Spørgsmål nr. 838 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministerens bemærkninger udbedes til artikel "Arvelov for-tolkes forkert", der blev bragt i Nordjyske Stiftstidende den21. maj 2009 og herunder oplyse under hvilke betingelserden længstlevende i et papirløst parforhold kan hensidde iuskiftet bo med førstafdødes særbørn.”

Svar:

1.

Ifølge artiklen ”Arvelov fortolkes forkert” er retsassessor Hans Mos-bæk af den opfattelse, at mange advokater rådgiver deres klienter forkerti forbindelse med oprettelse af udvidede samlevertestamenter. Det er så-ledes Hans Mosbæks vurdering, at livsarvingerne vil have rigtig godemuligheder for at komme igennem med et tvangsarvekrav på 1/4 af først-afdødes formue over for en længstlevende samlever, som har arvet 7/8 afførstafdødes formue i henhold til et udvidet samlevertestamente.Hans Mosbæk anfører nærmere, at en person, der ikke har indgået ægte-skab eller registeret partnerskab, alene kan råde over 3/4 af sin formue,når den pågældende efterlader sig livsarvinger, idet livsarvingernestvangsarv udgør 1/4 af deres legale arvelod, jf. arvelovens § 5, stk. 1.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at der med den nye arvelov, jf. lov nr.515 af 7. juni 2007, som trådte i kraft den 1. januar 2008, blev indførtmulighed for, at ugifte samlevende kan oprette et såkaldt udvidet samle-vertestamente, hvis visse nærmere betingelser er opfyldt, jf. arvelovens§§ 87-89.Arvelovens §§ 87-89 har følgende ordlyd:”§

87.

To personer kan ved testamente bestemme, at de helteller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæl-ler.Stk. 2.Det kan ikke i et testamente efter stk. 1 bestemmes,at lovens regler om arv vedrørende fælleseje, herunder reg-lerne om uskiftet bo, skal finde anvendelse.Stk. 3.Et testamente efter stk. 1 indebærer ikke, at § 10 fin-der anvendelse.

§ 88.

Et testamente efter § 87 er kun gyldigt, hvis parterneved oprettelsen1) opfyldte betingelserne i § 6, § 9 og § 10 i lov om ægte-skabs indgåelse og opløsning og2

2) ikke havde oprettet testamente efter § 87, hvorefter enanden samlever har arveret.Stk. 2.Et testamente efter § 87 er endvidere kun gyldigt,hvis parterne på tidspunktet for den førstafdødes samleversdød levede sammen på fælles bopæl og1) ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller2) havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabs-lignende forhold i de sidste 2 år.Stk. 3.En fælles bopæl anses ikke for ophørt ved midlerti-digt ophold i en anden bolig eller ved ophold i institution.

§ 89.

Testamentariske bestemmelser efter § 87 bortfalder,hvis parterne indgår ægteskab med hinanden, eller hvis enpart indgår ægteskab med en anden.”Muligheden for ved et udvidet samlevertestamente at bestemme, at sam-leverne helt eller delvis skal arve hinanden og arves, som var de ægtefæl-ler, svarer for så vidt angår et sådant testamentes retsvirkninger til arve-lovudvalgets forslag i betænkning nr. 1473/2006 om revision af arvelov-givningen mv., jf. betænkningens side 164 og 538-539.Af forarbejderne til arvelovens § 87, jf. forslag til arvelov (L 100), derblev fremsat for Folketinget den 6. december 2006, fremgår bl.a. følgen-de, jf. lovforslagets side 116-117:”Istk. 1åbnes der mulighed for, at ugifte samlevende vedtestamente kan bestemme, at de vil arve hinanden og arves,som var de ægtefæller.…Stk. 2begrænser de retsvirkninger, der kan opnås ved et te-stamente efter stk. 1. Det kan ikke i forbindelse med en testa-tion efter stk. 1 bestemmes, at lovens regler om arv vedrø-rende fælleseje, herunder reglerne om uskiftet bo skal findeanvendelse. Bestemmelsen indebærer således, at ugifte sam-levende, der opretter testamente efter stk. 1, ved testamentetkan opnå samme arveretlige stilling som ægtefæller, der fuldtud har fuldstændigt særeje.Dette indebærer navnlig, at det i et udvidet samlevertesta-mente kan bestemmes, at den længstlevende samlever skalarve efter lovforslagets § 9, dvs. at samleveren skal arvehalvdelen af de efterladte midler, hvis arveladeren efterladersig livsarvinger, jf. § 9, stk. 1. Hvis der træffes bestemmelseherom i testamentet, vil det indebære en begrænsning i arve-laderens livsarvingers tvangsarveret. Hvis arveladeren ikkeefterlader sig livsarvinger, indebærer § 9, stk. 2, at samleve-ren skal arve det hele.”

Det, der i forarbejderne er anført om muligheden for at begrænse førstaf-dødes livsarvingers tvangsarveret, indebærer, at oprettelsen af et udvidetsamlevertestamente, hvori det bestemmes, at længstlevende skal arve ef-ter arvelovens § 9, medfører, at længstlevende samlevers legale arveloder 1/2 af førstafdødes formue, hvis førstafdøde efterlader sig livsarvinger,jf. arvelovens § 9, stk. 1. Derved begrænses livsarvingernes legale arve-lod til 1/2 af førstafdødes formue. Idet livsarvingernes tvangsarv efterarvelovens § 5, stk. 1, er 1/4 af livsarvingernes legale arvelod, vil en be-stemmelse i et udvidet samlevertestamente om, at længstlevende skal ar-ve efter arvelovens § 9, kombineret med en bestemmelse om, at længst-levende samlever skal arve mest muligt, medføre, at livsarvingernestvangsarv mindskes fra 1/4 til 1/8 af førstafdøde samlevers formue.I overensstemmelse hermed anføres i ”Arveloven af 2008 med kommen-tarer” af Anne Louise Bormann, Finn Taksøe-Jensen og Ib HounsgaardTrabjerg, s. 471, bl.a. følgende:”Hvis testatorerne har bestemt, at § 9 om ægtefællens legalearveret skal finde anvendelse, vil det indebære en begræns-ning i arveladerens livsarvingers tvangsarveret og dermed enforøgelse af testationskompetencen, idet livsarvingernestvangsarv herved må fastsættes på samme måde, som hvisarveladeren efterlod sig en ægtefælle, dvs. at deres tvangsarvalene udgør � af deres legale arvelod på ½ af boet. Testato-rerne kan desuden inden for den herved fastlagte testations-kompetence give arvingerne eller hinanden en større ellermindre arvelod, og herunder f.eks. bestemme at den længst-levende samlever ud over sin legale arvelod på ½ skal arvemest muligt i konkurrence med førstafdødes livsarvinger.Hvis det i testamentet er bestemt, at den længstlevende sam-lever skal arve mest muligt, har det således til konsekvens, atlivsarvingerne alene får 1/8 af boet, mens den længstlevendearver 7/8.”På den anførte baggrund kan Justitsministeriet ikke tilslutte sig de syns-punkter, som Hans Mosbæk har givet udtryk for i artiklen ”Arvelov for-tolkes forkert”.

3.

For så vidt angår spørgsmålet om, under hvilke betingelser den længst-levende i et samlivsforhold mellem ugifte kan hensidde i uskiftet bo medførstafdødes særbørn, kan Justitsministeriet oplyse, at ugifte samlevendeikkekan hensidde i uskiftet bo. I overensstemmelse hermed følger det afarvelovens § 87, stk. 2, at det ikke i et udvidet samlevertestamente efter §