Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 169 af 9. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Ivar Nordland
                       Â
Spørgsmål: Ministeren anmodes om at oplyse, hvorfor EU har accepteret, at Liechtenstein er indgået i Schengen-samarbejdet på trods af, at Liechtenstein endnu ikke har indgået aftaler på skatteområdet til bekæmpelse af skattesvig. Hvad har den danske regering gjort for at undgå denne situation?
Svar: Udgangspunktet var fra begyndelsen, at aftalen om Liechtensteins deltagelse i Schengen-aftalen og den foreslåede svigsaftale med Liechtenstein havde hver sin baggrund og rationale. Desuden var der klare EU-interesser i at lade Liechtenstein deltage i Schengen-samarbejdet på samme tidspunkt som Schweiz.
Ved indledningen af forhandlingerne om en svigsaftale med Liechtenstein var der forslag om at sammenkæde disse forhandlinger med forhandlingerne om Liechtensteins deltagelse i Schengen-samarbejdet.
Danmark støttede dette forslag. Imidlertid blev forslaget kun støttet af et lille antal delegationer. Danmark accepterede herefter den linje vedr. dette punkt, som der kunne opnås enighed om, nemlig ikke at sammenkæde de to aftaler.
Generelt har man fra dansk side været meget aktiv i forhold til forhandlingerne vedr. en svigsaftale med Liechtenstein og sammen med andre medlemsstater lagt afgørende vægt pÃ¥ at fÃ¥ en aftale, der er effektiv i bekæmpelsen af skattesvig.     Â