Skatteudvalget 2008-09
SAU Alm.del
Offentligt
628506_0001.png
628506_0002.png
J.nr. 2008-218-0026Dato: 19. december 2008
TilFolketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 103 af 25. november2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen(EL).(Alm. del).
Kristian Jensen/Lene Skov Henningsen

Spørgsmål:

Ministeren bedes beregne konsekvenserne for statens provenu, såfremt manindfører et grønt bundfradrag for vand på 20 m3 pr. person (uanset alder) og til gengældfordoblede afgiften på alt forbrug over 20 m3 pr. person?

Svar:

Et grønt bundfradrag for vand, hvormed der ikke skal betales afgift af de første 20m3 vandforbrug uafhængigt af alder vil, med en dansk befolkning på 5.447.000 personer,medføre en samlet reduktion af afgiftsgrundlaget på knap 110 mio. m3. Det antages, at af-giftsgrundlaget i 2009 med den nuværende afgift vil være på ca. 275 mio. m3, svarende tilmængden i 2008.Afgiftsgrundlaget reduceres dermed til ca. 165 mio. m3. Med en fordobling af afgiften vildette medføre en umiddelbar provenugevinst på ca. 285 mio. kr.Imidlertid vil en forhøjelse af afgiften medføre en adfærdseffekt i retning af et lavere for-brug af vand. Privatforbruget af vand er dog ikke særligt priselastistisk, og Konkurrencesty-relsen omgjorde i 2003 priselasticiteten til -0,2. Det vil sige, at for hver pct. prisen på vandstiger, vil forbruget falde med 0,2 pct.Afgiften af vand udgør kun en lille del af den samlede pris på vand. Med en vandpris på 50kr. pr. m3, inkl. moms (der ifølge Skatteministeriets umiddelbare undersøgelser ca. svarertil den gennemsnitlige pris på landsplan), vil en fordobling af afgiften af ledningsført vandmedføre en stigning i prisen inkl. moms til 56,25 kr. pr. m3, svarende til en stigning på 13pct. Med førnævnte priselasticitet på vandforbruget, vil en sådan prisstigning på det afgifts-pligtige vandforbrug medføre et fald i forbruget på 2,5 pct.Hermed vil den afgiftspligtige mængde falde til knap 162 m3, hvilket vil medføre, at pro-venugevinsten falder til ca. 245 mio. kr. årligt.Det skal dog bemærkes at der er tale om et usikkert skøn, som følge af variationer vedr. bå-de afgiftspligtig mængde, prisen af vand og priselasticiteten.
Side 2