Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
Justitsministeriet
Dato:Dok.:Sagnr.:
30. april 2009LMD410712009-154-0172
Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse afsamrådsspørgsmål AJ og AK (Alm. del) fra Folketin-gets Retsudvalg torsdag den 30. april 2009
Samrådsspørgsmål AJ:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan forbrugernefremadrettet kan sikres bedre mod bedrageri, konkursryt-teri og økonomisk kriminalitet.”
Samrådsspørgsmål AK:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor politiet ikke harefterforsket sager om forbrugere, der er blevet snydt iforbindelse med køb af varer, rejser og ferieboliger, sombeskrevet i DR Kontant den 24. februar 2009.”
[Indledning]1.Jeg vil gerne takke udvalget for at sætte fokus på etområde, som faktisk også er udpeget som et af fokusom-råderne for anklagemyndigheden i 2009.
Jeg vil prøve at give en samlet besvarelse på de to sam-rådsspørgsmål. Nu er der jo tale om nogle særdeles bredtformulerede temaer. Derfor vil det nok desværre ikkevære realistisk at nå at komme detaljeret ind på alle demange forskelligartede problemstillinger – af både civil-retlig og strafferetlig karakter – som spørgsmålene aktua-liserer.
2.Helt grundlæggende siger det sig selv, at man som for-bruger selvfølgelig har behov for at vide, at man får det,man har betalt for
Derfor er det også meget væsentligt, at forbrugerne vær-nes mod snyd og bedrag med reglerne om forbrugerbe-
2
skyttelse og kriminaliseringen af bedrageri og andre for-mer for økonomisk kriminalitet.
I den sammenhæng er det vigtigt at sondre mellem detilfælde, hvor der er tale om egentlig økonomisk krimina-litet – og de tilfælde, hvor det mere drejer sig om en kon-traktsretlig eller erstatningsretlig tvist mellem to parterved f.eks. en købs- eller lejeaftale.
De konkrete sager, der blev omtalt i tv-udsendelsen”Kontant” den 24. februar 2009, omhandlede politian-meldelser om alt fra diskrimination i forbindelse medsalg af flybilletter til ulovligt annoncesalg og manglendetilbagebetaling af leje af en ferielejlighed i Italien.
Og det blev i udsendelsen kritiseret, at politiet ikke havestrafforfulgt den erhvervsdrivende i de forskellige sager.
Som jeg vil komme tilbage til, er det i den sammenhængvigtigt at holde sig for øje, at den omstændighed, at en3
forbruger ikke oplever at have fået den ydelse, man harkrav på, jo ikke i sig selv gør, at der foreligger et strafbartforhold.
Derfor er politiet nødt til i hver enkelt sag konkret at vur-dere, om der er grundlag for at gøre et strafansvar gæl-dende. Og hvis dette ikke er tilfældet, vil tvisten havekarakter af en civilretlig sag mellem parterne – eventueltmed relevans for Forbrugerklagenævnet og Forbruger-ombudsmanden.
Så det bliver nemt en noget ”blandet landhandel”, hvisman skal forsøge beskrive hele spektret fra det strafferet-lige værn til forbrugerklagesystemet.
[Politiet og anklagemyndighedens håndtering af sagerom økonomisk kriminalitet]3.Alle politikredsene – bortset fra Bornholm – har i for-bindelse med politireformen oprettet særlige efterforsk-ningsafdelinger i politiet og særlige advokaturer i ankla-4
gemyndigheden til behandling af større sager vedrørendeøkonomisk kriminalitet.
Dette er gjort netop med henblik på at sikre større fokuspå og specialisering i indsatsen mod økonomisk krimina-litet, hvor sagerne ofte er kendetegnet ved at være bådejuridisk og teknisk komplekse.
Der har således været et erklæret mål med politireformenat opprioritere og opkvalificere efterforskningen af sagerom økonomisk kriminalitet.
Men det er ingen hemmelighed, at sagerne om økono-misk kriminalitet er nogle af dem, der har lidt under re-formens første implementeringsår.
Rigsadvokaten har bl.a. oplyst, at der i 2008 har væretvanskeligheder med at sikre den nødvendige fremdrift if.eks. større sager om økonomisk kriminalitet.5
Men Rigsadvokaten har samtidig oplyst, at situationen ikredsene nu er ved at være normaliseret, og at der heref-ter bør være bedre mulighed for også at tage fat på demeget ressourcekrævende sager.
Rigsadvokaten har derfor besluttet, at der opstilles en in-dividuel milepælsplan for fremdrift i de enkelte storeøkonomiske sager. Og Statsadvokaten for Særlig Øko-nomisk Kriminalitet og de regionale statsadvokater skalløbende følge fremdriften i disse sager.
Prioritering af større, økonomiske straffesager forventes iøvrigt at indgå i de enkelte politidirektørers resultatkon-trakter for 2009.
[De konkrete sager i ”Kontant”]4.I samrådsspørgsmål AK henvises der som nævnt til entv-udsendelse i ”Kontant” om en række konkrete sager
6
om forbrugere, der oplever at være blevet snydt i forbin-delse med køb af varer, rejser og ferieboliger.
Jeg er bekendt med, at Politidirektøren i København i enefterfølgende ”Kontant”-udsendelse har redegjort forsagsforløbet i et par af de omhandlede sager.
I flere sager er efterforskningen stadig i gang, og der errejst flere sigtelser i sagerne. I en af sagerne er der rejsttiltale mod en person, og sagen verserer for tiden for ret-ten.
I nogle af sagerne er efterforskningen afsluttet – uden atdet dog har ført til, at der er blevet rejst tiltale. Det skyl-des, at det i disse sager ikke har været muligt at bevise, atder er begået et strafbart forhold.
Og i de resterende sager har politiet vurderet, at der fore-ligger en civilretlig tvist, som ikke indebærer et strafbart
7
forhold. Politiet har derfor afvist at indlede en efterforsk-ning i disse sager.
Det er med andre ord ikke en helt retfærdig udlægning, atpolitiet skulle have forholdt sig passivt i sagerne.
[Forbrugerbeskyttelse i øvrigt]5.Ud over det strafferetlige system findes der som be-kendt andre systemer til værn af forbrugere. Og forbru-gerbeskyttelse hører jo i øvrigt under økonomi- og er-hvervsministerens område.
Jeg vil dog her kort nævne muligheden for at klage tilForbrugerklagenævnet, som er et uvildigt klagenævn, derbehandler klager fra forbrugere over varer, arbejds- ogtjenesteydelser fra erhvervsdrivende.
Forbrugerklagenævnets afgørelser er ikke retligt binden-de i dag. Men hvis nævnets afgørelse ikke efterleves afden erhvervsdrivende, kan Forbrugerstyrelsen på forbru-8
gerens begæring indbringe sagen for domstolene på for-brugerens vegne.
Desuden findes der på hjemmesiden www.forbrug.dk enliste – ”Firmatjek” – med navne på erhvervsdrivende, derikke efterlever Forbrugerklagenævnets afgørelser.
Hertil kommer, at der findes en række godkendte privateklagenævn for de enkelte brancher, som en forbruger kanklage til. Forbrugerklagenævnet fører tilsyn med disseprivate klagenævn.
For yderligere at styrke forbrugernes retsstilling har øko-nomi- og erhvervsministeren for nylig fremsat et lovfors-lag, der under visse betingelser vil gøre Forbrugerklage-nævnets afgørelser retligt bindende.
6.Jeg vil også nævne Forbrugerombudsmanden, som fø-rer tilsyn med, at private erhvervsvirksomheder ikkeovertræder en række love om forbrugerbeskyttelse.9
7.Endelig kan forbrugeren jo også selv vælge at anlæggeen civil sag ved domstolene – for eksempel med henblikpå at søge erstatning fra den erhvervsdrivende.
Så ud over det strafferetlige system er der altså en rækkeandre effektive midler til rådighed for forbrugere, det fø-ler, at en erhvervsdrivende har snydt dem.
[Konkursrytteri]8.Der er særligt spurgt til indsatsen mod såkaldt ”kon-kursrytteri”. Dvs. situationer, hvor en person går konkursmed det ene selskab efter det andet med den konsekvens,at kreditorerne står tilbage med store tab.
Jeg kan i den forbindelse henvise til forslaget til en nyselskabslov, som netop er fremsat af økonomi- og er-hvervsministeren.
10
Forslaget bygger bl.a. på en betænkning fra Udvalget tilModernisering af Selskabsretten, som har overvejet for-skellige tiltag til, hvordan man kan stoppe personer, derudnytter systemet og bevidst påfører kreditorer, kundereller andre tab.
Jeg har forstået på økonomi- og erhvervsministeren, atman har forsøgt at bygge loven op på en sådan måde, atdet fremover vil være nemmere at drage de ansvarlige –hvilket som oftest vil sige ledelsen – til ansvar.
Man vil herefter have mulighed for at gøre ledelsesmed-lemmerne i et eventuelt konkursramt selskab personligterstatningsansvarlige for medkontrahenters – herunderforbrugeres – eventuelle tab, hvis ledelsen har handletansvarspådragende.
9.Jeg er også selv meget opmærksom på problemstillin-gen vedrørende sikring af bl.a. forbrugerne mod konkurs-ryttere.11
Derfor bad jeg i januar i år Konkursrådet om at overveje,om vi bør indføre regler om såkaldt konkurskarantæne.Konkurskarantæne indebærer, at en person, der er gåetkonkurs med en virksomhed, kan få forbud mod at stifteeller drive visse former for erhvervsvirksomhed.
Det er klart, at regler, hvorefter man kan udelukke enperson fra at drive en bestemt form for erhvervsvirksom-hed, skal overvejes meget grundigt.
I dag kan man først tage et sådant skridt, når den pågæl-dende har begået et strafbart forhold, der er så alvorligt,at man kan bruge reglerne om rettighedsfrakendelse istraffeloven. Det kræver meget stærke grunde at gå vide-re og forbyde en person at drive erhvervsvirksomhed, førder foreligger dom for et strafbart forhold.
12
Og det er baggrunden for, at jeg har bedt Konkursrådetom at vurdere, om det vil være forsvarligt at indføre reg-ler om konkurskarantæne.I den sammenhæng er det bl.a. også vigtigt at overveje,hvordan det i givet fald kan undgås, at regler om kon-kurskarantæne kommer til at bremse iværksætterlystenher i landet. Det skal jo ikke være sådan, at enhver kon-kurs udløser konkurskarantæne. Så det skal i givet faldkun være ”de brådne kar” - konkursrytterne - der rammesaf en sådan konkurskarantæne.Jeg har bedt Konkursrådet om at gå i gang med overve-jelserne om konkurskarantæne, så snart rådet har afsluttetdet igangværende – og også meget vigtige – arbejde meden betænkning om rekonstruktion af insolvente, men le-vedygtige virksomheder.
[Afslutning]
13
Hvis jeg kort skal opsummere, vil jeg gerne fremhæve, atpolitiet har behandlet – eller er i gang med – at behandlealle de konkrete sager om økonomisk kriminalitet, somblev omtalt i den pågældende ”Kontant”-udsendelse.
Og jeg vil også gerne understrege, at sager om økono-misk kriminalitet er gjort til en særlig prioritet for ankla-gemyndigheden i 2009.
Endelig hviler forbrugerbeskyttelsen som nævnt ikke kunpå det strafferetlige system. Der er således allerede i daget udbygget civilretligt værn i de sager om snyd, som po-litiet ikke kan behandle, fordi de ikke har karakter aføkonomisk kriminalitet.
TAK.
14
