Bemærkningerne til lovforslaget er derfor på dette punkt identiske med bemærkningerne til lov nr. 429 af 6. juni 2005.

Bestemmelsen er dog udvidet med en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at loven finder anvendelse på fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til lov. Denne bemyndigelse er i inddrivelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008, udnyttet til at fastsætte, at loven finder anvendelse for fordringer, der allerede i dag inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT. Der er således heller ikke i bekendtgørelsen sket en udvidelse af arten af de fordringer, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Begrebet ”det offentlige” i inddrivelsesloven skal ifølge bemærkningerne forstås bredt. Bemærkningerne opregner en række eksempler, men der er ikke tale om en udtømmende opregning.

Det er vurderingen, at det ikke er en betingelse, at der er tale om ”offentlig forvaltning”, men alene, at der er tale om ”det offentlige”. Den forståelse af ”det offentlige”, som i 1995 blev anlagt af Justitsministeriet i forhold til lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter, kan ikke anses at kunne udvides til at omfatte begrebet i lov nr. 429 af 6. juni 2005 og lov nr. 1333 af 19. december 2008.

Notatet er skrevet på et tidspunkt, hvor inddrivelse af det offentliges fordringer på det kommunale område blev varetaget af de enkelte fordringshavere. Samlingen af restanceinddrivelsen i 2005 havde til formål, at alle fordringer til det offentlige skulle inddrives af én myndighed.

Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver i øvrigt fordringer for selskaber, der er 100 pct. ejet af staten eller af staten og en kommune i fællesskab. 

Selskaber, der er 100 pct. ejet af kommunen eller flere kommuner, må på tilsvarende vis anses for omfattet af inddrivelsesloven.

Spm. 2: I det omfang fordringer, som tilhører kommunalt ejede aktieselskaber, falder ind under lov nr. 1333/2008, jf. spørgsmål 1, bedes det oplyst, om konsekvensen heraf er, at SKAT har enekompetencen til at forestå inddrivelsen, jf. lovens § 2, stk. 1, eller om fordringshaveren alternativt kan vælge at foretage inddrivelsen via fogedretten med bistand fra fx inkassobureau eller advokat.

Efter inddrivelseslovens § 2, stk. 1, forestår restanceinddrivelsesmyndigheden inddrivelsen af fordringer omfattet af § 1, stk. 1 og 2. Der er med denne formulering ikke lagt op til, at fordringshavere kan vælge, om de vil anvende restanceinddrivelsesmyndigheden i SKAT til inddrivelse. Fordringer omfattet af inddrivelseslovens § 1, stk. 1 og 2, skal således inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Samlingen af inddrivelsen i SKAT den 1. november 2005 havde netop til formål, at al inddrivelse af gæld til det offentlige skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Reglerne om udpantning i udpantningsloven og i en lang række særlove er overført til lov nr. 1333 af 19. december 2008.

Da lovens anvendelsesområde efter § 1, stk. 1 og 2, er fordringer, der opkræves eller inddrives af det offentlige, finder § 11 alene anvendelse for fordringer, der er omfattet af loven. 

Udpantningsret er en ordning, der er administrativt hensigtsmæssig for det offentlige og billig for den pågældende borger.

Af retssikkerhedsmæssige grunde bør udpantningsret derfor normalt alene tillægges offentlige myndigheder for så vidt angår krav, som på forhånd kun undtagelsesvis må forventes at give anledning til bevismæssige eller retlige tvister.

Samlingen af reglerne om udpantning i inddrivelsesloven, der i øvrigt regulerer inddrivelse af gæld til det offentlige, er således i overensstemmelse med, at udpantningsret normalt kun bør tillægges offentlige myndigheder.

Spm. 3: I det omfang fordringer, som tilhører kommunalt ejede aktieselskaber, ikke falder ind under lov nr. 1333/2008, jf. spørgsmål 1, bedes det oplyst, om det er tilsigtet, at sådanne selskabers hidtidige hjemmel til udpantningsret er bortfaldet i forbindelse med vedtagelsen af lov 1333/2008 og lov 1336/2008.

Med samlingen af inddrivelsesregler i én lov var det hensigten at samle reglerne om udpantningsret. Det er herved forudsat, at fordringer fra kommunalt ejede aktieselskaber skal inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Spm. 4: Det bedes oplyst i hvilket omfang lov nr. 1333/2008 og lov nr. 1336/2008 omfatter restancer, som er stiftet forud for lovens ikrafttræden den 1. januar 2009.

Spørgsmålet om en lovs ikrafttræden indeholder to underspørgsmål:

1)      Tidspunktet for myndighedernes anvendelse af loven (hÃ¥ndhævelsestidspunktet).

2)      Det tidspunkt, fra hvilket kendsgerningerne afføder retsvirkninger i overensstemmelse med lovens regler (virkningstidspunktet).

 

Når der ikke er anført noget om virkningstidspunktet, antages det at håndhævelsestidspunktet og virkningstidspunktet er sammenfaldende.

Både lov 1333 og lov 1336, begge af 19. december 2008, har derfor virkning fra ikrafttrædelsestidspunktet på kendsgerninger, f.eks. afgørelser om lønindeholdelse eller foretagelse af udlæg, der finder sted efter lovens ikrafttræden. Det er således ikke stiftelsestidspunktet, men den begivenhed, lovreglen vedrører, der er afgørende for lovens virkningstidspunkt.

 

Med venlig hilsen

 

 

Kristian Jensen