Spørgsmål nr. 872 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

“Med henvisning til artiklen fra Politiken den 29. maj 2009 ”Hvertredje pædofile får dom igen” bedes ministeren tilsende udvalget enredegørelse om, hvordan de behandlingsformer, der gives pædofile,virker og om man i øget omfang kan ibrugtage nye metoder, somsynes at give gode resultater.”

Svar:

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at grundlaget for den be-handlingsmæssige indsats over for sædelighedskriminelle, herunder pæ-dofile, er psykiatrisk/sexologisk intervention, hvilket bl.a. indebærer, atder foretages en vurdering af den pågældendes motivation for og egnet-hed til behandling. Den psykiatriske/sexologiske behandling tilrettelæg-ges individuelt og består af individuel behandling og gruppebehandling.Behandlingen vil primært fokusere på at forebygge ny sædelighedskrimi-nalitet, men der sigtes også mod at fremme personlighedsmæssige strate-gier til at ændre uhensigtsmæssig adfærd såsom vold og misbrug.Behandlingspersonalet får under arbejdet et indgående kendskab til deenkelte indsatte og dermed meget gode muligheder for at vurdere, om derer personer, som er særligt recidivtruede. Denne vurdering indgår i be-handlingspersonalets overvejelser, når der skal tages stilling til, om enperson har behov for behandling.Behandlingsindsatsens primære mål er at nedsætte – eller i bedste fald atfjerne – risikoen for recidiv til ligeartet kriminalitet. Det er hensigten, atden dømte bibringes indsigt i den uacceptable handling og herefter er istand til at bearbejde de psykologiske og personlighedsmæssige faktorer,der er baggrund for den begåede handling. Dette forudsætter, at den døm-te via den terapeutiske proces kan erkende og tage ansvar for sine hand-linger og dermed bibringes empatisk forståelse for offerets situation. Be-handlingen tager i lighed med al anden behandling og psykoterapi ud-gangspunkt i den dømtes symptomer/lidelse, og der sigtes mod at bibrin-ge den dømte symptomlettelse, således at personlige og personligheds-mæssige problemer og vanskeligheder løses mere hensigtsmæssigt.Siden 1989, hvor kønsdriftsdæmpende behandling blev introduceret påAnstalten ved Herstedvester, er to-tre sædelighedskriminelle påbegyndtdenne behandling om året. Indsatte, som har begået gentagen eller megetalvorlig personfarlig sædelighedskriminalitet, og som skønnes at være i2

fare for at begå ligeartet kriminalitet, vil få tilbudt kønsdriftsdæmpendebehandling (medicinsk behandling i form af to præparater samt psykote-rapeuti/samtalebehandling), hvis alle andre behandlingsmuligheder erudtømt eller vurderes at være utilstrækkelige til at imødegå risiko for til-bagefald til ny sædelighedskriminalitet. Kombineret med psykotera-pi/samtalebehandling er formålet med den kønsdriftsdæmpende behand-ling at fjerne tvangsprægede og voldsomme seksuelle fantasier fra densædelighedskriminelle, samtidig med at man undertrykker det seksuelledriftspres med henblik på at undgå nye seksuelle lovovertrædelser. Førbehandlingens start har den indsatte adskillige samtaler med psyko-log/psykiater og er ofte observeret over flere år. Der kan være nogle al-vorlige bivirkninger, f.eks. afkalkning af knoglerne og leverbeskadigelse,hvorfor tæt kontrol er påkrævet, hvilket bl.a. forudsætter, at de, der mod-tager denne behandling, er motiverede for at samarbejde herom. De ind-satte, som tilbydes kønsdriftsdæmpende medicin, men afviser dette, fårtilbud om et psykoterapeutisk forløb.Den psykiatriske/sexologiske behandling, eventuelt kombineret medkønsdriftsdæmpende medicin, kan fortsættes under prøveløsladelse, hvorbehandlingen vil kunne være et vilkår for prøveløsladelse, og hvor be-handlingen varetages på et af de i alt tre behandlingssteder i landet (Kø-benhavn, Århus og Middelfart).Direktoratet for Kriminalforsorgen har desuden oplyst, at der som led iimplementeringen af anbefalingerne fra slutrapporten ”Forsøgsordningenvedrørende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der erdømt for seksualforbrydelser” fra 2004 blev nedsat en opfølgningsgruppemed repræsentation af behandlingsstederne inden for visitations- og be-handlingsnetværket, Sundhedsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsor-gen samt Direktoratet for Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent.Dette forum afholder møde hvert halve år. I starten var fokus at følge ud-viklingen med hensyn til implementering af anbefalingerne fra slutrap-porten. I de seneste år har fokus været løbende udvikling og koordineringaf behandlingstiltagene over for sædelighedskriminelle, herunder pædo-filidømte.Visitations- og behandlingsnetværket holder desuden regelmæssige mø-der for behandlingspersonalet, hvor udvikling af behandling og behand-lingstiltag drøftes og koordineres. Der følges løbende med i, hvilke me-3

toder og behandlingstiltag der anvendes internationalt, og der sker delta-gelse i internationale konferencer på området.Visitations- og behandlingsnetværket har kendskab til og erfaring medtest til risikovurdering af sædelighedsdømte, som er omtalt i den artikel,der henvises til i spørgsmålet. Disse standardiserede undersøgelsesmeto-der, som typisk består af en række på forhånd fastlagte spørgsmål, an-vendes i visitations- og behandlingsnetværket i det omfang, det vurderesat være relevant og brugbart som supplement til den kliniske vurdering afden sædelighedsdømtes farlighed og risikoen for recidiv.Der er blandt førende forskere på området forskellige opfattelser af an-vendeligheden af disse metoder. Der er dog enighed om, at sådanne stan-dardiserede undersøgelsesmetoder ikke kan stå alene for så vidt angårvurderingen af risiko for recidiv og vurdering af farlighed, men alene kanvære af støttende karakter i forbindelse med den kliniske vurdering.Som det fremgår, anvendes der allerede i dag i visitations- og behand-lingsnetværket standardiserede undersøgelsesmetoder i det omfang, detvurderes at være relevant og brugbart, og man følger løbende udviklin-gen på området, herunder ved at inddrage erfaringer og resultater fra an-dre lande med henblik på at optimere behandlingen af sædelighedsdømte.Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 840 fra FolketingetsRetsudvalg (Alm. del), vil Direktoratet for Kriminalforsorgen på bag-grund af artiklen, der henvises til i spørgsmålet, i øvrigt indhente yderli-gere oplysninger fra USA og Canada om, hvilke undersøgelsesmetoderder anvendes til risikovurdering af sædelighedskriminelle.