Spørgsmål nr. 682 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt, at bosiddendesmuglere i Danmark slipper med en bøde, hvis deres last erunder 600 kilo khat, jf, artiklen "Illegale og Khat" fra Flens-borg Avis den 11. april 2009.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:”Lov om euforiserende stoffer forbyder bl.a. ind- og udførsel,salg og besiddelse af euforiserende stoffer, herunder af khat,jf. § 1 og 2. Efter § 3, stk. 1, straffes overtrædelse af lovenmed bøde eller fængsel indtil 2 år.Straffebestemmelsen i lov om euforiserende stoffer suppleresaf straffelovens § 191, som indeholder en skærpet straffe-ramme – på fængsel indtil henholdsvis 10 og 16 år – for vissekvalificerede overtrædelser af lov om euforiserende stoffer.I forbindelse med straffastsættelsen ved overtrædelse af lov-givningen om euforiserende stoffer lægges der vægt på artenog mængden af stof og på, om stoffet er bestemt til eget for-brug, eller om stoffet er videreoverdraget eller bestemt til vi-dereoverdragelse.I Rigsadvokatmeddelelse nr. 6/2006 om sanktionspåstandemv. i narkotikasager er der fastsat bødepåstande for besiddel-se af euforiserende stoffer til eget forbrug, herunder for be-siddelse af khat.Det fremgår af meddelelsen, at bøden for besiddelse af op til1.000 gram khat i 1. gangstilfælde er 2.000 kr. Bøden for be-siddelse af 1.000 – 4.999 gram khat er 3.000 kr., og bøden forbesiddelse af 5.000 – 9.999 gram khat er 5.000 kr. De pågæl-dende bøder forhøjes i 2. gangstilfælde med 50 procent og i3. gangstilfælde eller senere med 100 procent i forhold til 1.gangstilfælde.Hvis en person findes i besiddelse af 10 kilo khat eller der-over afgøres sagen som udgangspunkt med frihedsstraf, selvom det ikke konkret kan bevises, at der har været tale om be-siddelse med henblik på videreoverdragelse.Det følger i øvrigt af meddelelsen, at besiddelse af euforise-rende stoffer med henblik på videreoverdragelse som ud-gangspunkt straffes med frihedsstraf. Meddelelsen indeholder2

ikke nærmere om strafpåstanden i disse sager, idet der i med-delelsen henvises til retspraksis herom.Med hensyn til strafudmålingen i sager om indsmugling afkhat foretaget af personer bosiddende i Danmark kan der bl.a.henvises til en afgørelse refereret i Tidsskrift for Kriminalretfra 2008 (TfK 2008.759 V). I sagen blev to tiltalte dømt for iforening at have modtaget 250 kilo khat med henblik på vide-reoverdragelse i forbindelse med indførelse af khat fra Hol-land via Tyskland til Danmark. T1, der tidligere var blevetidømt 1 år og 3 måneders betinget fængsel for besiddelse afkhat i Tyskland, blev idømt 4 måneders fængsel. T2, der tid-ligere var blevet idømt en bøde for besiddelse af khat til egetforbrug, blev idømt 3 måneders fængsel, hvoraf 2 månederblev gjort betinget under hensyn til den pågældendes mindrerolle i sagen.Endvidere kan der henvises til TfK 2001.492 V, hvor tiltalteblev idømt 30 dages fængsel for sammen med A og B at haveforanlediget, at A indførte ca. 60 kilo khat med henblik påvidereoverdragelse i en personbil over grænsen til Danmark.Tiltalte blev endvidere dømt for på sin bopæl at have været ibesiddelse af 59 gram khat til eget forbrug. Herudover kannævnes TfK 2000.143 V, hvor tiltalte ligeledes blev idømt 30dages fængsel for at have indført 88,34 kilo khat i en person-bil over grænsen fra Tyskland til Danmark.Endelig kan henvises til en afgørelse refereret i Ugeskrift forRetsvæsen fra 1999 (U 1999.127 Ø), hvor tiltalte blev idømt10 måneders fængsel for gennem et halvt år fra sin bopæl athave solgt 2.000 kilo khatplanter samt for indførelse og for-søg på indførelse af i alt 136 kilo khat. Straffen blev til delsfastsat med henvisning til straffelovens § 191.Afslutningsvis bemærkes, at rigsadvokaturen ikke er bekendtmed sager, hvor personer bosiddende i Danmark er blevetstraffet med en bøde for indsmugling af omkring 600 kilokhat. Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, vil så-danne sager som det klare udgangspunkt blive afgjort medubetinget frihedsstraf.”