Spørgsmål nr. 796 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Med henvisning til indslaget på TV2 Fyn den 26. marts2009 "Peberspray til dørmænd" bedes ministeren redegørefor, hvordan antallet af sager, hvor der er blevet udøvet voldmod dørmænd, har udviklet sig de seneste 10 år samt tilken-degive, hvad ministerens holdning er til at give dørmænd mu-lighed for at anvende peberspray og til at gennemføre lovgiv-ning, der vil medføre, at der tildeles højere straffe for voldudøvet mod dørmænd.”

Svar:

For så vidt angår spørgsmålet om udviklingen i antallet af sager, hvor derer blevet udøvet vold mod dørmænd, har Justitsministeriet til brug forbesvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, derbl.a. har oplyst følgende:”Politiet følger nøje udviklingen i den personfarlige kriminalitet, herun-der særligt voldskriminalitet.Rigspolitiet udarbejder løbende opgørelser over blandt andet anmeldel-ser, sigtelser og tiltaler på dette prioriterede sagsområde. Opgørelserneoffentliggøres hvert kvartal påwww.politi.dk.Rigspolitiet udarbejder imidlertid ikke opgørelser, der særskilt belyservold mod dørmænd.”

For så vidt angår spørgsmålet om at lade dørmænd benytte peberspraykan Justitsministeriet oplyse, at peberspray blev indført den 1. januar2008 som magtmiddel i politiet, jf. bekendtgørelse nr. 1430 af 11. de-cember 2007 om ændring af politiets anvendelse af visse magtmidlerm.v.Ordningens indførelse skete på baggrund af en forsøgsordning, som bleviværksat i 2006, og som viste, at peberspray i tilspidsede situationer kanoverflødiggøre anvendelsen af mere indgribende magtmidler og dermedmedvirke til, at der sker færre skader under anholdelser mv.I lyset af de gode erfaringer med anvendelse af peberspray som magt-middel i politiet og i den svenske kriminalforsorg har Folketinget endvi-dere netop vedtaget en ændring af straffuldbyrdelsesloven med henblikpå at iværksætte en forsøgsordning med peberspray som magtmiddel iden danske kriminalforsorg (lov nr. 346 af 6. maj 2009, der træder i kraftden 1. juli 2009).2

Bortset fra disse tilfælde er det efter våbenbekendtgørelsens § 14, stk. 1,nr. 11, forbudt uden tilladelse fra politidirektøren at erhverve, besidde,bære eller anvende peberspray til selvforsvarsbrug, og en sådan spray måi øvrigt kun overdrages eller overlades til andre, hvis erhververen ellermodtageren viser fornøden tilladelse, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 2.I praksis meddeles der normalt afslag på privatpersoners ansøgninger omtilladelse til selvforsvarsvåben, herunder peberspray, da selvforsvarsvå-ben dels også kan anvendes som angrebsvåben, dels kan føre til optrap-ning af en konkret konfliktsituation. Denne praksis gælder også dør-mænd.Det er min opfattelse, at borgerne er bedst tjent med, at den nuværenderestriktive administration af våbenlovgivningen opretholdes. Jeg finderdet i den forbindelse væsentligt at sikre, at hvervet som dørmand ikkeudvikler sig til noget, som kan opfattes som en privat politistyrke. Hen-synet til dørmænds og deres gæsters sikkerhed bør som udgangspunktvaretages gennem udnyttelse af de kompetencer i bl.a. kommunikationog konflikthåndtering, der opøves gennem uddannelsen som dørmand, jf.§ 15 a, stk. 2, nr. 2, i lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. ogbekendtgørelsen om dørmænd, og hvis en konflikt kalder på magtanven-delse, bør politiet tilkaldes.Med hensyn til straffen for vold mod dørmænd bemærkes, at efter straf-felovens § 247, stk. 2, kan straffen for vold begået over for en person, derefter karakteren af sit arbejde er særlig udsat for vold, forhøjes med indtildet halve. Bestemmelsen er i retspraksis bl.a. anvendt ved vold moddørmænd, jf. f.eks. Østre Landsrets dom af 26. februar 2001 refereret iUgeskrift for Retsvæsen 2001, side 1206.Som det fremgår, er det således allerede efter de gældende regler i straf-feloven sådan, at straffen for vold kan forhøjes, hvis den er udøvet modf.eks. en dørmand.