J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 111 af 27. november 2008.
(Alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Tina R. Olsen
â€Ministeren bedes med henvisning til kritikken fra Statsrevisorerne oplyse, hvor stort et beløb af resultatlønnen til chefer i SKAT, der er udregnet pÃ¥ baggrund af de fejlagtigt opgjorte restancemÃ¥l. Hvad er ministerens holdning til, at der er udbetalt bonus pÃ¥ fejlagtigt grundlag, og vil ministeren tage initiativ til at kræve tilbagebetaling af den bonus, der er udbetalt pÃ¥ et fejlagtigt grundlag?â€
Svar:
Jeg har taget Statsrevisorernes kritik om, at SKAT har opgjort en bedre målopfyldelse end den faktiske, hvilket bl.a. har udløst en for høj resultatløn til chefer i SKAT, til efterretning.
Beløbene udgør samlet 41. 572,00 kroner fordelt på 36 direktører, planlægningsdirektører og skattedirektører i SKAT. Ændringen i de opgjorte restancer har ingen betydning for Ole Kjær, da der i kontrakten opereres med en opgørelse, der dækker intervaller for restancer på såvel skatter og afgifter som for øvrige restancer, og som udmøntes i en samlet pointtildeling for de to restancearter. For restancemålet gælder som for øvrige mål, at de hver især er ét blandt flere mål.
Jeg finder det naturligvis ikke tilfredsstillende, hvis der udbetales resultatløn på et forkert grundlag.
I den forbindelse skal jeg dog understrege, at Intern Revision har oplyst, at der i forbindelse med den stikprøvevise gennemgang ikke er konstateret indikationer på ledelsesmæssig manipulation med henblik på uretmæssigt at opnå en større grad af kontraktsopfyldelse.
Personalestyrelsen vurderer, at det afgørende for, at der kan kræves tilbagebetaling er, at modtageren ikke har været i god tro, hvilket betyder, at den pågældende enten vidste, at der er udbetalt for meget, eller var uvidende herom på grund af grov uagtsomhed.
Blandt de momenter, der tillægges vægt ved afgørelsen af, om der foreligger grov uagtsomhed, er, om regelgrundlaget for udbetaling af ydelsen er klart og enkelt samt at beløbet er af en sådan størrelse, at det i sig selv måtte give modtageren anledning til at nære tvivl om rigtigheden.
Personalestyrelsen vurderer, at ingen af disse momenter synes i den konkrete sag at tale for at statuere, at de pågældende ikke var i god tro.
Jeg har således ingen planer om at kræve de for meget udbetalte beløb tilbage.
Som nævnt under samrådet den 19. november 2008 og i svaret på spørgsmål nr. 47 (alm. del 2008/09) har jeg bedt SKAT om, at der sker en ledelsesmæssig opstramning på inddrivelsesområdet – samt en ledelsesmæssig ansvarsplacering i direktionen, herunder at området forankres og koordineres i direktionen.
Â