Spørgsmål nr. 968 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Mener ministeren ikke, at det er på høje tid, at der sættesgang i at lave en de-ganging proces i Danmark, som hævdetaf sociolog Michael Hviid Jacobsen på bandehøringen i Fol-ketinget den 29. april 2009?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspolitiet og Inden-rigs- og Socialministeriet, hvortil jeg kan henholde mig.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:”På nuværende tidspunkt findes der ikke egentlige ”de-ganging”-processer i Kriminalforsorgen, men Kriminalfor-sorgen følger den forskning og vidensindsamling om emnet,som bl.a. er forankret i Politiets Videnscenter.Når en indsat med bandetilhørsforhold afsoner i Kriminalfor-sorgens institutioner og under dette ophold ønsker at udtrædeaf tilhørsforholdet, beror det på et meget individuelt og kon-kret skøn, hvilke tiltag, der skal sættes i værk. Vurderingenforetages efter en tæt dialog med politiet samt en nøjere oglængerevarende gennemgang af den dømtes adfærd, herunderom kredsen af besøgende til den indsatte ændres mv. Dennetætte observation, der som udgangspunkt foregår over enlængere periode, skal sikre, at den indsattes ønske om at ud-træde af en bande er et reelt ønske og ikke blot dækker overen strategisk ”placering” af en del af banden på en almindeligfællesskabsafdeling. For indsatte, der reelt ønsker at udtrædeaf en bande, vil det være muligt at afsone på afdelinger, hvorder ikke er placeret indsatte med bandetilhørsforhold.Det kan desuden oplyses, at der er tale om et meget lille antalindsatte, der under afsoning angiver, at de ønsker at udtrædeaf deres bandetilhørsforhold, idet mange af denne type indsat-te oplever et endog meget stærkt tilhørsforhold til deres grup-pering.”Der henvises i denne forbindelse til den samtidige besvarelse af spm. 972(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Af finanslovsaftalen vedrørende politiet for 2009 fremgårdet, at det skal sikres, at der gennemføres en målrettet og ko-ordineret vidensopsamling, forskningsindsats og uddannelse ibekæmpelse af bandekriminalitet inspireret af bl.a. udenland-ske erfaringer, herunder forskning i rekrutteringsprocesser og-årsager.På den baggrund er der etableret et særligt bandeprojekt påtværs af politiets organisation med fokus på flere forskelligeelementer. Der er således etableret fire arbejdsgrupper fordeltpå ”forebyggelse”, ”bekæmpelsesstrategier”, ”forskning &analyse” og ”vidensdeling/uddannelse”.Der er på tværs af de fire arbejdsgrupper etableret i alt 18projekter, der for så vidt angår de fleste projekter drives tvær-sektionelt internt i politiets organisation. Det tilstræbes, at derinddrages flere forskelligartede kompetencer, hvorfor der ek-sempelvis som formand for arbejdsgruppen om ”forskning &analyse” er ansat en kriminolog, der også er uddannet socio-log.Det forventes, at bandeprojektet afsluttes ultimo 2010.I forbindelse med vedtagelsen af bandepakken er det endvi-dere forudsat, at der som led i en styrket kriminalpræventivindsats skal oprettes særlige banderåd i de berørte lokalområ-der. I de nævnte banderåd deltager alle relevante lokale aktø-rer med sigte på at drøfte konkrete problemer samt frem-komme med forslag til forebyggende og tryghedsskabendetiltag.Som supplement til det eksisterende, tværgående kriminal-præventive arbejde navnlig i lokalrådet og SSP-samarbejdetskal banderådene endvidere medvirke til yderligere at målret-te og udvikle indsatsen for at bryde ”fødekæden” til bander-ne. Banderådenes primære fokus skal derfor være på de heltunge potentielle bandemedlemmer – den såkaldte ”lillebror-gruppe”.Det er hensigten, at banderådene skal medvirke til gensidigtat inddrage og delagtiggøre de lokale aktører – offentlige somprivate – i den fælles opgave og det fælles ansvar for atdæmme op for rekrutteringen til banderne. Banderådene skalvære bredt sammensat, og afhængig af de lokale forhold vilder således eksempelvis kunne deltage repræsentanter for be-boerforeninger, daginstitutioner, idrætsforeninger, fritids- ogungdomsklubber, indvandrerforeninger, fædre-grupper, for-retnings- og erhvervslivet mv.

Rigspolitiet har anmodet politikredsene om at få oprettetbanderåd i de særligt berørte lokalområder med virkning fraden 1. juli 2009.Efter Rigspolitiets opfattelse er det - ikke mindst set i lyset afudviklingen inden for bandemiljøet - af meget stor betydning,at let påvirkelige, utilpassede unge forhindres i at blive en delaf de kriminelle bander.Rigspolitiet har bl.a. på den baggrund i marts 2009 tillige ud-arbejdet en national operationsplan for politiets indsats modkriminalitet og voldelige konflikter med udspring i rocker- ogbandemiljøer. Planen operationaliserer politiets strategier pårocker- og bandeområdet, herunder den overordnede strategiover for de utilpassede unge.Den nationale operationsplan – der ikke er offentlig tilgænge-lig – beskriver bl.a., hvorledes den kriminalpræventive ind-sats tilrettelægges med henblik på at identificere børn og un-ge med tilknytning til grupperingerne, og med henblik på atforhindre at flere børn og unge tilknyttes grupperingerne.For at sikre et koordineret samarbejde mellem Rigspolitiet ogpolitikredsene er der nedsat en national stab, der jævnligtdrøfter status for indsatsen og forslag til nye initiativer. For atsikre en tilsvarende koordination af indsatsen i de enkelte po-litikredse er der nedsat lokale stabe.Der er fortsat behov for at videreudvikle og udbygge politietsindsats på området, og Rigspolitiet vil derfor sammen medpolitikredsene også fremover have særlig fokus på initiativer,der forventes at kunne bidrage til at modvirke, at børn og un-ge kommer ud i bandekriminalitet.”Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst følgende:”En stor del af de unge, der begår eller er i risiko for at begåalvorlig kriminalitet, har sociale problemer. Serviceloven in-deholder en lang række muligheder for at støtte udsatte børnog unge samt deres familier med henblik på at forebygge, atbørnene eller de unge ender i en kriminel løbebane eller for-hindre, at de fortsætter i en sådan løbebane. Det kan fx væregennem udpegning af en fast kontaktperson til den unge, somkan rådgive og støtte den unge i en positiv udvikling, ellerformidling af praktiktilbud med henblik på at motivere denunge til at påbegynde uddannelse eller komme i beskæftigel-se. I nogle tilfælde vil det være relevant at anbringe den ungeuden for hjemmet, hvis problemerne ikke kan afhjælpes ihjemmet med støtte til forældrene.4

Med henblik på at sikre hurtig opfølgning og målrettet fore-byggelse i sager, hvor unge har begået voldskriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, er det et krav i lovgivningen, atkommunen skal udarbejde en foreløbig handleplan senest 7dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra po-litiet om den begåede kriminalitet. Efterfølgende skal kom-munalbestyrelsen udarbejde en endelig handleplan, der kanmodvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støt-te til den unge. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejdemed den unge og dennes familie.Generelt er kommunen forpligtet til at undersøge forholdenenærmere, hvis der er grund til at antage, at et barn eller enung har behov for støtte. Denne forpligtelse har til formål atsikre, at der sættes ind så tidligt som muligt, og at indsatsener baseret på en grundig udredning af barnets eller den ungesog familiens problemer.Samtidig har regeringen taget flere initiativer til at styrkekommunernes redskaber til at arbejde målrettet med foræl-drene med henblik på at forbedre deres evne til at håndtere ogopdrage deres børn.Sammen med partierne bag finansloven for 2009 har regerin-gen bl.a. afsat 40 mio. kr. til forældreprogrammer. Formåletmed forældreprogrammerne er at styrke forældrenes kompe-tencer og gøre dem i stand til at tage ansvar for familiens vel-færd. Flere af forældreprogrammerne er netop rettet modforældre til unge, som er kriminelle, kriminalitetstruede, mis-brugende eller meget adfærdsvanskelige.Derudover har partierne bag finansloven netop styrket regler-ne om forældrepålæg, så kommunerne pr. 1. juli 2009 skalanvende forældrepålæg, når det er relevant. Med forældrepå-lægget kan kommunerne fx pålægge forældre at følge deresbarn i skole, møde op til vigtige møder med relevante myn-digheder eller deltage i et forældreprogram. Med loven indfø-res også et ungepålæg, så kommunerne fx kan pålægge ungeat tage imod en kontaktperson, møde op i skole eller rydde opefter hærværk. Loven giver dermed kommunerne mulighedfor at tilrettelægge en mere insisterende forebyggende indsatsover for utilpassede unge, herunder også kriminelle og krimi-nalitetstruede unge.I finansloven for 2009 blev der ligeledes afsat 56 mio. kr. tilet forsøg med behandlingsprogrammet Multifunc, som rettersig mod kriminelle unge. Behandlingsprogrammet indebærer,at de unge anbringes på en særlig institutionstype i 6-9 måne-der, hvor man kombinerer indsatsen over for de unge med enintensiv inddragelse af forældrene i forløbet gennem brug afforskellige forældreprogrammer, fx MST (Multisystemisk te-5

rapi), med henblik på at de unge skal tilbage til forældrene ef-ter forløbet. Efter institutionsanbringelsen sker der en tæt op-følgning af familien og de unge i 6-9 måneder.Endelig er der sat fokus på betydningen af en sammenhæn-gende boligsocial indsats for det kriminalitetsforebyggendearbejde. I aftalen om satspuljen for 2009 blev der således af-sat knap 45 mio. kr. til et fireårigt udviklingsprojekt medhenblik på at udvikle kommunernes boligsociale indsats overfor børn og unge med uacceptabel adfærd i problemramte bo-ligområder. Projektet skal udvikle og dokumentere effektful-de metoder, der på kort sigt skaber tryghed og gradvist færreproblemramte boligområder og på lidt længere sigt bl.a.medvirker til, at væsentligt flere unge fra de udsatte boligom-råder kommer i gang med uddannelse eller gennemfører den,de er i gang med.”