Spørgsmål nr. 956 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Af artiklen ”Eksplosion i antallet af domme for dyrplageri” iPolitiken den 1. oktober 2008 fremgår det, at der har været eneksplosiv stigning i antallet af brud på dyreværnsloven siden2001. Det fremgår således af artiklen, at der var 399 fældendeafgørelser for overtrædelse af dyreværnslovens i 2001, mensder i 2007 var 770 brud på dyreværnsloven. Det oplyses lige-ledes, at antallet af sigtelser er steget tilsvarende – fra 512 i2001 til 998 i 2007. Denne stigning i antallet af sigtelser ogdomme er forhåbentligt et udtryk for at politi og domstole harskærpet indsatsen på dyreværnsområdet. I forlængelse herafbedes ministeren redegøre for retspraksis for overtrædelse afdyreværnslovens § 28, stk. 1. Herunder bedes oplyst antalletaf sigtelser og domme år for år siden 2001 og oplyst, hvorle-des disse er fordelt år for år efter henholdsvis bødestraf, be-tingede domme og ubetingede domme. Ministeren bedesvurdere årsagerne til stigningen i antallet af domme og sigtel-ser i perioden, og oplyse om han påtænker nye initiativer pådyrevelfærdsområdet?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet ud-talelser fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet.Rigsadvokaten har oplyst følgende:”Jeg kan generelt oplyse, at i medfør af dyreværnslovens §28, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år den,som ved overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde be-handler dyr uforsvarligt. Der skal ved udmåling af straffen ta-ges hensyn til om, der foreligger uforsvarlig eller grovereuforsvarlig behandling af dyr. Hvis forholdet har haft karak-ter af mishandling, er strafferammen fængsel i indtil 1 år, igentagelsestilfælde 2 år. Dyreværnslovens § 28 er senest ble-vet ændret ved lov nr. 384 af 28. maj 2003 og lov nr. 530 af6. juni 2007.Ved ændringsloven fra 2003 var et af formålene bl.a. at gen-nemføre en generel skærpelse af bødeniveauet i sager omovertrædelse af dyreværnslovgivningen. Skærpelsen skullegælde såvel i sager om overtrædelse, der var begået i forbin-delse med gerningsmandens udøvelse af sit erhverv, som isager om privates hold af dyr. I tilknytning til bemærknin-gerne til ændringsloven blev der anført en række ”mini-mums-strafpositioner”, der kunne tjene som udgangspunktfor retsanvendelsen i forskellige sagstyper.2

Ifølge disse ”minimums-strafpositioner” straffes uforsvarligbehandling af dyr med en bøde på 2.000 kr. ved en første-gangsovertrædelse og 3.000 kr. ved en andengangs-overtrædelse. Hvis der er tale om erhvervsmæssige forhold,er bøderne henholdsvis 5.000 og 7.500 kr.Hvis der er tale om grovere uforsvarlig behandling af dyr,følger det af ”minimums-strafpositionerne”, at bøden i før-stegangstilfælde fastsættes til 5.000 kr. og ved en anden-gangsovertrædelse til 7.500 kr. Hvis der er tale om erhvervs-mæssige forhold, er bøderne henholdsvis 10.000 kr. og15.000 kr.Ved ændringsloven fra 2007 skete der en skærpelse af bøde-straffen i visse sager om transport af dyr vedrørende land-mænd og transportører. Der er ligeledes i forarbejderne tilændringsloven fra 2007 anført en række ”minimums-strafpositioner”, der kan tjene som udgangspunkt for retsan-vendelsen i disse sagstyper. Bøden er herefter for landmændog transportører 13.000 kr. ved en førstegangsovertrædelseog 18.000 kr. ved en andengangsovertrædelse i sager omuforsvarlig behandling af dyr. Hvis der er tale om grovereuforsvarlig behandling af dyr, er de tilsvarende bøder hen-holdsvis 25.000 kr. og 40.000 kr.Udgangspunktet er således, at der i sager vedrørende ufor-svarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr idømmes enbødestraf i overensstemmelse med de nævnte minimums-strafpositioner. Det er dog vigtigt at pointere, at de nævntebødestørrelser alene er et udgangspunkt, og at det i hver en-kelt sag skal vurderes, om der er grundlag for at forhøje ellernedsætte bøden eller idømme en frihedsstraf.I praksis vil påstand om frihedsstraf i disse sager – hvis dentiltalte ikke tidligere er straffet for overtrædelse af dyreværns-lovgivningen – primært være relevant i sager om grovereuforsvarlig behandling af dyr, og typisk hvor der er tale omadskillige dyr, flere overtrædelser, eller hvor overtrædelsernehar medført omfattende skader for dyrene.Hvis der er tale om mishandling af dyr, er strafferammen somnævnt fængsel i indtil 1 år og i gentagelsestilfælde 2 år. Deter således det helt klare udgangspunkt, at sager vedrørendemishandling af dyr afgøres med frihedsstraf.Strafniveauet i sager om mishandling af dyr synes at ligge iniveauet omkring 30 dages fængsel afhængig af sagens om-stændigheder og grovhed. Betingede frihedsstraffe kommerisær på tale i de sager, hvor den tiltaltes personlige forhold,3

f.eks. psykiske problemer, har været en af årsagerne til lov-overtrædelsen.For så vidt angår spørgsmålet om årsagerne til stigningen iantallet af domme og sigtelser kan jeg henvise til, at dyrevel-færd i de seneste år har været et prioriteret indsatsområdet forpolitiet.Dette er bl.a. kommet til udtryk i forbindelse med indgåelsenaf ”Flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden 2007-2010”, hvor dyreværnslovgivningen er et særligt prioriteretindsatsområde.Som følge af flerårsaftalen er der i politikredsene sammensatenheder, der skal sikre ensartet og effektiv håndhævelse afdyreværnslovgivningen over hele landet.Herudover har der siden 2007 været afholdt kurser for politiog anklagemyndighed om dyreværnslovgivningen. Fødevare-styrelsen, Rigspolitiet og Rigsadvokaten har forestået under-visningen på disse kurser.Endelig bemærkes, at Rigsadvokaten i januar 2008 udsendteen ny revideret rigsadvokatmeddelelse vedrørende sager omovertrædelse af dyreværnslovgivningen, som indeholder ret-ningslinjer for anklagemyndighedens behandling af sager omovertrædelse af dyreværnslovgivningen, herunder retningslin-jer om straffepåstande og rettighedsfrakendelse.”Rigspolitiet har oplyst følgende:”Rigspolitiet følger nøje udviklingen i sigtelser, afgørelser,sagsbehandlingstider mv. vedrørende overtrædelser af dyre-værnsloven.Det er imidlertid ikke muligt statistisk at redegøre specifiktfor de sager, der vedrører overtrædelse af dyreværnslovens §28, stk.1.”Justitsministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets besvarelse af 9. april2008 af spørgsmål nr. 514 fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf antallet afsigtelser og afgørelser for overtrædelse af dyreværnsloven i perioden2001 til 2007 fremgår.Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det er ministeriets opfattelse,at det stigende antal sager ikke nødvendigvis er udtryk for, at dyrene be-handles dårligere i dag end tidligere, men kan være udtryk for, at der erskabt større opmærksomhed om behovet for at sikre dyrenes velfærd.4