Spørgsmål nr. 688 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for, om de almindelige regler forforvaltningsvirksomhed (forvaltnings- og offentlighedslovenmv.) også gælder for forhold, hvor Styrelser agerer som selv-stændige juridiske personer i forhold til private tredjeparter?Der tænkes på den situation, hvor eksempelvis Skov- og Na-turstyrelsen agerer som lodsejer over et stykke jord. Er denkorrespondance m.v., der i denne forbindelse sker mellemden enkelte styrelse og en eventuel lejer af jorden, da omfat-tet af de for forvaltningen almindeligt gældende regler?

Svar:

Justitsministeriet har forstået det stillede spørgsmål således, at der ønskessvar på, om en statslig styrelse, som f.eks. Skov- og Naturstyrelsen, eromfattet af reglerne om aktindsigt i henholdsvis offentlighedsloven ogforvaltningsloven, når styrelsen foretager privatretlige dispositioner i for-hold til en privat tredjemand.Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder som udgangspunkt alenefor institutioner (organer), som kan henføres til den offentlige forvalt-ning. Der kan i den forbindelse henvises til offentlighedslovens § 1, stk.1, hvorefter loven gælder for ”al virksomhed, der udøves af den offentli-ge forvaltning”, og til forvaltningslovens § 1, stk. 1, hvorefter loven gæl-der for ”alle dele af den offentlige forvaltning.”Om udtrykket ”den offentlige forvaltning” anføres bl.a. følgende i be-mærkningerne til bestemmelsen i offentlighedslovens § 1, stk. 1, jf. her-ved Folketingstidende 1985-86, Tillæg A, sp. 202:”Ved fastlæggelsen af, hvilke myndigheder og institutioner der skal henregnes til»den offentlige forvaltning«, skal der lægges vægt på en bedømmelse af institu-tionernes organisatoriske placering og kun i tilfælde, hvor denne kan give anled-ning til tvivl, tillige på, hvilke funktioner institutionen udøver.”

Som det fremgår, skal der ved afgørelsen af, om en institution (et organ)kan henregnes til den offentlige forvaltning, lægges vægt på institutio-nens organisatoriske stilling og ikke – medmindre særlige forhold gør siggældende – dens funktioner (opgaver).Heraf følger, at offentlighedsloven og forvaltningsloven – medmindreandet måtte være bestemt – vil gælde for den virksomhed, som udøves af2

bl.a. statslige styrelser, når disse foretager privatretlige dispositioner iforhold til private tredjemænd.Det skal i den forbindelse dog nævnes, at størstedelen af forvaltningslo-vens regler alene gælder for ”behandlingen af sager, hvori der er eller vilblive truffet afgørelse”, jf. lovens § 2, stk. 1. Endvidere er det efter lo-vens regler som udgangspunkt en betingelse, at man er part i den pågæl-dende afgørelsessag. Når det gælder en statslig styrelses indgåelse afkontraktsforhold eller lignende privatretlige dispositioner vil det derforalene være forvaltningslovens regler om inhabilitet og tavshedspligt m.v.,som vil finde anvendelse, jf. bl.a. John Vogter, Forvaltningsloven medkommentarer (3. udgave), 2001, side 125 ff.Om spørgsmålet om anvendelsesområdet for offentlighedsloven og for-valtningsloven kan i øvrigt generelt henvises til John Vogter, Offentlig-hedsloven med kommentarer (3. udgave), 1998, side 48 ff., John Vogter,Forvaltningsloven med kommentarer (3. udgave), 2001, side 103 ff., ogHans Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret (2. udgave), 2002, side29 ff. og 84 ff.