Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. oktober 2008.
Brian Mikkelsen
/
 Morten N. Jakobsen
Spørgsmål nr. 82 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
â€Kan Justitsministeren belyse, hvorfor den tidligere minister Lene Espersen nægtede at mødes med Simon Wiesenthal Centerets leder vedrørende Søren Kams angivelige deltagelse i Holocaust?â€
Svar:
Det kan oplyses, at Simon Wiesenthal Centeret den 28. maj 2008 sendte et brev til Justitsministeriet. I brevet anmodede Simon Wiesenthal Centeret om at få oplyst status i sagen vedrørende efterforskningen af Sørens Kams eventuelle deltagelse i et andet strafbart forhold end drabet på redaktør Carl Henrik Clemmesen. I brevet tilbød lederen af Simon Wiesenthal Centeret endvidere at mødes med den daværende justitsminister, hvis dette ville lette efterforskningen af sagen.
Ved brev af 1. juli 2008 til Simon Wiesenthal Centeret oplyste Justitsministeriet, at sagen på daværende tidspunkt blev behandlet af Statsadvokaten for København og Bornholm. På den baggrund fandt Justitsministeriet ikke, at et møde ville bringe efterforskningen videre. Der vedlægges til orientering en kopi af Justitsministeriets brev af 1. juli 2008 til Simon Wiesenthal Centeret.