Spørgsmål nr. 871 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Med henvisning til artiklen fra DR Nyheder på DR's hjem-meside den 29. maj 2009 "DF kræver endnu hårdere straffe"bedes ministeren tilsende udvalget Fængselsforbundets un-dersøgelse. Samtidig bedes ministeren give udvalget sinekommentarer til undersøgelsen og herunder redegøre for,hvad undersøgelsen siger om de enkelte straffes længde.”

Svar:

1.

Der vedlægges kopi af Dansk Fængselsforbunds notat ”Fakta om ud-viklingen i Kriminalforsorgen”, som indeholder forskellige oplysningerom udviklingen i Kriminalforsorgen.Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det sigter til notatetsopgørelse af strafmassen. Det fremgår af notatet, at strafmassen for 2009er opgjort på baggrund af tal for perioden 1. januar til 30. april 2009 ogvægtet i forhold til samme periode i 2008. Dansk Fængselsforbund kon-kluderer på den baggrund, at der vil blive idømt 5.619 års straf i 2009mod 4.606 år i 2008.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at Kriminalforsorgenovervåger de mange faktorer, der påvirker belægget og dermed behovetfor pladskapacitet. Kriminalforsorgen vurderer på den baggrund løbendeden faktiske udvikling i forhold til den prognosticerede, således at plads-kapaciteten svarer til belægsudviklingen.Det kan oplyses, at pladsudnyttelsen i 2009 indtil videre i gennemsnit harværet 92,4 pct., hvilket stort set svarer til måltallet for udnyttelsesgraden,der i 2009 er 92,0 pct. Som følge af det fortsat lave belæg af afsonereholder Kriminalforsorgen fortsat en række afsoningspladser midlertidigtlukket.Kriminalforsorgen anvender bl.a. udviklingen i den idømte strafmassesom et parameter ved beregningen af belægsprognosen, men tager i denforbindelse hensyn til en række faktorer, der spiller afgørende ind for, ihvilket omfang den idømte strafmasse påvirker det aktuelle og det frem-tidige belæg af dømte. Det er således af afgørende betydning, at den delaf straffen, der allerede er udstået under varetægtsperioden, ikke medreg-nes, når det forventede kapacitetsbehov vurderes, samt at den del afstrafmassen, der afsones i elektronisk fodlænke, trækkes ud af det samle-2

de tal. Endvidere skal der tages hensyn til prøveløsladelse, afsoning i be-handlingsinstitutioner i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78 og straf-massens fordeling på idømte straflængder.Strafmassen er derfor ikke i sig selv en tilstrækkelig præcis indikator for,hvorvidt belægget på kort sigt er stigende eller faldende. Strafmassen erderimod en indikator for, i hvilken retning belægget vil bevæge sig pålængere sigt.Tilgangen af strafmasse har i den forløbne del af 2009 været markantstørre end i samme periode året før. Det formodes, at den øgede tilgang i2009 har sammenhæng med de gennemførte strafskærpelser i 2008 ogden begyndende afvikling af den ophobning af straffesager, der var enfølge af gennemførelsen af reformerne hos politi, anklagemyndighed ogdomstole.I Kriminalforsorgens belægsprognose for 2009 er begge disse faktorerindregnet ud fra de informationer, der forelå på tidspunktet for belægs-prognosens tilblivelse i august 2008.Hovedparten af den stigende strafmasse i den forløbne del af 2009 vedrø-rer domme med straffe på et år og derover, og stigningen forventes derforkun at få en marginal betydning for antallet af indsatte i 2009. Detteskyldes, at hovedparten af strafmassestigningen er fordelt på forholdsvisfå dømte, og at afviklingen af den idømte straf vil foregå over flere år.Derved udjævnes belastningen på pladskapaciteten for denne del af stig-ningen i strafmassen over flere år. Den stigende strafmasse giver såledesikke umiddelbart Kriminalforsorgen anledning til at justere prognosen forbelægget af afsonere i 2009. Det skal hertil anføres, at det i prognosen for2009 er nævnt, at påvirkningerne i forbindelse med gennemførelsen afreformerne hos politi, anklagemyndighed og domstole medfører en øgetusikkerhed for prognosen for 2009. Det må således antages, at de ekstra-ordinære merbevillinger til politiet og domstolene, der er udmøntet efterprognosens færdiggørelse, vil skabe en forstærket tilstrømning af dommeog strafmasse i sidste halvdel af 2009, hvilket vil påvirke belægget afdømte i opadgående retning allerede fra slutningen af 2009.I belægsprognosen for 2009 forventes det, at antallet af afsonere i gen-nemsnit vil udgøre 2.317 indsatte. Frem til medio juni har antallet af af-sonere i 2009 ligget knap 2 pct. under det forventede belæg af afsonere,men det forventes, at belægget af afsonere vil være stigende i 2. halvdel3

af 2009 som følge af den føromtalte øgede afvikling af ophobede straffe-sager.Varetægtsbelægget har i de seneste år været usædvanligt højt, hvilketfrem til 2009 hovedsagelig har skyldtes en øget gennemsnitlig opholdstidi varetægt. Stigningen i varetægtsbelægget har således ikke samlet setmedført et øget belægsbehov, fordi en større andel af den idømte straf-masse er udstået i forbindelse med forudgående ophold i varetægt, mendet har medført et tiltagende pres på arresthussektoren. I den forløbnedel af 2009 har varetægtsbelægget nået et foreløbigt toppunkt inden fornyere tid med ca. 1300 arrestanter, og modsat de seneste år skyldes dethøje varetægtsbelæg nu i mindre grad øgede opholdstider. Der kan såle-des nu også konstateres et stigende antal indsættelser i varetægt, hvilketpå lidt længere sigt vil øge belægget af afsonere, dvs. fra 2010. Et fortsathøjt varetægtsbelæg vil dog allerede i 2009 kunne medføre et markantøget pres på pladskapaciteten, samtidig med at belægget af afsonere somtidligere nævnt også forventes at være stigende i 2. halvdel af 2009.Samlet set er det Kriminalforsorgens øjeblikkelige vurdering, at belæggetaf dømte i 2009 ikke vil afvige markant i forhold til belægsprognosensforventninger. Derimod vil et fortsat forhøjet varetægtsbelæg kunne med-føre en problematisk pladssituation senere i 2009. På lidt længere sigt,hvilket vil sige fra ultimo 2009 og frem, kan det forventes, at belægget afdømte vil være stigende, dels som følge af en fortsat og formentlig for-stærket påvirkning af afviklingen af ophobede sager i forbindelse medreformerne, dels som følge af det stigende antal indsættelser i varetægt i2009 og dels som følge af de i 2009 gennemførte strafskærpelser ved densåkaldte ”bandepakke” (lov nr. 501 af 12. juni 2009).

2.

Det kan tilføjes, at Dansk Fængselsforbunds notat ikke indeholder op-lysninger om strafniveauet i konkrete straffesager eller for bestemte for-brydelsestyper.Med hensyn til straffene i sager om vold og voldtægt, som nævnes i denartikel, som omtales i spørgsmålet, bemærkes, at regeringen i 2002 toginitiativ til en skærpelse af straffene for bl.a. disse forbrydelser (lov nr.380 af 6. juni 2002). Siden strafskærpelserne har Rigsadvokaten fulgtudviklingen i retspraksis og har senest i en redegørelse fra sommeren2007 på baggrund af en gennemgang af en række konkrete straffesagerkonkluderet, at domstolene gennemgående må anses for at have forhøjetstraffene for overtrædelse af straffelovens voldsbestemmelser i §§ 244-4