Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
706505_0001.png
706505_0002.png
706505_0003.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
7. juli 2009Det InternationaleKontor2009-150-1202MNJ40756
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 844 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juni 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Brian Mikkelsen/Carsten Kristian Vollmer
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 844 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Med henvisning til REU alm. del – bilag 557, hvoraf detfremgår, at eventuel modtagelse af tidligere indsatte iGuantánamo-lejren hører under medlemsstaternes enekompe-tence bedes ministeren oplyse, om det betyder det, at regerin-gen accepterer, at andre lande i EU eventuelt modtager tidli-gere indsatte, som herefter frit kan bevæge sig rundt i Europa,da vi ikke længere har grænsekontrol”

Svar:

Som anført i samlenotatet vedrørende rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) og mødet i det blandede udvalg den 4.-5. juni 2009 (REU Alm.del – Bilag 557) hører spørgsmålet om eventuel modtagelse af tidligereindsatte under medlemsstaternes enekompetence. Heri ligger, at det vilvære op til den enkelte medlemsstat at beslutte, om – og i givet fald ihvilket omfang – tidligere indsatte fra Guantánamo-lejren skal modtagesaf den pågældende medlemsstat.Den enkelte medlemsstat skal imidlertid inddrage de øvrige medlemssta-ter i overvejelserne om at modtage tidligere indsatte. Medlemsstaternehar således på det nævnte rådsmøde i juni 2009 vedtaget nogle konklusi-oner om en ordning for udveksling af oplysninger med henblik på at sik-re, at de øvrige medlemsstater (og associerede Schengen-lande) har mu-lighed for at bidrage med relevant information om tidligere indsatte fraGuantánamo-lejren, som en medlemsstat overvejer at modtage. Ordnin-gen skal endvidere sikre, at de øvrige medlemsstater – i tilknytning til enmedlemsstats beslutning om at modtage tidligere indsatte – kan træffepassende foranstaltninger, herunder foranstaltninger der midlertidigt be-røver retten til at færdes frit, hvis dette skønnes nødvendigt.Integrationsministeriet har i den forbindelse oplyst, at”Schengen-reglerne giver mulighed for at begrænse retten tilat færdes frit i hele Schengen-området, når den pågældendeønsker at indrejse i et andet Schengen-land. Således vil entidligere indsat fra Guantánamo-lejren afhængig af Schengen-landenes nationale regler kunne afvises ved indrejsen til etandet Schengen-land under henvisning til, at den pågældendeudgør en trussel mod den offentlige orden og nationale sik-kerhed, jf. Schengen-grænsekodeksen, artikel 5, stk. 1, litra e.Anvendelse af denne bestemmelse forudsætter, at den pågæl-dende konkret vurderes at udgøre en trussel mod den offent-lige orden og nationale sikkerhed.2
Ifølge reglerne i udlændingeloven kan en udlænding, der ikkehar opholdstilladelse i Danmark, afvises ved indrejsen fra etandet Schengen-land under henvisning til, at den pågældendeikke bør tage ophold i Danmark af hensyn til den offentligeorden og den indre sikkerhed, jf. udlændingelovens § 28,stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 7. Afvisning kan endvidere skeindtil 3 måneder efter indrejsen i Danmark, jf. § 28, stk. 5,1. pkt.”Det kan herudover mere generelt oplyses, at Schengen-konventionen in-deholder en række regler, der har til formål at styrke indsatsen mod in-ternational kriminalitet og illegal indvandring. Reglerne udgør en mod-vægt til ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser mellem Schen-gen-landene.Schengen-konventionen giver bl.a. mulighed for udveksling af oplysnin-ger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. De kom-petente myndigheder har endvidere adgang til at foretage og søge i ind-beretninger i Schengen-informationssystemet (SIS) om personer og gen-stande til brug for grænsekontrollen og for anden politi- og toldkontrol ide enkelte lande samt for administrationen af udlændingelovgivningen.Der kan i den forbindelse navnlig henvises til konventionens artikel 39,hvorefter medlemsstaternes politi under overholdelse af den nationalelovgivning yder hinanden bistand (f.eks. i form af observation og udveks-ling af oplysninger) med henblik på at forebygge og opklare strafbarehandlinger. Medlemsstaterne har endvidere efter artikel 99 mulighed for– bl.a. med henblik på at forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed– at indberette personer til SIS med henblik på diskret overvågning (dvs.observation af en person med henblik på videregivelse af oplysninger omden pågældendes færden, f.eks. oplysninger om rejserute, mål, ledsagereog benyttede køretøjer).
3