Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Retsudvalg har den 30. april 2009 stillet følgende spørgsmål nr. 732 (Alm.del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).Spørgsmål nr. 732:’Hvad agter ministeren at gøre for at skærpe sikkerheden på PC Sct. Hans og Retspsy-kiatrisk Center Glostrup, og vil ministeren herunder igangsætte en uvildig undersøgelseaf sikkerheden på PC Sct. Hans og Retspsykiatrisk Center Glostrup, jf. justitsministe-rens svar på REU alm. del - spm. 219?’Svar:Jeg har til brug for min besvarelse bedt om Region Hovedstadens beskrivelse og vurde-ring af sikkerheden på Psykiatrisk Center Sct. Hans og Retspsykiatrisk Center Glostrup,herunder en beskrivelse af regionens eventuelle planer om at skærpe sikkerheden påcentrene.Region Hovedstaden har oplyst følgende:”Det vurderes, at sikkerheden på de retspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadenoverordnet set er tilstrækkelig. Der er flere forhold, der har betydning for sikkerhedenpå de retspsykiatriske afdelinger. Udover den sikkerhed, der kan opbygges i relationenmellem patient og personale i plejen og behandlingen, har særligt to forhold betydning:De fysiske rammer og procedurerne omkring sikkerhed. Nedenfor uddybes disse tofaktorer.De fysiske rammerRetspsykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Center Sct. Hans, har 2 afsnit med et særlig højtsikkerhedsniveau mod absenteringer. Patienter der er indlagt på disse afsnit tildeles ireglen kun ophold på hospitalets område med ledsagelse af personale, således at manumiddelbart kan efterlyse patienten i tilfælde af absentering. Der har været forsøg på attage gidsler blandt personalet. Dette illustrerer, at den reducerede mulighed for absente-ring kan medføre øget risiko for gidseltagningsepisoder. Der har derudover været etenkelt tilfælde, hvor en patient ubemærket lukkede sig ud i haven om natten og vedstabling af haveborde kunne forcere den ca. 5 m. høje mur. Efterfølgende har afdelin-gen indført en procedure om at låse dørene til haven om natten, og tiltag der forhindrerstabling af møbler.Retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrisk Center Sct. Hans råder desuden over to andre af-snit med almindeligt sikkerhedsniveau svarende til lukkede psykiatriske afdelinger med
Slotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTlf. +45 7226 9000Fax. +45 7226 9001E-mail[email protected]Hjemmesidewww.sum.dk
Dato: 17.juni 2009Sags nr.: 0904812Sagsbeh.: SUMSBPE/RegionalsundhedDok nr.: 59374
2
sluse ved indgangen til afsnittene og vinduer med brudsikkert glas. Haverne er sikretmed 4 meter højt trådhegn. Der er ligeledes, som i de andre nævnte afsnits haver kon-trolleret adgang til disse haver, hvor der vil følge personale med ud i haven. Flugttruedepatienter vil ikke få adgang til at komme ud i disse haver.Retspsykiatrisk Center Glostrup har to særligt sikrede lukkede patientafsnit. Centeretsarkitektur og sikkerhedssystemer er indrettet efter gennemgang og rådgivning af politietog består bl.a. i alarmklokker ved døre, dørsluse, brudsikre vinduer og særligt forstær-kede dørlåse. Den enkelte afdeling har hver en rekreativ have sikret med et 4 meter højttrådhegn. Ingen patient har ophold i disse haver alene, og der er altid minimum to med-arbejdere, der deltager i patienternes haveudgang. Trods dette sker der med månedersmellemrum flugt over trådhegnet, hvilket straks medfører politianmeldelse. Patienter,der ved indlæggelsen vurderes som flugttruede, har forsøgt eller er undveget, får ikketilladelse til udgang til den rekreative have, men derimod til et mindre overdækket heltflugtsikret haveafsnit.Procedurer for sikkerhedDer er på Psykiatrisk Center Sct. Hans indført systematisk risikovurdering med et aner-kendt vurderingsinstrument (HCR20) af samtlige patienter, der er dømt for (personfar-lig) kriminalitet. Vurderingsinstrumentet benyttes for at få et nuanceret skøn over hvil-ke friheder, det er forsvarligt at tildele de enkelte patienter og hvilket fysisk sikkerheds-niveau, der skønnes nødvendig for, at der ikke begås ny personfarlig kriminalitet her-under seksuelle overgreb. Alle psykologer og (over)læger er uddannet i anvendelsen afHCR 20.På de retspsykiatriske afsnit er der endvidere indført præcise sikkerhedsregler og fastgennemførte sikkerhedsrutiner for at imødegå risikoen for kriminalitet og flugt. Desu-den gennemføres visitation af patienter ved indlæggelse og udgang og visitation af pati-entstuer og andre opholdslokaler regelmæssigt mhp. risikovurdering. Herudover harafdelingerne en særlig sikkerhedsbemanding, der bl.a. sikrer en så tæt patientobservati-on, at ændringer i den psykiske tilstand observeres på et meget tidligt tidspunkt, hvilketforhindrer udvikling af vold eller andre adfærdsforstyrrelser.Beskrivelse af regionens planer om at skærpe sikkerheden på centreneRegion Hovedstadens Psykiatri vurderer, at sikkerheden på de lukkede afsnit på bådePsykiatrisk Center Sct. Hans og Retspsykiatrisk Center Glostrup i de eksisterende byg-ninger generelt er tilstrækkelig, men det vurderes dog løbende, om der kan foretagesforbedringer. De fysiske rammer er imidlertid små med meget få muligheder for be-skæftigelse eller aktiviteter inden for afsnittene. Hvis patienterne skal have adgang tilbeskæftigelse eller aktiviteter i større omfang skal patienterne ud af afdelingen medrisiko for evt. absentering. Der er således behov for bedre fysiske rammer inden for delukkede retspsykiatriske afsnit, hvis patienter skal kunne tilbydes gode behandlings-mæssige og sikkerhedsmæssige forhold.I forbindelse med udmøntningen af Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 planlæg-ger Regionen en udvidelse og samling af den specialiserede retspsykiatri på PsykiatriskCenter Sct. Hans. Omlægningen indebærer, at Retspsykiatrisk Center Glostrup sam-menlægges med retspsykiatrien på Psykiatrisk Center Sct. Hans og kræver, at der byg-
3
ges to nye retspsykiatriske afdelinger på centret. Med ombygningen vil de fysiske ram-mer bidrage til at højne sikkerheden på centeret. Generelt vil sikkerhedsniveauet påPsykiatrisk Center Sct. Hans være lavere end sikkerhedsniveauet på Sikringen (RegionSjælland) og højere end sikkerhedsniveauet på de lukkede afsnit i almenpsykiatrien.I det planlagte byggeri lægges vægt på konstruktionsmæssige løsninger, hvor bygnin-gernes kroppe i sig selv fungerer som sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der reduce-rer risikoen for absentering og indsmugling af rusmidler, samtidig med at alle patienterfår gode muligheder for at opholde sig udendørs, selvom de ikke har udgang fra afde-lingen. Anlægsprojektet tager også højde for sikkerhedsperspektivet i forbindelse medmaterialevalg og ved at supplere låse- og alarmeringssystemer med elektroniske hjæl-pemidler.Anlægsprojektet for retspsykiatrien på Sct. Hans Hospital er et af de projekter som re-geringen har givet et foreløbigt tilsagn om støtte til fra Kvalitetsfonden. Region Hoved-staden arbejder aktuelt med konkretisering af projektet mhp. endelig forelæggelse afprojektet for Ekspertpanelet.”Jeg henholder mig til Region Hovedstadens oplysninger, og ser på baggrund heraf in-gen grund til at igangsætte en uvildig undersøgelse af sikkerheden på Psykiatrisk CenterSct. Hans og Retspsykiatrisk Center Glostrup.
Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen / Susanne Beck Petersen