Spørgsmål nr. 831 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Den 26. maj blev en 23-årig kvinde dræbt ved en bilulykke.Bilisten, der påkørte kvinden var tiltalt for uagtsomt mand-drab. Hvad var grunden til, at han ikke havde været for endommer, og hvad er begrundelse for, at han fortsat havde sitkørekort?”

Svar:

Den konkrete sag, som er omtalt i spørgsmålet, er behandlet af Østjyl-lands Politi. Politidirektøren for Østjyllands Politi har den 27. maj 2009på politiets hjemmeside offentliggjort en redegørelse om sagen. Af rede-gørelsen fremgår følgende:

”Færdselsuheldet på Randersvej ved Lisbjerg, der sent mandag

aften kostede en 23-årig kvinde og en 33-årig mand livet, har givet

anledning til en betydelig offentlig opmærksomhed, ikke mindst

på grund af det faktum, at den 33-årige mand i december 2008

var impliceret i et færdselsuheld med dødelig udgang. Jeg har

fundet det hensigtsmæssigt at redegøre for de nærmere omstæn-

digheder omkring uheldet i december 2008.

Den 33-årige mand var sigtet

for overtrædelse af færdselslovens §

54 stk. 1 og 2 og straffelovens § 241

ved den 15. december 2008 omaftenen at have ført sin personbil, efter at have indtaget bevidstheds-påvirkende stoffer i form af medicin eller euforiserende stoffer, oguanset han derfor, og på grund af mangel på søvn eller lignende årsa-ger, var ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, ogherunder kørt over i vejens venstre side, hvor han stødte sammen meden anden personbil.Baggrunden for sigtelsen var, at der forelå oplysninger ommuligind-tagelse af euforiserende stoffer og/eller medicin forinden kørslen, her-under legal medicinering.Der var ikke tale om spirituspåvirkethed, og efter de foreliggende op-lysninger blandt andet fra vidner må sigtede antages at have kørt medalmindelig hastighed forinden uheldet.Spørgsmålet om hvorvidt kørslen fandt sted efter indtagelse af og un-der indflydelse af euforiserende stoffer/medicin, var derfor helt cen-tralt for vurderingen af sagen – og helt afgørende for, om sagen efter-følgende kunne forventes at resultere i en frihedsstraf og en ubetingetfrakendelse af førerretten.

I grundlovsforhøret, hvor anklagemyndigheden krævede sigtede vare-tægtsfængslet, fandt dommeren, at der var en begrundet mistanke om,menikkeen særlig bestyrket mistanke om, at sigtede var skyldig somanført, og fandt derfor ikke, at der var fængslingsgrundlag som følgeaf kørslen. Bevismæssigt er sagen i øvrigt kompliceret af, at sigtedeefter ulykken blev medicineret i forbindelse med hospitalsindbringel-sen og -behandlingen. Det skal bemærkes, at sigtede blev varetægts-fængslet, men på grundlag af en sigtelse for vold.Ifølge kørekortbekendtgørelsen § 74 har politiet mulighed for admini-strativt at inddrage førerretten forud for en dom. Ifølge bekendtgørel-sen kan dette alene ske, hvis det ”er utvivlsomt”, at betingelserne foren ubetinget frakendelse af førerretten foreligger. I overensstemmelsemed bekendtgørelsen sker der i praksis således kun administrativ ind-dragelse, såfremtmistanken har en betydelig styrke.Sidstnævnte ompolitiets praksis er blandt andet beskrevet i bogen Spirituskørsel,5.udgave, af Niels Waage.På grund af bevistvivlen om, hvorvidt sigtede havde kørt under indfly-delse af medicin/euforiserende stoffer skønnede politiet ikke, at mis-tanken – for medicin/narko kørsel - havde en sådan betydelig styrke,at betingelserne for en ubetinget frakendelse forelå, hvilket i øvrigtvar helt på linje med, at dommeren havde vurderet, at der ikke varsærlig bestyrket mistanke. Som en følge heraf var betingelserne for atinddrage førerretten administrativt ikke til stede.Efter løsladelsen af sigtede er sagen fortsat efterforsket, navnlig medhenblik på tilvejebringelse af fornødne og sikre oplysninger om artenog mængden af sigtedes mulige indtagelse af euforiserende stoffer/medicin og om tidspunkterne herfor. Denne efterforskning var netoptilendebragt, således, at sagen alene afventede forelæggelse for Rets-lægerådet til vurdering af sigtedes tilstand på kørselstidspunktet.Jeg kan derfor samlet konkludere, at den sigtede ikke blev varetægts-fængslet på mistanken om kørsel i medicin/narko påvirket tilstand ogat førerretten ikke blev inddraget, da der ikke var tale om en tilstræk-kelig bestyrket mistanke om, at sigtede havde kørt under sådanne om-stændigheder, at han efterfølgende ville blive idømt frihedsstraf ogubetinget frakendt førerretten.”Som det fremgår, indeholder den gældende lovgivning mulighed for, atpolitiet straks foretager administrativ inddragelse af førerretten, hvis derer tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for det.Jeg finder i øvrigt af principielle grunde ikke at burde udtale mig nærme-re om den konkrete sag.