Spørgsmål:

Ministeren bedes i relation til ligningslovens § 9 A oplyse, hvorvidt det er mu-ligt ikke at medregne godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren,fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ik-ke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ved opgørelsen af indkomst, så-fremt lønmodtageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark. I bekræftende fald bedes mini-steren oplyse, hvorvidt der er noget i gældende EU-regler, danske dobbeltbeskatningsafta-ler, m.v., der er til hinder for, at ligningslovens ændres, således at godtgørelse henholdsvisfradrag i henhold til ligningslovens § 9 A forudsætter fuld dansk skattepligt.

Svar:

Efter ligningslovens § 9 A kan en lønmodtager modtage skattefri rejsegodtgørelse el-ler foretage rejsefradrag, hvis personen arbejder på et midlertidigt arbejdssted og ikke harmulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Disse regler gælder også for personer,som ikke er fuldt, men begrænset skattepligtige til Danmark efter bestemmelsen i kildeskat-telovens § 2, stk. 1. De pågældende vil typisk kunne fradrage udgifter, der vedrører erhver-velsen af indtægter omfattet af denne bestemmelse, herunder f.eks. rejseudgifter i forbin-delse med midlertidigt arbejde i Danmark.Domstolen har afsagt tre domme om spørgsmålet hvorvidt en medlemsstat har pligt til at ind-rømme fradrag til ikke-hjemmehørende for udgifter i forbindelse med indkomsten, nemlig Ger-ritse-dommen (C-234/01), Scorpio-dommen (C-290/04) og Centro-dommen (C-345/04).Centro-sagen angik spørgsmålet om en medlemsstats beskatning af et ikke-hjemmehørende sel-skabs indtægter ved virksomhed i den pågældende stat, og om hvilke omkostninger, der kunnefradrages ved denne beskatning, når den ikke-hjemmehørende både havde afholdt omkostnin-ger, der var direkte økonomisk forbundet med de erhvervede indtægter i denne stat, og generelleomkostninger.Domstolen præciserede derfor hvilke udgifter, den ikke-hjemmehørende kunne få fradrag for.Domstolen nævnte her følgende:Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en direkte økonomisk forbindelse21 Som det fremgår af præmis 18 i denne dom, er den første betingelse for tilbage-betaling af selskabsskat indeholdt ved kilden, at driftsomkostningerne er direkteøkonomisk forbundet med de indtægter, der er erhvervet i den stat, hvor virksomhe-den er udøvet.22 Det fremgår af Domstolens praksis, at et skattesystem, hvor det i forbindelse medopgørelsen af ikke-hjemmehørende skattepligtiges indkomst i en given medlemsstatkun er det overskud og underskud, der hidrører fra deres virksomhed i den pågæl-dende stat, som medregnes, er i overensstemmelse med det territorialprincip, der erfastsat i den internationale skatteret og anerkendt i fællesskabsretten (jf. i denneretning Futura Participations og Singer-dommen, præmis 21 og 22).Side 2

23 For så vidt angår driftsomkostninger, der er direkte forbundet med den virksom-hed, der er udført i en medlemsstat af en ikke-hjemmehørende, og som har givet an-ledning til skattepligtige indtægter i denne medlemsstat, skal disse i princippet med-regnes i denne stat, såfremt hjemmehørende beskattes af deres nettoindkomst efterfradrag af disse udgifter. Hvad angår medregningen af sådanne omkostninger fast-slog Domstolen i Gerritse-dommens præmis 27, at hjemmehørende og ikke-hjemmehørende befinder sig i en sammenlignelig situation. Når derfor en medlems-stat giver hjemmehørende mulighed for at fradrage de omhandlede omkostninger,kan den i princippet ikke afvise, at de ikke-hjemmehørende ikke må medregne dem.24 Den stat, på hvis område virksomheden har givet anledning til de skattepligtigeindtægter, skal ved udøvelsen af sin skattekompetence således sørge for, at en ikke-hjemmehørende skal kunne medregne de ved denne aktivitet direkte forbundne om-kostninger ved beskatningen. Det skal i denne forbindelse præciseres, at fælles-skabsretten ikke er til hinder for, at en medlemsstat går videre og medregner udgif-ter, som ikke har en sådan forbindelse (jf. i denne retning FKP Scorpio Konzertpro-duktionen-dommen, præmis 50-52).25 Ved driftsomkostninger, der er direkte forbundet med de indtægter, der er er-hvervet i den medlemsstat, hvor virksomheden er udøvet, må forstås omkostninger,som er direkte økonomisk forbundet med den ydelse, som har givet anledning til be-skatningen i denne medlemsstat, og som dermed er uløseligt forbundet hermed, så-som rejse- og opholdsomkostningerne. Det er i denne sammenhæng uden betydning,hvor og hvornår omkostningerne blev afholdt.Det vil derfor være i strid med EU-retten at afskære en begrænset skattepligtig lønmodtagerfra at foretage rejsefradrag, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.