Besvarelse af spørgsmål nr. 85 stillet af Folketingets Retsudvalg til ministeren for

flygtninge, indvandrere og integration den 30. oktober 2008 (REU – alm. del).

Spørgsmål:

”Kan justitsministeren bekræfte, at fremtrædende medlemmer af det Konservative Folkepartiallerede under den tidligere SR-regering udtrykte en betydelig forargelse over, at den iraki-ske hærchef, der er under anklage for at have medvirket til folkedrab på irakiske kurdere, le-vede i Danmark på tålt ophold og i bekræftende fald forklare, hvorfor der ikke er sket enskærpelse af betingelserne for at leve i Danmark på tålt ophold, eller mulighederne helt erfjernet, når nu justitsministerens fremtrædende partifæller så tydeligt så problemet, alleredefør de Konservative indgik i en borgerlig regering”

Svar:

Der er siden den nuværende regering trådte til i 2001 sket en lang række tiltag i relation tilopstramning af vilkår for udlændinge, der opholder sig i Danmark på tålt ophold.Jeg vil indledningsvis gerne oplyse lidt om baggrunden for, at Danmark er kommet i den si-tuation, at udlændinge, som i princippet er uønskede i landet, alligevel opholder sig her i lan-det på tålt ophold. Efterfølgende vil jeg redegøre for, hvordan regeringen siden sin tiltrædel-se i 2001 har iværksat en lang række tiltag i forhold til udlændinge på tålt ophold. Afslut-ningsvis vil jeg redegøre for, hvad regeringen aktuelt gør på området.Det fremgår af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), at ingenperson må underkastes tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.Det antages i praksis, at artikel 3 er absolut, og at den indebærer, at en udlænding ikke kanudsendes til tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i etandet land.

Af EMRK’s 6. tillægsprotokol fremgår det blandt andet, at dødsstraffen skal afskaffes, lige-som ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes. Det antages i praksis, at det vil være istrid med bestemmelsen, hvis en person udsendes til et land, hvor den pågældende risikererat blive idømt og få fuldbyrdet dødsstraf.I Danmark er EMRK gennemført i dansk lovgivning ved lov nr. 285 af 29. april 1992 om Deneuropæiske Menneskerettighedskonvention, senest ændret ved lovbekendtgørelse nr. 750af 19. oktober 1998.På den baggrund er det i udlændingelovens § 31, stk. 1, fastsat, at en udlænding ikke måudsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf, tortur eller umenneskelig ellernedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videre-sendelse til et sådant land.Refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31 er absolut. Bestemmelsen finder anvendel-se i forhold til alle udlændinge, uanset vedkommendes handlinger i Danmark eller i udlandet.Efter motiverne tilsigtes der en situation, hvor danske regler om udsendelse af udlændingeog udsendelsespraksis respekterer Danmarks forpligtelser efter EMRK, således som dennefortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Dette følger dog alleredeaf lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som udlændingelovens § 31 så-ledes ikke indskrænker på nogen måde.Efter udlændingelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., må en udlænding, der er omfattet af udlændin-gelovens § 7, stk. 1 (asyl), endvidere i almindelighed ikke udsendes til et land, i forhold tilhvilket den pågældende må anses som konventionsflygtning. Dette gælder dog ikke, hvisudlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed eller efter endeligdom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. udlændinge-lovens § 31, stk. 2, 2. pkt. Refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31, stk. 2, 1. pkt., ersåledes ikke relevant i de sager, hvor en udlænding af hensyn til statens sikkerhed er udvist imedfør af udlændingelovens § 25.Udlændingelovens § 31, stk. 2, gælder specielt for udlændinge, der er omfattet af § 7, stk. 1,hvorimod udlændingelovens § 31, stk. 1, som anført ovenfor gælder i almindelighed for en-hver udlænding. Udlændingelovens § 31, stk. 2, har således kun selvstændig betydning, idet omfang flygtningekonventionens refoulementsforbud i det konkrete tilfælde indebærer envidere beskyttelse end det refoulementsforbud, der kan udledes af EMRK.I praksis har refoulementsforbuddet den betydning, at en udlænding ikke kan udsendes tilhjemlandet eller til et tredjeland, hvorfra den pågældende ikke er sikret mod videresendelsetil hjemlandet, og at personen som følge heraf vil være henvist til tålt ophold her i landet.Regeringen har siden regeringens tiltrædelse i 2001 iværksat en række tiltag for at sikre kon-trollen med – og i videst muligt omfang udsendelsen af – de udlændinge, der opholder sigher i landet på tålt ophold.

Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev der således indsat en bestemmelse i udlændingeloven(udlændingelovens § 42 a, stk. 8), hvorefter Udlændingeservice, med mindre særlige grundetaler derimod, bestemmer, at udlændinge, som opholder sig i Danmark på tålt ophold, og ud-lændinge, som er udvist ved endelig dom, og som ikke er varetægtsfængslet, skal tage op-hold på et bestemt indkvarteringssted.Bestemmelsen i udlændingelovens § 52 a, stk. 8 betyder, at Udlændingeservice beslutter,hvor den pågældende udlænding på tålt ophold skal tage ophold. Af bemærkningerne til lovnr. 365 af 6. juni 2002 fremgår, at der med ”bestemt indkvarteringssted” menes CenterSandholm. Baggrunden for lovændringen var, at man ønskede, at man fra myndighedssidevar bekendt med opholdsstedet for de udlændinge, der opholder sig her i landet på tålt op-hold.Ved lov nr. 362 af 6. juni 2002 blev herudover indsat en række bestemmelser om meldepligt,genovervejelse af spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende udlænding kan udsendes samt– i tilknytning hertil – muligheden for frihedsberøvelse.

Efter udlændingelovens § 34, stk. 3, der således blev indsat ved lov nr. 362 af 6. juni 2002,kan politiet bestemme, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholds-tilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, men som ikke kan udsendes af landet, jf. ud-lændingelovens § 31, skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter med hen-blik på løbende at sikre, at politiet har kendskab til udlændingens opholdssted.Meldepligt for personer, der er administrativt udvist efter udlændingelovens § 25 af hensyn tilstatens sikkerhed, er ikke direkte omfattet af ordlyden i udlændingelovens § 34, stk. 3, menmå anses for omfattet af udlændingelovens § 34, stk. 3, efter en analog anvendelse af be-stemmelsen.I sager vedrørende tålt ophold er det forudsat, at udlændingen som udgangspunkt pålæggesmeldepligt én gang om ugen. Det følger imidlertid af bemærkningerne til lov nr. 362 af 6. juni2002, side 25, at den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 3, giver mulighed for efter en kon-kret vurdering at pålægge meldepligt om fornødent dagligt.Afgørelse om iværksættelse af meldepligt træffes af politiet med klageadgang til ministerenfor flygtninge, indvandrere og integration, jf. udlændingelovens § 48, 2. og 4. pkt. En klageover politiets afgørelse om meldepligt har ikke opsættende virkning, jf. udlændingelovens§ 48, stk. 1, 5. pkt. Dette betyder, at den pågældende skal overholde meldepligten, indtil mi-nisteriet eventuelt har omgjort politiets afgørelse derom.Overtrædelse af meldepligt iværksat efter udlændingelovens § 34, stk. 3, kan straffes medbøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder, jf. udlændinge-lovens § 60, stk. 1.I medfør af udlændingelovens § 36, stk. 7, der tillige blev indført ved lov nr. 362 af 6. juni2002 (tidligere udlændingelovens § 36, stk. 5), kan en udlænding, der en eller flere gangeikke efterkommer politiets bestemmelse om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3,Side 3

frihedsberøves, såfremt det er nødvendigt for at afgøre, om der er opstået mulighed for ud-sendelse, jf. udlændingelovens § 32 b (se herom nedenfor).Ved lov nr. 362 af 6. juni 2002 blev der i udlændingelovens § 32 b desuden indsat en be-stemmelse om, at Udlændingeservice skal ændre en afgørelse om, at en udlænding, der ermeddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8, ikkekan udsendes, jf. udlændingelovens § 31, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ik-ke længere er til stede.I tilknytning hertil blev bestemmelsen i udlændingelovens § 49 b, hvorefter Udlændingeser-vice, hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, skal undersøge, om der ergrundlag for at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 32 b, desuden indført.Udlændingeservice skal altså minimum hvert halve år tage stilling til, om grundlaget for vur-deringen efter udlændingelovens § 31, hvorefter den pågældende ikke kan udsendes, harændret sig.Gennemgangen viser, at regeringen ved indførelsen af regler om bestemmelse af opholds-sted, regler om meldepligt, regler om genovervejelse af spørgsmålet om muligheden for ud-sendelse mv., har været meget opmærksomme på spørgsmålet om vilkårene for de perso-ner, der opholder sig her i landet på tålt ophold.Dette betyder imidlertid ikke, at vilkårene for personer på tålt ophold ikke – i forlængelse aferfaringen med de tidligere indførte regler – bør strammes yderligere.Ved en vedtagelse (V 37) i forbindelse med en forespørgselsdebat den 10. april 2008 blevdet således også besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal overveje, om der er be-hov for nye initiativer for at sikre, at udvisningen af udlændinge, der anses til fare for statenssikkerhed, kan gennemføres på en effektiv måde, og at indsatsen på dette område tilrette-lægges fuldt retssikkerhedsmæssigt forsvarligt og under iagttagelse af Danmarks internatio-nale forpligtelser.Det fremgår specifikt af denne arbejdsgruppes kommissorium, at arbejdsgruppen bl.a. skaloverveje mulighederne for en opstramning af de vilkår om meldepligt m.v., der fastsættes,når udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed, ikke kan udsendes af Dan-mark, men forbliver her i landet på tålt ophold.Jeg har netop bedt arbejdsgruppen vedrørende administrativ udvisning om at fremskynde sitarbejde og omgående fokusere på de såkaldte diplomatiske forsikringer med henblik på ud-sendelse, og om at udvalget snarest ser på mulighederne for at skærpe vilkårene for dem,der opholder sig på tålt ophold.