Spørgsmål nr. 840 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren holde Retsudvalget orienteret om, hvad hen-vendelsen til myndighederne i USA og Canada resulterer i ogom, hvilke initiativer ministeren vil tage på området, jf. artik-len "Hver tredje pædofile for dom igen" fra Politiken den 29.maj 2009.”

Svar:

I artiklen nævnt i spørgsmålet omtales bl.a. erfaringerne fra USA og Ca-nada om test til risikovurdering af sædelighedskriminelle.Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der som led i implemen-teringen af anbefalingerne fra slutrapporten ”Forsøgsordningen vedrø-rende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt forseksualforbrydelser” fra 2004 blev nedsat en opfølgningsgruppe med re-præsentation af behandlingsstederne inden for visitations- og behand-lingsnetværket, Sundhedsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgensamt Direktoratet for Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent.Dette forum afholder møde hvert halve år. I starten var fokus at følge ud-viklingen med hensyn til implementering af anbefalingerne fra slutrap-porten. I de seneste år har fokus været løbende udvikling og koordineringaf behandlingstiltagene over for sædelighedskriminelle, herunder pædo-filidømte.Visitations- og behandlingsnetværket holder desuden regelmæssige mø-der for behandlingspersonalet, hvor udvikling af behandling og behand-lingstiltag drøftes og koordineres. I dette netværk deltager også psykologSusanne Bengtson, som står bag den undersøgelse, der omtales i den ar-tikel, der er nævnt i spørgsmålet. Der følges løbende med i, hvilke meto-der og behandlingstiltag der anvendes internationalt, og der sker deltagel-se i internationale konferencer på området.Opfølgningsgruppen har netop holdt et møde, hvor blandt andet test tilrisikovurdering af sædelighedsdømte blev drøftet. Visitations- og be-handlingsnetværket har kendskab til og erfaring med test til risikovurde-ring af sædelighedsdømte. Disse standardiserede undersøgelsesmetoder,som typisk består af en række på forhånd fastlagte spørgsmål, anvendes ivisitations- og behandlingsnetværket i det omfang, det vurderes at være2

relevant og brugbart som supplement til den kliniske vurdering af densædelighedsdømtes farlighed og risikoen for recidiv.Der er blandt førende forskere på området enighed om, at sådanne stan-dardiserede undersøgelsesmetoder ikke kan stå alene for så vidt angårvurderingen af risiko for recidiv og vurdering af farlighed, men alene kanvære af støttende karakter i forbindelse med den kliniske vurdering.Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at den undersø-gelse, som refereres i artiklen nævnt i spørgsmålet, omfatter en særlig ogmindre undergruppe af alle sædelighedskriminelle. Gruppen udgør desædelighedskriminelle, som i perioden 1978 til 1992 blev mentalunder-søgt enten på Retspsykiatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, ellerpå Retspsykiatrisk Klinik, København, og omfatter i alt 441 personer.Gruppen udgør kun 6 pct. af de personer, der i undersøgelsesperiodenblev dømt for sædelighedskriminalitet. Undersøgelsens resultater er såle-des ikke generaliserbare til alle sædelighedsdømte. Det kan desuden op-lyses, at den forstærkede behandlingsindsats over for sædelighedskrimi-nelle først blev etableret i 1997. Nogle af de ovennævnte mentalunder-søgte sædelighedskriminelle har således ikke været omfattet af den for-stærkede behandlingsindsats.Som det fremgår, anvendes der allerede i dag i visitations- og behand-lingsnetværket standardiserede undersøgelsesmetoder i det omfang, detvurderes at være relevant og brugbart, og man følger løbende udviklin-gen på området, herunder ved at inddrage erfaringer og resultater fra an-dre lande. Direktoratet for Kriminalforsorgen vil på baggrund af artiklennævnt i spørgsmålet indhente yderligere oplysninger fra USA og Canadaom, hvilke undersøgelsesmetoder der anvendes til risikovurdering af sæ-delighedskriminelle med henblik på, at disse oplysninger i givet fald kanindgå i det løbende arbejde med at styrke behandlingsindsatsen på detteområde. Når oplysningerne foreligger, vil Justitsministeriet orientereFolketingets Retsudvalg herom.