Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
26. maj 2009CKV411032009-3061/1-0057
Udkast til tale til brug for mødet den 28. maj 2009 iFolketingets Retsudvalg og mødet den 29. maj 2009 iFolketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retli-ge og indre anliggender) den 4.-5. juni 2009Torsdag og fredag i næste uge afholder Rådet møde i Lu-xembourg om retlige og indre anliggender. Der er tale omdet sidste RIA-rådsmøde under det tjekkiske formandskab.Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligstesager på rådsmødet, og jeg kan oplyse, at alle sager dennegang forelægges til orientering.Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligsteaf sagerne, men udvalget er naturligvis velkommen til og-så at spørge til de sager, som jeg ikke selv nævner.Jeg skal i øvrigt for god ordens skyld nævne, at jeg fore-lægger to af sagerne på vegne af forsvarsministeren. Detdrejer sig ompunkt 5 og 6om katastrofeberedskab.
[SIS II]Først vil jeg gerne nævnepunkt 1om SIS II-projektet.Punktet er sat på dagsordenen for mødet i det blandedeudvalg med Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, derfinder sted torsdag i tilknytning til rådsmødet.SIS II er jo efterhånden et fast punkt på Rådets møder ogogså en sag, som jeg har nævnt her i udvalget flere gange.Sagen går i alt sin enkelthed ud på, at den nye udgave afSchengen-informationssystemet – SIS II – endnu ikkefungerer.Det er naturligvis en helt uholdbar situation.Derfor anmodede Rådet i februar Kommissionen om atgennemføre en tilbundsgående analyse af problemernemed SIS II og samtidig komme med forslag til en løsning.
2
På rådsmødet i juni forventes Kommissionen derfor atfremlægge forskellige løsningsmuligheder, så Rådet påmødet kan beslutte, hvordan man kommer videre med ud-viklingen af Schengen-informationssystemet.Vi har på side 6 i samlenotatet skitseret de tre forskelligemodeller, der lige nu tegner sig.Og hvis jeg skal prøve at sige det meget kort, så handlerdet nu om enten at arbejde videre med det SIS II-projekt,som allerede er godt i gang.Det vil sige en helt ny udgave af systemet med nye funkti-oner, større data-kapacitet og plads til flere nye Schengen-lande – og med en mere effektiv styring af systemet foran-kret hos Kommissionen og med finansiering af den centra-le del af systemet over Fællesskabets budget.Det er den løsning, som i samlenotatet betegnes "model 1".
3
Eller man kan som en alternativ løsning i stedet vælge atbygge videre på det nuværende system – det, som i dagligtale betegnes "SIS 1+".En sådan alternativ løsning vil også skulle have plads tilflere nye Schengen-lande. Og der vil også være nye funk-tioner – men næppe helt så mange som med SIS II, og da-ta-kapaciteten vil måske heller ikke blive helt så stor.Det er den løsning, som i samlenotatet betegnes "model 2og model 3", der altså begge bygger på SIS 1+.Forskellen mellem model 2 og 3 går navnlig på, om manligesom ved model 1 får et system med en mere effektivstyring af systemet forankret hos Kommissionen og medfællesskabsfinansiering – det er model 2 –ellerom mannøjes med at bygge videre på den nuværende struktur,hvor Frankrig driver den centrale del af systemet og fårudgifterne refunderet direkte af medlemsstaterne efter enfordelingsnøgle – det er model 3.
4
Siden samlenotatet blev sendt til udvalget, har der væretstor mødeaktivitet om sagen i Bruxelles, og det ser nu udtil, at Rådet får forelagt to løsninger – nemlig model 1 omdet fulde SIS II og model 2 om et nyt system baseret påSIS 1+.Fra dansk side har det fulde SIS II – altså model 1 – fortsatden højeste prioritet, men i lyset af projektets udvikling vilvi være parate til at udvise den nødvendige fleksibilitet.Men vi vil lægge vægt på, at der findes en løsning, somhurtigst muligt munder ud i et stabilt og funktionsdygtigtsystem til gavn for det praktiske politisamarbejde mellemSchengen-landene.Vi vil samtidig lægge afgørende vægt på projektets øko-nomiske aspekter, herunder at medlemsstaterne i videstmuligt omfang kan bygge videre på de allerede iværksatteog gennemførte tilpasninger af de eksisterende nationaledele af Schengen-informationssystemet.
5
Og så er det vores håb fra dansk side, at meldingerne frarådsmødet vil sende et meget klart signal om, at det nu eralvor. Der har været for meget usikkerhed og for mangeforsinkelser, så nu gælder det om, at der træffes pålideligeog troværdige beslutninger med hensyn til SIS.Efter de allerseneste meldinger er det forventningen, at derkan opnås bred støtte til en løsning, hvor man arbejder vi-dere med SIS II, men hvor der samtidig fastsættes nogleklare milepæle for, hvordan projektet bør skride frem, hvisdet skal fortsætte. Hvis milepælene ikke nås, vil projektetblive afbrudt, og man vil i stedet udvikle et alternativt sy-stem baseret på SIS 1+.Man kan sige, at der bliver tale om et SIS II "med en bag-dør" til SIS 1+.Det vil være Rådet, der til sin tid skal afgøre, om bagdøreni givet fald skal benyttes.
6
Som det også fremgår af samlenotatet, må der forventes atvære visse merudgifter forbundet med det videre arbejdemed projektet. Rigspolitiet har foreløbigt helt overordnetskønnet udgifterne til 10-20 mio. kr.Når Rådet har truffet en endelig beslutning om projektetsfremtid, vil vi foretage en nærmere vurdering af de for-skellige elementer af den valgte løsning og på den bag-grund foretage et mere sikkert skøn over udgifterne – ognaturligvis også afklare spørgsmålet om finansiering.[Guantánamo-lejren]En anden sag på rådsmødet er dagsordenenspunkt 2omen koordineret tilgang til modtagelse af tidligere indsattefra Guantánamo-lejren.Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der fra regeringensside er stor tilfredshed med, at den nye amerikanske admi-nistration nu er i færd med at konkretisere planerne for enlukning af Guantánamo-lejren.
7
Vi har således fra dansk side konsekvent fastholdt, at tids-ubegrænset tilbageholdelse af fanger er uacceptabelt.Samtidig skal der ikke være tvivl om, at hovedansvaret forat sikre en hensigtsmæssig lukning af lejren påhviler USA.Og det er vigtigt at holde fast i, at spørgsmålet om eventu-el modtagelse af tidligere indsatte hører under medlems-staternes enekompetence. EU kan således ikke fastsætteregler for, om en medlemsstat skal – eller ikke skal – tageimod tidligere indsatte.Når det er sagt, må man imidlertid have for øje, at en med-lemsstats beslutning om at modtage tidligere indsatte vilkunne påvirke de øvrige medlemsstater som følge af reg-lerne om den fri bevægelighed for personer inden forSchengen-området.Derfor er der god grund til, at medlemsstaterne nu slårfast, at man vil konsultere hinanden i forbindelse medovervejelser om at modtage tidligere indsatte fra lejren.
8
Med udkastet til konklusioner bekræfter medlemsstaterne iden forbindelse, at man vil benytte de eksisterende rammerfor udveksling af oplysninger om enkeltpersoner – ogsånår det gælder oplysninger om tidligere indsatte fraGuantánamo.Samtidig bekræfter medlemsstaterne, at man løbende vilorientere hinanden på EU-niveau om relaterede spørgsmålaf mere overordnet karakter.Fra dansk side agter vi at tilslutte os udkastet til konklusi-oner og den foreslåede ordning for udveksling af oplys-ninger.[Katastrofeberedskab]Jeg vil herefter kort vende mig mod dagsordenenspunkt 5og 6,som jeg som nævnt forelægger på vegne af for-svarsministeren.
9
Der er tale omdelsen meddelelse fra Kommissionen omen fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastroferog menneskeskabte katastrofer,delsom et udkast tilrådskonklusioner om øget bevidsthed om civilbeskyttelse.Med meddelelsen har Kommissionen igangsat en proces,som bl.a. skal føre til identifikation af tiltag, der kan indgåi en fællesskabsstrategi vedrørende katastrofeberedskab.I meddelelsen beskrives rammerne for bedre informations-deling, og der lægges op til at styrke udveksling af godpraksis for forebyggelse af katastrofer.Fra regeringens side finder vi det positivt, at Kommissio-nen nu sætter øget fokus på forebyggelse og på mulighe-derne for at udarbejde en strategi for forebyggelse af na-turkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.Fra dansk side kan vi endvidere støtte formandskabets ud-kast til rådskonklusioner, der bl.a. vil kunne bidrage til atøge befolkningens bevidsthed inden for civilbeskyttelse.
10
[Procedurer vedrørende indgåelse af bilaterale aftaler]Jeg vil herudover gerne nævne dagsordenenspunkt 7 og 8om forslag til forordninger om indførelse af procedurer forforhandlingen og indgåelsen af bilaterale aftaler mellemmedlemsstater og tredjelande.Der er tale om to forslag, som begge går ud på at fastsætteen procedure, hvorved Fællesskabet kan bemyndige med-lemsstater til at indgå bilaterale aftaler med tredjelande omhenholdsvis retternes kompetence i ægteskabssager mv. ogsager om lovvalg i og uden for kontrakt.Det er nu forventningen, at der inden for kort tid kan ind-gås en førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentetom forslaget vedrørende kontraktretlige forpligtelser, mensder i forhold til forslaget om aftaler på det familieretligeområde forventes opnået politisk enighed om forslaget.Som anført i samlenotatet er forslagene omfattet af detdanske retsforbehold, og Danmark deltager derfor ikke i eneventuel vedtagelse af forslagene.11
Fra dansk side har vi imidlertid taget aktiv del i drøftelser-ne og søgt at sætte vores præg på forslagene.Og jeg vil gerne fremhæve, at det er lykkedes at få ændretforslaget, så det ikke længere kun angår rene bilaterale af-tale mellem to lande. Forslagene angår nu også visseregi-onaleaftaler mellem flere lande, herunder nordiske aftaler.[Misbrug af børn + menneskehandel]Punkt 10 og 11om de to forslag til nye rammeafgørelserom bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn og menneske-handel er sat på dagsordenen, fordi formandskabet ønskerat orientere om status for forhandlingerne, inden sagerneoverdrages til det kommende svenske formandskab.Forslagene er langt fra færdigforhandlet, og vi får rig lej-lighed til at vende tilbage til dem her i udvalget på et sene-re tidspunkt.
12
Jeg vil derfor ikke gå i detaljer med forslagene i dag, menblot tillade mig at henvise til de to grundnotater, som blevoversendt i sidste uge, og som lige nu er i høring.[Evaluering – Den europæiske arrestordre]Jeg vil herefter vende mig mod dagsordenenspunkt 13om evalueringen af, hvordan medlemsstaterne lever op tilrammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.Jeg vil ikke gennemgå hele evalueringsrapporten i dag,men blot mere generelt sige, at jeg glæder mig meget overresultatet af evaluering, som klart viser, at den europæiskearrestordre har været med til at styrke samarbejdet mellemmedlemsstaterne ganske betragteligt.Men evalueringen har også vist, at der er plads til forbed-ringer, og rapporten indeholder derfor en række anbefalin-ger til, hvordan man kan rette op på forskellige uhensigts-mæssigheder ved systemet.
13
Jeg kan bl.a. nævne spørgsmålet om, hvorvidt der bør væreen form for "bagatelgrænse" i forhold til, hvornår en lov-overtrædelse konkret kan bære en arrestordre – uanset atlovovertrædelsen som sådan generelt er omfattet af densåkaldte positivliste.Dette er ikke noget nemt spørgsmål, og der er da hellerikke lagt op til, at vi på rådsmødet skal tage stilling til det-te – eller til de andre områder, der peges på i rapporten.I stedet forventes det, at Rådet vil tilslutte sig, at der nuarbejdes videre med de forskellige anbefalinger – uden atRådet dermed har lagt sig fast på, om man skal gennemfø-re ændringsforslag.Regeringen vil naturligvis ved en senere lejlighed vendetilbage over for udvalget, når og hvis der bliver tale om atændre på reglerne om den europæiske arrestordre.
14
[Beskyttelse af fremtrædende personer]Den sidste sag på dagsordenen, som jeg vil nævne, erpunkt 17om en ændring af rådsafgørelsen fra 2002 omdet europæiske netværk til beskyttelse af fremtrædendepersoner.Rådsafgørelsen omhandler i dag ”fremtrædende personer”,hvorved forstås personer, som handler i embeds medfør,og som har krav på beskyttelse efter national ret.Holland har foreslået, at det ikke længere skal være en be-tingelse, at personen handler i embeds medfør.Holland har som begrundelse bl.a. peget på, at man ikkekan udelukke muligheden for overfald på fremtrædendepersoner, uanset om de handler i embeds medfør eller ej.Det kan bl.a. dreje sig om fremtrædende kulturpersoner,der ved deres ytringer er særligt udsat for trusler, og somderfor vurderes at have behov for beskyttelse.
15
Med ændringsforslaget slås det fast, at netværket også kanbruges til at udveksle erfaringer mv. om beskyttelse af så-danne personer.Fra dansk side er vi parate til at støtte forslaget, der reeltblot har karakter af en formalisering af et allerede eksiste-rende samarbejde mellem polititjenesterne.[Siden sidst]Til sidst vil jeg gerne kort vende tilbage til sagen om ud-nævnelse af nydirektør for Europol,som jeg nævnteforud for rådsmødet i april.Og det er blot for at orientere udvalget om, at Rådet påmødet i april enedes om at udpege britten Robert Wain-wright som ny direktør for Europol.Robert Wainwright overtog derfor posten som direktør den16. april. Fra dansk side ser vi frem til et godt og tæt sam-arbejde med den nye direktør.Tak.16
