J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 143 af 10. december 2008.

(Alm. del).

 

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

Spørgsmål 143:

Med henvisning til artiklen af 10. december 2008 "SKAT sløser med

inddrivelsen" på Danske Kommuners hjemmeside bedes oplyst, hvad ministeren

vil gøre for at hjælpe Odsherred Kommune, set i lyset af kommunens

likviditetsproblemer som følge af SKATs problemer med inddrivelse.

 

Svar:

Det ville være stærkt kritisabelt, hvis SKAT sløsede med inddrivelsen, men det er ikke tilfældet.

 

Jeg har i indeværende år besvaret mange § 20 spørgsmål og spørgsmål fra Skatteudvalget om SKATs inddrivelse af kommunale restancer. Så sent som i dag har jeg besvaret et § 20 spørgsmål fra samme spørger om samme emne. Indholdsmæssigt vil min besvarelse af nærværende spørgsmål derfor følge besvarelsen af § 20 spørgsmålet.

 

Jeg vil gerne understrege, at SKAT ikke har nedprioriteret inddrivelsesindsatsen. Derimod er der sket et helt bevidst strategiskift i måden at tilrettelægge og prioritere indsatsen på. Fordelen ved at samle al offentlig inddrivelse under én myndighed er netop, at det giver det nødvendige organisatoriske og strategiske grundlag for at målrette og effektivisere indsatsen i forhold til de samlede offentlige restancer. Strategiskiftet betyder derfor også, at der rent inddrivelsesmæssigt i modsætning til tidligere nu fokuseres på den samlede inddrivelse og ikke blot fokuseres på inddrivelsen af de enkelte fordringshaveres krav. Ud over en mere fokuseret indsats har dette en meget væsentlig betydning for borgernes retssikkerhed, når man kun skal forholde sig til én myndighed.

 

Samtidig indebærer strategiskiftet, at SKAT har prioriteret ikke at iværksætte inddrivelsesskridt over for skyldnere, så længe de reelt ikke har betalingsevne. I stedet koncentreres indsatsen om de skyldnere, der har betalingsevne.

 

Det kan ikke udelukkes, at bl.a. opprioriteringen af de nævnte retssikkerhedshensyn og effektiviseringsbestræbelserne har påvirket kommunalkravsområdet. Der er på en række områder tale om vanskeligt inddrivelige krav, da der ofte foreligger ringe betalingsevne og lille eller ingen formue hos skyldnerne, ligesom mange krav er placeret nederst i dækningsrækkefølgen. Det gælder uanset om opgaven ligger i kommunerne eller i staten. Jeg mener derfor ikke, der er holdepunkter for, at SKATs overtagelse af restanceopgaven er årsagen til den konstaterede udvikling i de kommunale restancer. Kommunerne har fortsat ansvaret for opkrævningen og er derfor medansvarlige for, at den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave løses optimalt med henblik på nedbringelse af restancerne.

 

Jeg er derfor også glad for, at der som led i kommuneaftalen for 2009 indgår en aftale om en fælles analyse mellem kommunerne og staten af årsagerne til udviklingen i de kommunale restancer og ikke mindst muligheden for at samordne og effektivisere den samlede opkrævnings- og inddrivelsesopgave. Analysen skal også omfatte de særlige udfordringer og hensyn, der er forbundet med opkrævning og inddrivelse hos lavindkomstgrupper.