Spørgsmål nr. 976 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):”Ministeren bedes kommentere på forlydende om, at tiltalte istraffesager vælger advokater fra for ikke at ifalde en storgæld som følge af straffesagsomkostninger, jf. artiklen "Flerei retten uden advokat" fra Nordjyske.dk den 29. juni 2009.”Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen.Rigsadvokaten har oplyst følgende:”1. Det følger af retsplejelovens § 731, stk. 1, at beskikkelseaf en forsvarer i en lang række straffesagstyper er obligato-risk og således ikke kan fravælges af den sigtede eller tiltalte.Dette gælder f.eks. i sager, hvor domsmænd eller nævningemedvirker, hvilket typisk vil være i sager, hvor der bliverspørgsmål om højere straf end bøde, og den sigtede ikke er-kender det strafbare forhold. Beskikkelse af en forsvarer erligeledes obligatorisk, når f.eks. en sigtet bliver fremstillet forretten med henblik på varetægtsfængsling eller opretholdelseaf en anholdelse.I andre tilfælde end dem, der er nævnt i retsplejelovens §731, kan der endvidere, såvel før som efter at der er rejst tilta-le, beskikkes en offentlig forsvarer for sigtede, når retten ef-ter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighe-derne i øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv harskaffet sig bistand af en forsvarer, jf. retsplejelovens § 732,stk. 1. En begæring om beskikkelse af en offentlig forsvarerkan fremsættes såvel af sigtede som af politiet, jf. § 732, stk.2, 1. pkt.Spørgsmålet om fravalg af forsvarer vil – bortset fra i bøde-sager – normalt kun blive aktuelt i forbindelse med tilståel-sessager, der behandles efter reglen i retsplejelovens § 831.Efter retsplejelovens § 831, stk. 1, kan en straffesag afgøressom en tilståelsessag, såfremt den sigtede i et retsmøde afgi-ver en uforbeholden tilståelse, og tilståelsens rigtighed be-styrkes ved de i øvrigt foreliggende oplysninger. Det er end-videre en betingelse, at sigtede og anklageren samtykker i sa-gens behandling som en tilståelsessag, og at retten ikke finderdet betænkeligt at afgøre sagen uden hovedforhandling.Den sigtede skal, inden den pågældende afgiver sit samtykketil sagens behandling som en tilståelsessag, tilbydes at få be-2

skikket en forsvarer, jf. retsplejelovens § 831, stk. 4. I praksisbliver den sigtede allerede i forbindelse med indkaldelsen tilretsmødet gjort bekendt med muligheden for at få beskikketen forsvarer, og dommeren vil under retsmødet normalt spør-ge den sigtede, om den pågældende ønsker beskikket en for-svarer.2.I straffesager, der forfølges af det offentlige, udredes om-kostningerne ved sagens behandling, herunder udgifterne tilen beskikket forsvarer, af det offentlige, jf. retsplejelovens §1007, stk. 1. En sigtet skal således ikke selv afholde udgiftertil den beskikkede forsvarer under straffesagens behandling.Finder retten imidlertid den sigtede skyldig i den rejste tiltale,har den pågældende som udgangspunkt pligt til at erstatte detoffentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagensbehandling, herunder salæret til den beskikkede forsvarer, jf.retsplejelovens § 1008, stk. 1.3.Rigsadvokaturen er ikke i besiddelse af nærmere oplysnin-ger om antallet af straffesager, hvor en sigtet eller tiltalt harfravalgt en forsvarsadvokat.Rigsadvokaturen har imidlertid til belysning af den problem-stilling, der omtales i spørgsmålet, anmodet tre udvalgte poli-tikredse (Københavns Politi, Nordjyllands Politi og Østjyl-lands Politi) om en udtalelse om, hvorvidt det er politikred-sens generelle indtryk, at den tiltalte i straffesager – uden forde tilfælde, hvor forsvarerbeskikkelse er obligatorisk – fra-vælger forsvarerbeskikkelse af økonomiske årsager.Københavns Politi har bl.a. oplyst, at det er Københavns Po-litis generelle indtryk, at forsvarerbeskikkelse ikke fravælgesaf økonomiske årsager. Mange sigtede fravælger en forsva-rer, hvilket efter Københavns Politis opfattelse sker, fordi desigtede på grund af deres erkendelse anser forsvarerbeskik-kelse for unødvendig og ønsker sagen afgjort med det sammeuden at afvente forsvarerbeskikkelse. Det forekommer såle-des kun i ganske få tilfælde, at der gives udtryk for, at fravalgaf forsvarer sker af økonomiske grunde.Tilsvarende har Nordjyllands Politi oplyst, at det ikke gene-relt er indtrykket, at forsvarerbeskikkelse fravælges af øko-nomiske årsager, men at det naturligvis ikke kan udelukkes,at der hos enkelte sigtede eller tiltalte indgår økonomiskeovervejelser ved afgørelsen af, om man ønsker beskikket enadvokat. Det generelle indtryk er imidlertid, at de sigtede ogtiltalte foretager en nøgtern vurdering af deres sags omfangog af dens mulige konsekvenser for dem, og at de pågælden-de, såfremt de herefter er af den opfattelse, at juridisk bistandvil være fornuftig, vælger at få beskikket en forsvarer.3

Østjyllands Politi har ligeledes oplyst, at det ikke er det gene-relle indtryk, at en forsvarer fravælges af økonomiske grunde.Der er dog i enkelte tilfælde givet udtryk for, at en forsvarerer fravalgt af økonomiske grunde. I disse tilfælde har sigtedeeller tiltalte haft en anstrengt økonomi sammenholdt med, atdet strafbare forhold var erkendt, eller at straffen, som ek-sempelvis ved spirituskørsel, var takstmæssig. Det fremgårendvidere af udtalelsen fra Østjyllands Politi, at det er det ge-nerelle indtryk, at politiet og retten er opmærksomme på reg-len i retsplejelovens § 732 om muligheden for at beskikke enforsvarer, hvis sagens omstændigheder giver anledning hertil.På baggrund af ovenstående er det således ikke rigsadvokatu-rens indtryk, at sigtede eller tiltalte i straffesager generelt fra-vælger forsvarerbeskikkelse af økonomiske årsager. Hertilkommer, at der som nævnt efter retsplejelovens § 732 vilkunne beskikkes en forsvarer for sigtede, når retten efter sa-gens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne iøvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffetsig bistand af en forsvarer.Jeg finder på den baggrund ikke, at der er behov for at iværk-sætte en særlig indberetningsordning på området.”Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:”Domstolsstyrelsen kan oplyse, at styrelsen ikke er i besid-delse af oplysninger om, i hvor mange tilfælde tiltalte harfravalgt en forsvarer. Styrelsen har derfor heller ikke oplys-ninger om, hvilke årsager der kan være til, at tiltalte fravæl-ger en forsvarer.Domstolene registrerer derimod, i hvor mange straffesagerder har været tilknyttet en forsvarer i en straffesag, jf. neden-stående oversigt for 2007 og 2008.Brugen af forsvarer i afsluttede straffesager ved byretterne i2007 og 2008

Afsluttede

sager i alt

2007Sager med domsmændSager uden domsmændNævningesagerTilståelsessager2008Sager med domsmændSager uden domsmændNævningesagerTilståelsessager13.67977.22911.066

heraf med

forsvarer

13.4333.8677.245

heraf uden

forsvarer

24673.3623.821

Pct. med

forsvarer

98,25,065,5

Som det kan ses af oversigten, er der kun sket en mindre æn-dring i antallet af straffesager, hvor der har været tilknyttet enforsvarer, fra 2007 til 2008.Hvis man i sager med domsmænd ser bort fra sager, der er”sluttet til politiet” på et tidligt tidspunkt, inden der er be-skikket en forsvarer i sagen, har der medvirket forsvarer i allesager med domsmænd, hvor der er afsagt dom. Når en sag”sluttes til politiet”, er der tale om, at tiltalte har betalt detbødeforelæg, som politiet har fremsendt, eller at tiltalte hartilstået over for politiet på et tidspunkt, hvor politiet har sendtsagen til retten.Derimod har der kun i ca. 5 pct. af sagerne uden domsmændværet tilknyttet en forsvarsadvokat. Det skyldes, at sageruden domsmænd typisk er mindre sager, f.eks. bødesager,hvor tiltalte ofte ikke møder op.Knap halvdelen af sager uden domsmænd afgøres ved ude-blivelsesdom og lidt over 1/3 af sagerne uden domsmændsluttes til politiet.Sager uden domsmænd kan dog også være sager om spiritus-kørsel eller sager om betinget frakendelse af kørekort. Det erformentlig i disse mere indgribende sager uden domsmænd,hvor retten samtidig afsiger dom (dvs. hvor sagen ikke sluttestil politiet eller trækkes tilbage), at tiltalte har valgt at have enforsvarer.I alle nævningesager har der været anvendt forsvarer.I knap 2/3 af tilståelsessagerne har der været tilknyttet forsva-rer. I en stor del af tilståelsessagerne – ca. 30 pct. – er sagernesluttet til politiet eller trukket tilbage af politiet. Når sagen pået tidligt tidspunkt sluttes til politiet eller den trækkes tilbage,er en forsvarer normalt ikke nødvendig. Dette kan f.eks. ske,hvis anklagemyndigheden alligevel ikke mener, at der ergrundlag for at gennemføre straffesagen, eller hvis anklage-myndigheden har en formodning om, at tiltalte tilstår, men iretten i stedet erklærer sig ikke-skyldig. Tilståelsessagen bli-ver i det sidste tilfælde lukket, og sagen i stedet rejst som endomsmandssag. En eventuel forsvarer registreres i det tilfæl-de ikke under tilståelsessagen, men under den efterfølgendedomsmandssag.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokatenog Domstolsstyrelsen.5