Spørgsmål nr. 902 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det er en skærpendeomstændighed i strafudmålingen, når et barn frihedsberøves iforbindelse med et røveri, som det skete under et hjemmerø-veri Skibby den 28. maj 2009, og er ministeren enig medDansk Folkeparti i, at frihedsberøvelse af et barn i forbindel-se med f.eks. et røveri bør udløse en tillægsstraf på minimumét års ubetinget fængsel?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Efter bestemmelsen i straffelovens § 288 straffes røveri medfængsel indtil 6 år. Straffen kan dog stige til fængsel i 10 år,hvis røveriet er af særlig farlig beskaffenhed navnlig pågrund af dets særlig farlige karakter, udførelsesmåden elleromfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når etstørre antal forbrydelser er begået.Den, der berøver en anden friheden, straffes efter bestemmel-sen i straffelovens § 261 med bøde eller fængsel indtil 4 år.Hvis frihedsberøvelsen sker for vindings skyld eller har væretlangvarig eller bestået i, at nogen uberettiget holdes i forva-ring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes ifremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhæn-gighed i fremmed land, er straffen fængsel indtil 12 år, jf. §261, stk. 2. Er forhold som nævnt i stk. 2 begået ved grovuagtsomhed, straffes den pågældende med bøde eller fængselindtil 6 måneder.Hvis frihedsberøvelsen er sket som led i et røveri begået modofferet, beror det på en konkret vurdering, hvorvidt der rejsessærskilt tiltale for frihedsberøvelsen efter straffelovens § 261eller alene tiltale for røveri efter straffelovens § 288. Der kannavnlig være anledning til – udover tiltalen for røveri – at rej-se en særskilt tiltale for frihedsberøvelsen, når denne har haften vis varighed.Det følger i den forbindelse af straffelovens § 88, stk. 1, athvis nogen ved en eller flere handlinger har begået flere lov-overtrædelser, fastsættes der en fælles straf for disse indenfor den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere straffe-rammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Undersærdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstigeden højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne strafmed indtil det halve. I de beskrevne tilfælde vil frihedsberø-2

velsen i almindelighed indebære en væsentlig skærpelse afden straf, der ellers ville være udmålt for det pågældende rø-veri.Som eksempel fra retspraksis, hvor der både blev rejst tiltalefor røveri og frihedsberøvelse, kan henvises til Østre Lands-rets dom gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2003, side 154,hvor retten idømte tiltalte fængsel i 2 år og 6 måneder for rø-veri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, og frihedsberøvel-se efter straffelovens § 261, stk. 1. Tiltalte var i forening meden medgerningsmand trængt ind i forurettedes hjem og havdeunder trussel med pistol frataget denne 100 kr. samt nøgler tilforurettedes bil. Forurettede og dennes 12-årige datter blevlænket med håndjern til et armatur i badeværelset. Gernings-mændene tog herefter forurettedes 17-årige datter med ogkørte bort fra huset i forurettedes bil. De holdt den 17-årigedatter indespærret i bilen, mens de kørte rundt i København,indtil de 1 time senere blev bragt til standsning af politiet.Jeg kan endvidere nævne Højesterets dom gengivet i Uge-skrift for Retsvæsen 1981, side 275, hvor Højesteret idømtetiltalte fængsel i 4 år for bl.a. røveri af særlig farlig karakterefter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, og frihedsbe-røvelse efter straffelovens § 261, stk. 1, af en taxachauffør.Tiltalte havde under trussel med gaspistol frataget taxachauf-føren værdier for ca. 2.600 kr. og under fortsat trussel medgaspistolen tvunget taxachaufføren til at overlade kørslen aftaxaen til tiltalte, hvorefter de kørte rundt i København i ca.1½ time, indtil det lykkedes taxachaufføren at undløbe.Såfremt der efter det ovenfor anførte ikke er grundlag for atrejse særskilt tiltale for overtrædelse af straffelovens § 261,må det under alle omstændigheder antages, at fri-hedsberøvelsen også i disse tilfælde i almindelighed vil indgåsom en væsentlig skærpende omstændighed ved straffens ud-måling for røveriet.Efter min opfattelse rummer det gældende regelsæt såledesgode muligheder for ved strafudmålingen at tage de nødven-dige hensyn til en eventuel frihedsberøvelse begået som led idet pågældende røveri.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.Som det fremgår, vil en frihedsberøvelse, herunder af et barn, i alminde-lighed indebære en væsentlig skærpelse af den straf, der ellers ville væreudmålt for det pågældende røveri, og efter Justitsministeriets opfattelsekan de gældende muligheder for at skærpe straffen i sådanne sager ikkeanses for utilstrækkelige.