Spørgsmål nr. 823 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Efter de mange indberetninger om fodbolddommere der tru-es på livet, trues med voldtægt, bliver udsat for vold m.v. iforbindelse med fodboldkampe, vil ministeren da skærpestraffen for vold, trusler og lignende begået mod dommere ogandre personer i foreningslivet, der udsættes for disse trusler iforbindelse med deres overvejende frivillige virke?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Indledningsvis skal det bemærkes, at Rigsadvokaten ikke erbekendt med, at fodbolddommere skulle være særligt udsattefor vold eller trusler, herunder trusler om voldtægt i forbin-delse med fodboldkampe.Rigsadvokaten afgav den 15. maj 2009 en redegørelse til Ju-stitsministeriet om strafudmålingen i sager om vold, truslermv., som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit erhverv,både for så vidt angår sager omfattet af straffelovens § 119, §121 og § 247, stk. 2, og sager, hvor forurettede og forurette-des erhverv ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser.Der er i denne redegørelse nævnt en enkelt dom om vold moden fodbolddommer i forbindelse med afviklingen af en fod-boldkamp (U2006.379Ø). Forholdet blev henført under straf-felovens § 244. Straffen blev udmålt til fængsel i 40 dage, oglandsretten lagde ved strafudmålingen udtrykkeligt vægt på,at volden blev begået overfor en fodbolddommer som følgeaf dennes udøvelse af sit erhverv.Gennemgangen af retspraksis i redegørelsen giver ikkegrundlag for at antage, at straffene i sager om vold mod fod-bolddommere udmåles på et lavere niveau end straffene i an-dre sager om vold, der er begrundet i den forurettedes er-hverv.Jeg kan endvidere henvise til Rigsadvokatens udtalelse tilbrug for besvarelse af spørgsmål nr. 70 fra Folketingets Rets-udvalg (2007-2008, 2. samling), hvor Rigsadvokaten gen-nemgik fire afgørelser vedrørende vold mod fodbolddomme-re. Straffene i disse sager blev udmålt i niveauet fra 10 dag-bøder af 300 kr. til 40 dages fængsel. Rigsadvokaten antog, atudgangspunktet i sager om vold mod fodbolddommere erubetingede frihedsstraffe, samt at vold mod dommere gene-2

relt straffes hårdere end vold mellem deltagerne i en sports-kamp.På baggrund af ovennævnte, herunder oplysningerne om etrelativt beskedent antal straffesager om vold eller trusler omvold begået overfor fodbolddommere, synes der således ikkeat være et behov for særlige initiativer, herunder skærpelse afstraffene, i sager om vold mv. overfor fodbolddommere.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigsadvokaten har oplyst.Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 220fra Folketingets Kulturudvalg (Alm. del).