J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: 	
j.nr. 08-174998
Dato : 19. december 2008

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 118 af 2. december 2008.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Tina R. Olsen

 

 

 

                                                                             


Spørgsmål 118:

”Hvad er de nærmere forklaringer på, at retningslinjerne for opgørelse af restancerne, som har ligget fast i mange år, ikke har været fulgt?”

 

Svar:

SKAT har oplyst:

 

”De hidtidige udmeldte retningslinier i SKATs Interne Meddelelse af 17. februar 2005 vedrørte kodning af sager som ikke-inddrivelige samt processen omkring teknisk tilretning af restancebeholdningen. Dette er der nærmere redegjort for i notat til Alm. del - Bilag 26 (2008/09), rapport vedrørende SKATs målopfyldelse på restanceinddrivelsen i 2007.

 

For så vidt angår kodning af restancer som ikke-inddrivelige har SKATs interne revision i deres rapport om SKATs målopfyldelse på restanceinddrivelsen i 2007 anført, at det ved gennemførelse af en stikprøvevis kontrol er konstateret, at disse retningslinier i 14 pct. af tilfældene ikke var fulgt korrekt. De 14 pct. udgjorde 142 sager ud af 982 sager svarende til et beløb på 78 mio. kroner. Fejlene relaterede sig alene til den bogholderimæssige kontering af restancerne – men ikke til selve det gennemførte inddrivelsesarbejde i SKAT. Hovedcentret har derfor taget skridt til en indskærpelse af retningslinjerne og forbedring af kvalitetskontrollen, herunder den ledelsesmæssige egenkontrol. 

 

Med hensyn til den tekniske tilretning af restancebeholdningen er manglende efterlevelse af retningslinierne begrundet i, at retningslinierne ikke været præcise nok i en periode, hvor der er sket stor udskiftning af personalet.

 

SKAT har udsendt to nye interne meddelelser, som præciserer retningslinierne for kodning af restancer som ikke-inddrivelige, samt hvorledes den tekniske tilretning af restancebeholdningen skal ske. Endvidere er det ledelsesmæssige fokus på inddrivelsesområdet øget markant.”