Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 153 af 6. januar 2009. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup (S).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        

Spørgsmål:

Kan ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser af at forhøje arbejdsmarkedsbidraget for indkomster over 400.000 kr. fra de nugældende 8 pct. med 6 procentpoint til 14 pct. (opgjort på 2009-grundlag)?

 

Svar:

Satsen for arbejdsmarkedsbidrag er efter gældende regler 8 procent. Grundlaget er bl.a. løn, honorarer, visse personalegoder samt indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og ATP.

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af sociale pensioner og andre overførselsindkomster. Ændringer i satsen for arbejdsmarkedsbidrag vil dog normalt påvirke reguleringen af overførsler via satsreguleringsprocenten, idet satsen for arbejdsmarkedsbidrag indgår i beregningsgrundlaget ved fastsættelse af satsreguleringsprocenten. Således vil en forøgelse af arbejdsmarkedsbidragsprocenten medføre en reduktion af satsreguleringsprocenten og dermed af overførselsindkomsterne. Der betales heller ikke arbejdsmarkedsbidrag af private pensionsudbetalinger.

Der er fradragsret for arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af indkomstgrundlaget for de kommunale og statslige indkomstskatter.

Et progressivt arbejdsmarkedsbidrag, som anført i spørgsmålet, vil kræve væsentlige ændringer i indbetalings- og beregningsprocedurerne for arbejdsmarkedsbidrag. Den nuværende udformning med en enhedssats har den fordel for arbejdsgivere og pensionskasser mv., at indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag er enkel at beregne og ikke afhænger af den skattepligtiges indkomstforhold i øvrigt. For langt de fleste skatteydere er arbejdsmarkedsbidraget således en endelig skat.

Et progressivt arbejdsmarkedsbidrag vil betyde, at der for alle skattepligtige skal laves en slutopgørelse af indkomstgrundlaget og det betalte arbejdsmarkedsbidrag på samme måde som det sker med indkomstskatterne i dag. Der skal i den forbindelse tages stilling til, hvordan indbetalinger til en arbejdsmarkedspension skal håndteres og indgå i beregningen af det progressive arbejdsmarkedsbidrag.

Endvidere skal der tages stilling til, hvordan satsreguleringsprocenten mv. skal beregnes, når der indgår to satser ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget.

Med disse forbehold skønnes det, at en forhøjelse af arbejdsmarkedsbidraget til 14 procent for indkomster over 400.000 kr. vil medføre, at provenuet fra arbejdsmarkedsbidraget vil blive øget med ca. 9,2 mia. kr. Under forudsætning om fortsat fradragsret i grundlaget for indkomstskatterne vil provenuet fra indkomstskatterne blive reduceret, hvorved det umiddelbare nettoprovenu bliver ca. 3,9 mia. kr. Tages der hensyn til det automatiske tilbageløb i form af reducerede statslige indtægter fra moms og afgifter, som skattestramningen vil foranledige, vil der blive tale om et merprovenu på ca. 3,0 mia. kr.

Den marginale skat på arbejdsindkomst vil blive forøget fra de nuværende 62,8 procent til 65,2 procent.

Den skærpede progression og øget marginalskattesats vil medføre afledte økonomiske konsekvenser som følge af reduceret arbejdsudbud m.v., hvilket vil reducere merprovenuet.

Det er i beregningerne forudsat, at det skal være den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, der skal overstige 400.000 kr., før arbejdsmarkedsbidraget forhøjes med marginalt 6 procentpoint. Dvs. at for en person, der både har ikke-bidragspligtig personlig indkomst, f.eks. social pension, og bidragspligtig indkomst, f.eks. lønindkomst, er det kun, hvis den bidragspligtige indkomst overstiger 400.000 kr., der skal betales progressiv arbejdsmarkedsbidrag.

Det er endvidere forudsat, at grundlaget er indkomsten før indbetalinger til en arbejdsmarkedspension. Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner indgår således ved beregning af det progressive arbejdsmarkedsbidrag.

Endelig er det forudsat, at der ikke er mulighed for overførsel mellem ægtefæller af et eventuelt ikke-udnyttet bundfradrag. Dvs. at hvis en af ægtefællerne har en bidragspligtig indkomst under 400.000 kr. giver det ikke den anden ægtefælle mulighed for at reducere sit arbejdsmarkedsbidrag.