Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, om en dansk statsborger, dertager til udlandet for at indgå aftale om eller få udført aftaleom rugemoderskab - enten af altruistisk eller kommerciel ka-rakter - kan retsforfølges efter dansk lovgivning?”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at dansk lovgivning ikke indeholder et sam-let regelsæt om surrogatmoderskab, og der er efter gældende ret ikke no-get forbud mod at virke som surrogatmoder. Et surrogatmoderskab kangennemføres ved anvendelse af forskellige familieretlige regler, men ad-gangen til at arrangere et surrogatmoderskab er begrænset af en rækkebestemmelser i lovgivningen.Et surrogatmoderskab kan etableres ved at en barnløs kvindes partner fårbarn med surrogatmoderen ved et seksuelt forhold eller ved hjælp af pri-vat udført insemination uden en læges medvirken. I begge tilfælde kanpartneren derpå blive registreret som barnets far, ligesom han normaltkan få forældremyndigheden over barnet, der efterfølgende kan adopteresaf den barnløse kvinde.Efter § 13 i lov om kunstig befrugtning må kunstig befrugtning i forbin-delse med lægelig behandling ikke finde sted, når der foreligger en aftalemellem to kvinder om, at den ene kvinde skal føde et barn til den anden.Det fremgår af adoptionslovens § 15 og § 7, stk. 2, i bekendtgørelse omforældremyndighed, barnets bopæl og samvær, at statsforvaltningen ikkemå godkende en aftale om overførsel af forældremyndighed eller medde-le adoptionsbevilling, hvis der skal ydes vederlag eller nogen anden formfor modydelse, herunder betaling for tabt arbejdsfortjeneste til indehave-ren af forældremyndigheden eller den bortadopterende.Efter adoptionslovens § 33 må der endvidere ikke ydes eller modtageshjælp med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden,der ønsker, at kvinden skal føde et barn til denne, og der må ikke annon-ceres for at opnå en sådan aftale. Den, der overtræder adoptionslovens §33, kan efter lovens § 34 straffes med bøde eller fængsel indtil fire må-neder. Det er således alene formidlingen af et surrogatmoderskab, derkan retsforfølges efter dansk ret.2

Med hensyn til spørgsmålet om anvendelsen af adoptionslovens §§ 33 og34 på forhold begået i udlandet bemærkes, at den endelige afgørelse her-af henhører under domstolene. Justitsministeriet er ikke bekendt medretspraksis, der nærmere belyser den mulige anvendelse af disse reglerogså på forhold begået uden for Danmark, ligesom der ikke er taget stil-ling til spørgsmålet i adoptionslovens forarbejder.Mere generelt kan Justitsministeriet dog oplyse, at Jurisdiktionsudvalget ibetænkning nr. 1488/2007 om dansk straffemyndighed bl.a. har behand-let spørgsmålet om danske straffebestemmelsers gyldighedsområde. Detfremgår heraf bl.a. (betænkningens side 81 ff.), at spørgsmålet om, hvor-vidt en dansk materiel straffebestemmelse har såkaldt eksterritorialitet,dvs. at bestemmelsen også omfatter handlinger foretaget i udlandet, ikkeer generelt reguleret i lovgivningen. I forhold til straffebestemmelser isærlovgivningen (dvs. uden for straffeloven) vil eksempelvis regler i loveom skove, veje, vandløb, jagt, natur- og byggefredning samt kystbeskyt-telse normalt alene tage sigte på at normere pligter, der skal iagttages heri landet, men en nærmere fortolkning af den pågældende særlovsbe-stemmelse kan imidlertid føre til, at denne må anses for ikke at være ter-ritorialt begrænset og derfor også må antages at omfatte handlinger fore-taget i udlandet.Det bemærkes endvidere, at reglerne om dansk straffemyndighed, dvs. debestemmelser, der afgrænser, hvilke straffesager der kan pådømmes veddanske domstole, fremgår af straffelovens §§ 6-12. Det følger bl.a. afdisse regler, at handlinger, der er foretaget i udlandet, kan retsforfølges iDanmark, hvis den pågældende på tidspunktet for sigtelsen har danskindfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her ilandet, og hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på ger-ningsstedet (dobbelt strafbarhed).