Spørgsmål nr. 887 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oplyse, hvilken indflydelse den nationalelovgivning har i forbindelse med en vurdering af proportiona-litetskravet, jf. svaret på REU alm. del – spm. 549, i Menne-skerettighedskonventionens art. 8, al den stund at forskelligekulturers syn på forbrydelser og lydefri vandel kan varierekraftigt?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at spørgeren ønsker enbeskrivelse af omfanget af den skønsmargen, som medlemsstaterne iføl-ge Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sager vedrørendeDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten tilrespekt for familie- og privatlivet.Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis har medlemsstaterne enskønsmargen ved vurderingen af, om et indgreb i retten til respekt forfamilie- og privatlivet er ”nødvendigt i et demokratisk samfund”, jf. kon-ventionens artikel 8, stk. 2, dvs. opfylder proportionalitetskravet. Imidler-tid varierer denne skønsmargen fra sagsområde til sagsområde. Omfangetaf medlemsstaternes skønsmargen varierer navnlig i forhold til (1) karak-teren af de rettigheder, der gøres indgreb i, (2) rettighedernes betydningfor individet og indgrebets intensitet, (3) karakteren af de aktiviteter, dergøres indgreb i, (4) karakteren af de anerkendelsesværdige formål, dersøges varetaget med indgrebet, og (5) hvorvidt der kan siges at være enfælles retsopfattelse i medlemsstaterne på det pågældende område.Medlemsstaterne har f.eks. en forholdsvis stor skønsmargen på områder,der omfatter følsomme moralske og etiske spørgsmål. Som eksempel kannævnes Menneskerettighedsdomstolens afgørelse iOdiévre mod Frank-rig,dom af 13. februar 2003, der handlede om, hvorvidt et barn, der varblevet bortadopteret frivilligt umiddelbart efter fødslen, havde ret til at fåaktindsigt i dokumenter, der kunne oplyse moderens identitet, selv ommoderen ved bortadoptionen havde anmodet om anonymitet. De franskeregler gav ikke mulighed for at få adgang til disse dokumenter, menMenneskerettighedsdomstolen fandt ikke, at dette udgjorde en krænkelseaf konventionens artikel 8, idet Frankrig efter Domstolens opfattelsehavde en vis (”certain”) skønsmargen, når den franske stat skulle foreta-ge den vanskelige afvejning af de i sagen involverede modstående hen-syn.2

Imidlertid har medlemsstaterne ikke en tilsvarende skønsmargen i udvis-ningssager. I disse sager har Menneskerettighedsdomstolen opstillet enrække kriterier, som der vil blive lagt vægt på ved vurderingen af, omden enkelte udvisning opfylder proportionalitetskravet i konventionensartikel 8, stk. 2.Som det fremgår af besvarelsen af 19. marts 2009 af det nævnte spørgs-mål nr. 549 fra Folketingets Retsudvalg, vil der bl.a. blive lagt vægt på:(1) karakteren og alvoren af en eventuel lovovertrædelse, (2) varighedenaf udlændingens ophold i konventionsstaten, (3) den tid, der er gået fralovovertrædelsen, herunder den pågældendes adfærd i denne periode, (4)de involverede personers nationalitet, (5) den pågældendes familiemæs-sige situation, herunder varighed af ægteskab og andre momenter, derudtrykker, om parret har et effektivt familieliv, (6) hvorvidt ægtefællenvar bekendt med forbrydelsen ved etableringen af familielivet, (7) hvor-vidt der er børn og i bekræftende fald børnenes alder, (8) alvorlighedenaf de vanskeligheder, som familien risikerer at blive mødt med i hjemsta-ten, og (9) styrken af de sociale, kulturelle og familiemæssige bånd tilhenholdsvis konventionsstaten og hjemstaten.