J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 09-022218
Dato : 18. februar 2009

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.189 af 28.januar 2009.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF)

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen


Spørgsmål 189:

Hvorledes er der ved strukturændringen i SKAT pr. 1. januar 2009 taget hensyn

til de af ministeren tidligere udmeldte ønsker om, at ansvaret for

inddrivelsesområdet klart skal forankres i SKATs direktion?

 

Svar:

Som jeg nævnte under samrådet den 19. november 2008, jf. SAU alm. del spørgsmål B (2008/09) og svar på spørgsmål 90 SAU alm. del (2008/09) har jeg bedt SKAT, at inddrivelsesområdet rent ledelsesmæssigt skal have skærpet bevågenhed. Der skal være en klar ansvarsplacering i SKATs direktion, og jeg vil følge inddrivelsesopgaven tæt.

 

Ved ændringen af SKATs struktur pr. 1. januar 2009 er ansvaret for den samlede produktionsopgave i forhold til borgere og virksomheder samlet hos direktøren for Produktion og Styring Steffen Normann Hansen, som indgår i SKATs direktion. Produktionsopgaven omfatter hovedopgaverne vejledning, afregning, indsats og inddrivelse.

 

Opgaven hos direktøren for Produktion og Styring er bl.a. at fastlægge produktionsmål og ressourcer for de regionale driftsenheder samt at foretage løbende opfølgning på produktionen og afrapportering herom til SKATs direktion. Direktøren har desuden det overordnede ansvar for den faglige styring af produktionen. Ansvaret for inddrivelsesopgaven både fagligt og driftsmæssigt er således klart forankret i SKATs direktion.

 

Der er herudover etableret en produktionsdirektion med direktøren for Produktion og Styring som formand og med de seks regionale direktører samt direktøren for Proces og Digitalisering. Her følges udviklingen i produktionen løbende, herunder på inddrivelsesområdet.