Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 127 af 3. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Birgitte Christensen

                        


Skatteministeriet har anmodet Finansministeriet om bidrag til besvarelse af spørgsmål nr. 127 stillet af Skatteudvalget den 10. november 2008. Finansministeriets bidrag fremgår nedenfor:

Spørgsmål 127:

I forlængelse af svaret af 2. december 2008 på spørgsmål 54 (alm. del) bedes ministeren oplyse omkostningerne for staten ved at ændre satsreguleringen, så dagpenge og pensioner i 2009 reguleres med lønstigningen i 2007 uden afsættelse af 0,3 pct. til det såkaldte puljebeløb.

Svar:

De samlede offentlige udgifter til de overførsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten, udgjorde i 2007 ca. 190 mia. kr. På grundlag af udviklingen i satserne i 2008 og den ventede udvikling i antallet af overførselsmodtagere i 2008 og 2009 kan det skønnes, at en forøgelse af satsreguleringen i 2009 med 0,3 pct.-enheder isoleret set vil forøge de offentlige udgifter til de pågældende overførsler i 2009 med ca. 600 mio. kr. (før skat).