Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
718938_0001.png
718938_0002.png
718938_0003.png
718938_0004.png
718938_0005.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
1. september 2009Civil- og Politiafde-lingen2009-150-1243JEE42058
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 982 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juli 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Brian Mikkelsen/Barbara Bertelsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 982 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere artiklen "170 slipper for tilta-le" fra Berlingske Tidende den 24. juni 2009 og i forlængelseheraf redegøre for baggrunden for, at sagerne droppes, her-under om det er ressourcemangel, der er baggrunden samthvorledes det hænger sammen med regeringens nultolerance-politik, og om ministeren agter at tage initiativer, der sikrer,at de unge i fremtiden retsforfølges i forbindelse med urolig-heder.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:”Til brug for besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet enudtalelse fra Københavns Politi og Statsadvokaten for Kø-benhavn og Bornholm.Københavns Politi har udtalt følgende:”Den 16. december 2006 kl. 16.51 blev der an-holdt en større gruppe personer på hjørnet af Jagt-vej/Kronborggade, som blev sigtet for overtrædel-se af straffelovens § 134a. Den følgende dag vardet hensigten at fremstille alle anholdte i grund-lovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Dervar til dette formål oprettet 5 afdelinger i Køben-havns Byret. Efter fremstilling af de første 5 per-soner afsagde de 5 afdelinger samme kendelse omløsladelse begrundet i manglende mistan-kegrundlag. Herefter løslod anklagemyndighedende øvrige.På baggrund af yderligere efterforskning genan-holdt politiet den 7. februar 2007 3 personer, somblev fremstillet i grundlovsforhør den følgendedag, hvor de 2 blev varetægtsfængslet og den eneløsladt.Set i lyset af den usikkerhed, der ved disse kendel-ser var skabt om muligheden for at bevise, at deanholdte havde tilsluttet sig gruppen af uromagere,jf. U.1996.639H, blev det besluttet indledningsvisat iværksætte en prøvesag mod 4 personer, der varudvalgt som repræsentative for den store gruppeanholdte. Tiltalen blev rejst primo marts 2007, ogder faldt dom den 7. september 2007. Der skete2
domfældelse af alle 4, dog med dissens for frifin-delse for 2 personer, hvis situation mindede mestom de øvrige ikke-tiltaltes.Dommen blev anket til Østre Landsret, hvor sagenførst – af årsager der ikke foreligger oplyst – blevafgjort den 5. november 2008 med domfældelse afalle 4 med straf af fængsel i 40 dage.På den baggrund blev der ved anklageskrifter af14. december 2008 rejst tiltale mod i alt 177 per-soner, heraf ca. halvdelen udlændinge, hvis for-hold efter anklagemyndighedens opfattelse varidentiske med de domfældtes i prøvesagen. Derblev rejst tiltale ved individuelle anklageskrifter,og således at disse ved fremsendelsen til rettenblev lagt sammen i bunker af 10. Det blev overforretten anført, at tidsforbruget for en sådan bunkepå 10 sager måtte forventes at være ikke under 4-4½ dage under den usikre forudsætning, at forsva-rerne ville give samtykke til, at vidneforklaringer-ne fra prøvesagen kunne dokumenteres, således atder alene blev stillet supplerende spørgsmål tilvidnerne. Det samlede tidsforbrug i retten ville så-ledes være mindst 70 dage. Der blev samtidig an-modet om et berammelsesmøde, som KøbenhavnsByret desværre først fik fastsat til den 22. juni2009, altså ca. ½ år efter sagens fremsendelse tilretten.Københavns Byret traf bestemmelse om, at sager-ne skulle køre som enkeltsager for den sammedomsmandsret, og således at der i et vist omfangvar fælles bevisførelse. Denne fremgangsmåde varnok tidsbesparende i forhold til det ovennævnte,men ville kræve, at alle de tiltalte blev afhørt, in-den der blev afsagt dom i samtlige sager på sammetid. I modsat fald ville domsmandsretten være in-habil i de øvrige sager, jf. retsplejelovens § 61.Der var i alt beskikket 11 forsvarere i sagen, hvor-af flere havde meget fyldte kalendere. Halvdelenaf de tiltalte var udlændinge, som skulle findes oghave forkyndt stævning i deres hjemlande. Når detsamtidig blev taget i betragtning, at KøbenhavnsByret har meget lange berammelsestider, vurdere-de politiadvokaten, at sagerne i bedste fald førstkunne afsluttes med dom i 1. instans langt ind i2010, altså næsten 4 år efter at forholdene var be-gået.3
På denne baggrund skønnede politiadvokaten iAdvokaturen for organiseret Kriminalitet, der pådette tidspunkt behandlede sagerne, at de burdesluttes af procesøkonomiske grunde i medfør afretsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5. Denne beslut-ning blev forelagt chefanklageren, som tiltrådteden.Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 722, stk. 1,nr. 5, kan tiltale frafaldes, når sagens gennemførel-se vil medføre vanskeligheder, omkostninger ellerbehandlingstider, som ikke står i rimeligt forholdtil sagens betydning og den straf, som i givet faldkan forventes idømt. Kompetencen til at træffe ensådan beslutning ligger hos politidirektøren, jf.retsplejelovens § 722, stk. 3, dog således at sagen ivisse tilfælde, herunder når der er spørgsmål omubetinget fængsel, skal forelægges statsadvokaten.Politiadvokaten fandt det åbenlyst, at sagerne i dethøjeste ville blive afgjort med en betinget dom seti lyset af det forventede meget langstrakte tidsfor-løb, som de tiltalte var uden skyld i, og til strafud-målingen på 40 dages fængsel. Der findes så vidtvides ingen eksempler på, at en strafudmåling på40 dages fængsel gøres ubetinget – ikke engang ivoldssager – efter et tidsforløb på 3-4 år, som til-talte er uden skyld i, og hvor der stort set hele pe-rioden ikke har været aktivitet i sagen. Der henvi-ses også i den forbindelse til Den europæiskeMenneskerettighedskonventions art. 6. Hertil kom,som nævnt ovenfor, at gennemførelsen af sagerneville indebære et meget betydeligt ressourcefor-brug.I retsmødet den 22. juni 2009 redegjorde politiad-vokaten over for retten og alle 11 forsvarere forovennævnte overvejelser og udbad sig forsvarer-nes synspunkter til et tiltalefrafald efter retspleje-lovens § 722, stk. 1, nr. 5. De erklærede sig alleindforstået med en sådan afgørelse. Politiadvoka-ten meddelte herefter tiltalefrafald.”Jeg kan om prøvesagens behandling oplyse, at Statsadvoka-ten for København og Bornholm den 22. november 2007 an-modede Østre Landsret om at beramme ankesagen og i denforbindelse henviste til de verserende sager hos KøbenhavnsPoliti, som afventede udfaldet af prøvesagen.Prøvesagen blev herefter berammet til hovedforhandling iØstre Landsret over 3 dage i maj 2008.4
Kort tid før hovedforhandlingen anmodede den ene af forsva-rerne imidlertid om fornyet afhøring af hovedparten af vid-nerne, således at der – mod forventning – ikke kunne tagesudgangspunkt i de foreliggende retsbogsforklaringer fra dissevidner.På den baggrund var det ikke længere muligt at gennemføresagen på tre dage, hvorefter hovedforhandlingen i maj blevaflyst.Herefter og i øvrigt på grund af omstændigheder, som ankla-gemyndigheden var uden indflydelse på, blev hovedforhand-lingen først berammet i oktober og november 2008.Statsadvokaten for København og Bornholm har udtalt føl-gende:”Jeg finder ikke, at retsplejelovens § 722, stk. 1,nr. 5, kan finde anvendelse i de pågældende sa-ger, idet der ikke foreligger en situation, hvor detforventede ressourceforbrug ikke står i rimeligtforhold til sagernes betydning og de straffe, somkan forventes idømt.Jeg har derfor i brev af 14. august 2009 meddeltKøbenhavns Politi, at jeg har besluttet at ændreafgørelserne, således at der rejses tiltale mod depågældende. Jeg har samtidig meddelt Køben-havns Politi, at spørgsmålet om meddelelse af til-talefrafald burde have været forelagt mig.”Jeg kan henholde mig til statsadvokatens udtalelse, idet jegkan tilføje, at de principielle spørgsmål om meddelelse af til-talefrafald i sager af den foreliggende karakter har været drøf-tet med mig.”
5