Spørgsmål nr. 774 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11/5-09 fraHenrik Adamsen vedr. navneloven, jf. REU alm. del – bilag523.”

Svar:

1.

Henrik Adamsen har i sin henvendelse til Folketingets Retsudvalg rejstspørgsmål om navnelovens § 8, stk. 1 og 2.I henvendelsen anføres det bl.a., at det er i strid med Navnelovsudvalgetsbetænkning, at personer med slægtsmæssig tilknytning til et eller flereefternavne kan forbinde disse navne med en bindestreg, hvis det pågæl-dende nye navn er et beskyttet efternavn efter navnelovens § 3, stk. 1.På den baggrund ønsker Henrik Adamsen, at navneloven ændres, såledesat det ikke længere vil være muligt at danne ”bindestregsefternavne” i detilfælde, hvor det nye ”bindestregsefternavn” er beskyttet som efternavn.

2.

Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af navnelovens § 8, stk. 1, atto navne, der hver for sig kan tages som efternavn, sammen kan tagessom efternavn, hvis navnene forbindes med bindestreg. Af § 8, stk. 2,fremgår det, at et efternavn, der består af flere navne forbundet med bin-destreg, i forhold til lovens øvrige bestemmelser anses som ét efternavn.Efter bestemmelsen i § 8, stk. 1, er det alene muligt at forbinde to navnemed bindestreg. Adgangen til at forbinde to navne med bindestreg gælderogså, selv om det nye ”bindestregsefternavn” er et beskyttet efternavnefter navnelovens § 3. Bestemmelsen i § 8, stk. 2, om, at ”bindestregsef-ternavne” skal anses som ét efternavn, gælder kun for lovens øvrige be-stemmelser.I henhold til forarbejderne til navneloven er navnelovens § 8, stk. 2, afbetydning i forhold til opgørelsen af, hvor mange bærere der er af etnavn. Herudover har bestemmelsen betydning for opfyldelsen af lovens §4, stk. 1, nr. 7, om indhentning af samtykke fra alle, der her i landet erbærer af et efternavn, ligesom bestemmelsen også har betydning for,hvilke efternavne der efter lovens § 6, stk. 1 nr. 1, kan forveksles med etbeskyttet efternavn.

Det fremgår endvidere af forarbejderne til navneloven, at Navnelovsud-valget i sine overvejelser om, hvorvidt der burde ske en fravigelse af kra-vet om slægtsmæssig tilknytning til et efternavn som betingelse for atkunne tage det, tog udgangspunkt i, at der skal være stærke grunde for athindre et menneske i at tage det efternavn, det ønsker. Dette er også detudgangspunkt, som den nuværende navnelov bygger på.Af Navnelovsudvalgets generelle overvejelser om adgangen til at tage etefternavn fremgår bl.a. følgende (Betænkning 1446/2004, side 119):”Som anført under pkt. 5.1.1 er efternavnet ofte udtryk for enslægtsmæssig tilknytning til andre bærere af samme navn.Dette er også naturligt i dansk sammenhæng, hvor navnelov-givningen som nævnt siden 1904 har hvilet på et krav omslægtsmæssig tilknytning til et efternavn.Udvalget finder derfor, at hensynet til beskyttelse af slægtsfø-lelsen fortsat bør være et tungtvejende hensyn ved udform-ningen af den kommende navnelov, og at dette hensyn somudgangspunkt er tilstrækkeligt tungtvejende til fortsat at af-skære individuelle ønsker om at tage et eksisterende efter-navn, medmindre der foreligger den fornødne slægtsmæssigetilknytning.Udvalget finder imidlertid, at afvejningen af hensynet til den,der ønsker et navn, over for hensynet til dem, der i forvejenbærer det pågældende navn, må falde forskelligt ud afhængigaf, hvor udbredt det navn, der er tale om, er. Et navn, der bæ-res af et forholdsvis begrænset antal personer, vil såledesformentlig blive opfattet som havende en højere grad af indi-viduelt slægtsmæssigt særpræg end navne, der bæres af man-ge mennesker fordelt over hele landet. (…)”Som det fremgår, har Navnelovsudvalget i sine overvejelser om adgan-gen til at tage et efternavn bl.a. lagt vægt på, om der foreligger en fornø-den slægtsmæssig tilknytning til et efternavn, eller om der er tale om et iforvejen almindeligt udbredt navn, før det er muligt at tage et eksisteren-de efternavn.Bestemmelsen i navnelovens § 8, stk. 1, hviler således også på den for-udsætning, at der enten skal være en slægtsmæssig tilknytning til de nav-ne, der efter bestemmelsen kan forbindes med bindestreg, eller at der ertale om navne, som efter lovens § 2, stk. 1, ikke er beskyttede, idet debæres af mere end 2.000 personer.

3.

En begrænsning i retten til at danne et ”bindestregsefternavn” af tonavne, som der enten er en slægtsmæssig tilknytning til, eller som beggeer frie efternavne, ville føre til en væsentlig indskrænkning i retten til attage et efternavn.Det er Justitsministeriets opfattelse, at reglerne i navneloven om adgan-gen til at tage et efternavn i tilstrækkelig grad tilgodeser hensynet til atbeskytte den slægtsmæssige tilknytning til et efternavn.På den anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikkebehov for på nuværende tidspunkt at stille forslag om ændring af navne-lovens regler om adgangen til at tage et efternavn. Det tilføjes i den for-bindelse, at Folketinget netop har vedtaget en ændring af navneloven (lovnr. 350 af 6. maj 2009), som bl.a. indebærer en ophævelse af revisionsbe-stemmelsen i navneloven. I bemærkningerne til lovforslaget (jf. herved L107, fremsat af justitsministeren den 28. januar 2009) anføres bl.a., atJustitsministeriet siden navnelovens ikrafttræden i 2006 løbende har drøf-tet lovens praktiske anvendelse med relevante myndigheder og organisa-tioner, og at det på baggrund af disse drøftelser er Justitsministeriets vur-dering, at navneloven i alt væsentlig er hensigtsmæssigt udformet.