Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes foreløbigt svar på spørgsmål nr. 126 af 3. december 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Klaus Hækkerup (S).

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           / Lise Bo Nielsen

                         

Spørgsmål:

Det Økonomiske Råd har i sin rapport fra november 2008 foreslået, at der for selskaber indføres fradrag for forrentning af egenkapitalen. På baggrund heraf ønskes det oplyst, hvad de provenumæssige konsekvenser ville være for de 20 største selskaber i Danmark, hvis forrentningen af egenkapitalen er 5, 6 eller 7 pct. og selskabsskatten henholdsvis 25, 27 og 29 pct.

 

Svar:

Det har indenfor den ønskede tidsfrist til den 19. december 2008 ikke været muligt at fremskaffe de nødvendige oplysninger for de 20 største selskaber i Danmark, fordi det kræver en manuel gennemgang af selskabernes regnskabs- og skattemæssige oplysninger. I den forbindelse bemærkes, at det forudsættes, at fradraget for normalforrentningen vedrører den skattemæssige egenkapital.

I dette foreløbige svar gives i stedet et overordnet skøn af de provenumæssige konsekvenser for det offentlige ved indførelse af fradrag for normalforrentning af egenkapital.

Formålet med at indføre fradrag for normalforrentningen af egenkapital er at opnå en neutral beskatning, som indebærer, at selskabers investeringsbeslutninger ikke forvrides. Neutral beskatning er især velegnet, når der foreligger overnormale profitter, og der er risiko for betydelige forvridningstab ved ikke-neutral beskatning. Beregningerne fra Det Økonomiske Råd viser, at fradrag for forrentning af egenkapital medfører stigninger i de indenlandske investeringer og kapitalapparatet, hvilket forøger arbejdernes produktivitet og dermed deres timeløn.  

Forslaget indebærer også en omtrent symmetrisk behandling af fremmedkapital og egenkapital på selskabsniveau, således at skattemyndighederne ikke længere vil være nødt til at implementere tynd kapitaliseringsregler.

Det Økonomiske Råd foreslår, at et egenkapitalfradrag kun bør gælde for nyinvesteringer, og at indførelsen af et egenkapitalfradrag kombineres med en vis begrænset forøgelse af beskatningen af det overnormale afkast. Det Økonomiske Råd er dog ikke kommet med et skøn af de provenumæssige konsekvenser for det offentlige ved at indføre fradraget.

Der vil være nødvendigt at indføre meget omfattende værnsregler, der bl.a. kan hindre, at eksisterende kapital omkategoriseres til nyinvesteret kapital. Endvidere er det nødvendigt med værnsregler, der kan hindre, at højtbeskattet lønindkomst transformeres til lavere beskattet selskabsindkomst. Af hensyn til EU-retten skal det også overvejes, om fradraget er statsstøtte.

I beregningerne her antages, at det strukturelle grundlag for selskabsskatten (eksklusive grundlaget fra de kulbrinteskattepligtige selskaber og virksomhedsskatteordningen) udgør godt 175 mia. kr. i 2009-niveau, jf. svar på alm. del spørgsmål nr. 50 af 10. november 2008 til Skatteudvalget. Selskabsskatten heraf er ca. 44 mia. kr.

For at opnå et mere præcist skøn over konsekvenserne af et fradrag for forrentning af egenkapital er det nødvendigt at skønne over, hvor stor en andel af selskabsskattegrundlaget, der stammer fra normalforrentning af egenkapital i de enkelte virksomheder.

I praksis er det vanskeligt at opgøre egenkapitalen og den i denne sammenhæng relevante skattemæssige egenkapital vil afvige fra den opgjorte regnskabsmæssige egenkapital i selskabernes årsrapporter.

På baggrund af bl.a. oplysninger fra Danmarks Statistik kan det med stor usikkerhed skønnes, at egenkapitalen, som berøres af egenkapitalfradraget er omtrent 1.800 mia. kr. Skønnet er mindre end den anslåede egenkapital i virksomhederne i Danmark, fordi der er forsøgt at tage højde for, at visse erhverv ikke er skattepligtige og derfor ikke skal medregnes i opgørelsen af de provenumæssige virkninger af et egenkapitalfradrag. Skønnet skal dog tages med betydeligt forbehold, fordi det er overordentligt vanskeligt at opgøre den i denne sammenhæng relevante egenkapital.

Provenuvirkningerne på sigt af en indførelse af fradrag for normalforrentning af egenkapital på selskabsskatteniveau, mia. kr. årligt, 2009 niveau.
Element	Virkning (Forrentning 5 pct. og 25 pct. sats)	Virkning (Forrentning 6 pct. og 27 pct. sats)	Virkning (Forrentning 7 pct. og 29 pct. sats)
Forudsætninger i beregningerne:
Gældende selskabsskattegrundlag	175	175	175
Egenkapital	1.800	1.800	1.800
Normalforrentning af egenkapital	90	110	125
Nyt selskabsskattegrundlag	85	65	50
Provenukonsekvenser:
Umiddelbar virkning	- 22,5	- 26	-29
Direkte afledte skatteindtægter	8,4	9,8	10,9
Indkomsttransformation	0	-0,2	-0,2
Andre adfærdsvirkninger	-	-	-
Samlet virkning	-14,1	-16,4	-18,3

Den umiddelbare virkning af forslaget vil på sigt være et årligt provenutab på 22,5-29 mia. kr., hvor over halvdelen af det samlede selskabsskatteprovenu vil forsvinde.

Faldet i selskabsskattebetalingerne betyder imidlertid, at selskabernes overskud efter skat stiger og dermed udbytter og avancer hos aktionærerne. Da disse er belagt med skat m.v., sker der en stigning i andre skatter og afgifter, hvilket skønnes at indebære et årligt varigt merprovenu på 8,4–10,9 mia. kr.

Antages, at den andel af selskabsskattegrundlaget, som ikke udgøres af den ovenfor skønnede normalforrentning af egenkapitalfradraget, udgøres af ren overnormal profit medfører det, at grundlaget for den overnormale profit er i størrelsesordenen 50–85 mia. kr. årligt. En stigning på 2 til 4 pct. point vil medføre et umiddelbart merprovenu på 1,3–2 mia. kr. årligt.

Der er imidlertid tvivl om, hvorvidt det kan antages, at den overnormale profit er i ovennævnte størrelsesorden. I de tilfælde, hvor der ikke er tale om ”ægte” og immobilt overnormalt afkast vil en stigning i selskabsskattesatsen have en negativ effekt på selskabernes lokaliseringsbeslutning og på mængden af investeringer.

En forhøjelse af selskabsskattesatsen på den overnormale profit vil medføre, at indkomsttransformationen øges pga. transfer pricing. Benyttes de samme forudsætninger, som i svar på spørgsmål S 4030 af 4. april 2007 medfører det et provenutab på omtrent 0,2 mia. kr. årligt.

Lønstigningerne kan i praksis ikke påregnes at føre til bedre offentlige finanser, idet lønstigninger i det private medfører nogenlunde tilsvarende stigninger i lønningerne til de offentlige ansatte og i overførselsindkomsterne.

Virkningen af at indføre fradrag for normalforrentning af egenkapitalen i selskabers skattepligtige indkomst skønnes således på sigt at medføre et provenutab på 14,1–18,3 mia. kr. årligt. (I beregningerne er ikke medtaget effekten på kulbrintebeskatningen m.v.).

Et fradrag for normalforrentning af selskabers egenkapital er en lempelse af selskabsbeskatningen og risikerer at blive udlagt som et offensivt tiltag, hvor Danmark i givet fald må siges at gå i front i skattekonkurrencen indenfor erhvervsbeskatningen. Ønskes en lempelse af selskabsbeskatningen vurderes det, at gevinsten ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen i givet fald ville være større end at indføre fradrag for normalforrentningen.