Spørgsmål nr. 697 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oplyse, hvilken status et muslimsk indgåetægteskab, der indgås som supplement til et allerede indgåetægteskab, som er registreret af de danske myndigheder, mensom ikke er meddelt myndighederne, har i relation til Straffe-lovens bestemmelser om forbud mod bi- og polygami?”

Svar:

Efter straffelovens § 208, stk. 1 (om bigami), straffes den, der indgår æg-teskab eller lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen er gift ellerer part i et registreret partnerskab, med fængsel indtil 3 år eller, hvis denanden person har været uvidende om det bestående ægteskab eller regi-strerede partnerskab, med fængsel indtil 6 år. Strafferammen er fængselindtil 1 år, hvis handlingen begås af grov uagtsomhed, jf. stk. 2.Endvidere straffes med fængsel indtil 1 år den, som uden selv at være gifteller være part i et registreret partnerskab indgår ægteskab eller registre-ret partnerskab med en person, der allerede er gift eller er part i et regi-streret partnerskab, jf. § 208, stk. 3.Straffelovens § 208 må antages at omhandle ægteskab eller registreretpartnerskab, der har juridisk gyldighed i Danmark, herunder efter danskrets regler om international privatret.Det kan i den forbindelse oplyses, at en vielse foretaget her i landet efterægteskabslovens § 21 kun er gyldig, hvis den er sket for en myndighed,der efter loven kan foretage vielser og under iagttagelse af bestemmelseni ægteskabslovens § 20, stk. 2. Efter § 20, stk. 2, skal parterne ved samti-digt møde på spørgsmål af vielsesmyndigheden erklære at ville ægte hin-anden og derpå af denne forkyndes at være ægtefolk. En vielse er såledesbl.a. ugyldig, hvis den ikke er sket for en myndighed, der har vielses-kompetence.I henhold til ægteskabslovens § 15 kan ægteskab indgås ved enten kirke-lig eller borgerlig vielse.Kirkelig vielse kan efter ægteskabslovens § 16 finde sted inden for fol-kekirken og inden for de anerkendte eller godkendte trossamfund. Er dertale om vielse inden for de anerkendte eller godkendte trossamfund, erdet yderligere et krav, at vielsesforretteren har opnået en vielsesbemyn-2

digelse, jf. ægteskabslovens §§ 16 og 17. Det bemærkes i den forbindel-se, at en vielsesbemyndigelse vil kunne tilbagetages, hvis den misbruges.Ægteskabsloven indeholder i kapitel 1 en række betingelser, der skal væ-re opfyldt, før man kan indgå ægteskab i Danmark. Det fremgår herafbl.a., at den, som tidligere har indgået ægteskab, ikke må indgå ægteskab,så længe det tidligere ægteskab består, jf. ægteskabslovens § 9.Efter § 23, stk. 1, i ægteskabsloven kan et ægteskab omstødes ved dom,hvis det er indgået i strid med bl.a. lovens § 9 om forbud mod bigami. Ensag om omstødelse af et ægteskab kan efter ægteskabslovens § 23, stk. 3,anlægges af justitsministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil.Endvidere kan en sådan sag anlægges af en af ægtefællerne samt af ægte-fællen i det ”første” ægteskab.Hvis der alene er tale om en religiøs velsignelse, har denne velsignelseikke nogen form for juridisk gyldighed i Danmark og er heller ikke om-fattet af ægteskabslovens betingelser for at indgå ægteskab. En sådan re-ligiøs velsignelse vil heller ikke være omfattet af straffelovens § 208 ombigami, medmindre der efter omstændighederne vil være grundlag for atstraffe for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 208.