Spørgsmål nr. 966 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes venligst kommentere vedlagte løbeseddel,der er omdelt til Folketingets medlemmer, samt redegøre for,hvilke muligheder ministeren ser for at genetablere KirstenChesnuts retssikkerhed – herunder om ministeren vil tage ini-tiativ til at mødes med partierne bag sagen om KirstenChesnuts retssikkerhed. Endvidere bedes ministeren oplyse,om han er bekendt med, at der i staten Louisiana, USA, er til-trådt en ny dommer, som vil kunne se på Chesnutsagen mednye øjne og dermed kunne godtgøre, at rapporten ikke er ind-hentet ensidigt.”

Svar:

1.

Både Danmark og USA har tiltrådt Haagerkonventionen af 1980 omde civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser.Formålet med Haagerkonventionen er dels at begrænse antallet af tilfæl-de, hvor den ene af forældrene i strid med reglerne fjerner børn fra detland, hvor de hidtil har boet, dels så vidt muligt at få bragt bortførte børntilbage.Efter konventionen påhviler der i overensstemmelse hermed konventi-onslandene en gensidig forpligtelse til efter anmodning umiddelbart attilbagegive børn, som ulovligt er bortført til eller tilbageholdes i et andetkonventionsland. Herved sikres det, at der kan ske en genoprettelse afden faktiske tilstand, således at en eventuel tvist mellem forældre om de-res fælles barn kan finde sin afgørelse i barnets hjemland.Til gengæld for den beskyttelse, som Haagerkonventionen giver børn,der er bosat i Danmark, må vi således her i landet respektere de regler omforældremyndighed mv., som gælder for børn, der er bosat i andre lande,og i givet fald være parat til at tilbagegive de børn, der føres til Danmarki strid med hjemlandets regler. Dette gælder også, selv om man kan havesympati for den af forældrene, som har bragt barnet til Danmark, og sommåske er meget sårbar efter at have været igennem en konfliktfyldtskilsmisse i et fremmed land.I forbindelse med Danmarks tiltrædelse af bl.a. den nævnte konventionblev lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v. gennemført. Efter lovens § 12, stk. 1,2

behandles sager om tilbagegivelse af et barn efter Haagerkonventionenher i landet af domstolene (fogedretten).I sådanne sager skal et barn som udgangspunkt tilbagegives, hvis udrej-sen af bopælslandet har været ulovlig. Spørgsmålet om, hvorvidt udrej-sen har været ulovlig, afgøres alene efter lovgivningen i det land, hvorbarnet boede, da bortførelsen eller tilbageholdelsen fandt sted.

2.

I den konkrete sag er dette spørgsmål blevet afgjort efter amerikanskret af en domstol i staten Louisiana, hvor Kirsten Chesnuts søn havdebopæl på det pågældende tidspunkt. Den amerikanske domstol nedlagdeden 18. november 1997 forbud mod, at den ene forælder forlod statenLouisiana med sønnen uden den anden forælders samtykke.Fogedretten i Aalborg traf den 7. juli 1998 afgørelse om tilbagegivelse afKirsten Chesnuts søn. Fogedrettens kendelse blev stadfæstet af VestreLandsret den 14. juli 1998, og den 10. august 1998 meddelte Procesbevil-lingsnævnet afslag på tredjeinstansbevilling i sagen.I april 1999 indgav Kirsten Chestnut en anmodning om genoptagelse affogedrettens og Vestre Landsrets afgørelser om tilbagegivelse af sønnenChristian, idet hun gjorde gældende, at der var begået sagsbehandlings-fejl. Ved kendelse af 25. maj 1999 afviste fogedretten imidlertid begæ-ringen om genoptagelse, og denne kendelse blev stadfæstet af VestreLandsret den 13. oktober 1999.Fogedretten i Aalborg har igen ved kendelse af 18. december 2006 afvistat genoptage sagen om tilbagegivelse af sønnen Christian til faderen. Fo-gedretten har i den forbindelse bl.a. anført, at de amerikanske kendelser(på engelsk ”orders”), som Kirsten Chesnut nu anfægter, alle var frem-lagt under den oprindelige fogedsag og blev lagt til grund som gyldigeretsafgørelser af såvel fogedretten som Vestre Landsret. Retten har i for-længelse heraf anført, at det ved den gennemførte bevisførelse ikke erblevet godtgjort, at det retsgrundlag, som forelå under behandlingen afden oprindelige tilbagegivelsessag, var mangelfuldt eller misvisende.Fogedrettens kendelse af 18. december 2006 blev stadfæstet af VestreLandsret ved kendelse af 23. maj 2007.Som bekendt kan jeg som justitsminister ikke gribe ind i eller ændre af-gørelser truffet af domstole, herunder afgørelser truffet af udenlandske3

domstole, ligesom jeg af principielle grunde ikke udtaler mig om sager,der er eller har været under behandling ved domstolene. Jeg kan såledesaf principielle grunde ikke foranstalte undersøgelser af hverken fogedret-tens, Vestre Landsrets eller amerikanske domstoles afgørelser.Jeg finder på denne baggrund ikke, at der er grundlag for at holde et mø-de med Folketingets partier med henblik på iværksættelse af en undersø-gelse af det retsgrundlag, som domstolenes afgørelser i sagen hviler på.

3.

Herudover kan jeg oplyse, at Justitsministeriet ikke er i besiddelse afoplysninger om, hvorvidt der i den amerikanske stat Louisiana er tiltrådt”en ny dommer, som vil kunne se på sagen med nye øjne”.