Spørgsmål nr. 665 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren oplyse nærmere om de initiativer, som enkel-te kommuner i Belgien har truffet for så vidt angår forbudmod at bære niqab eller burka, og vil ministeren oplyse omstatus for det forbud mod at bære burka i det offentlige rum iHolland, som landets tidligere indenrigsminister Rita Ver-donk foreslog for nogle år siden?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udenrigsministeriet på Ju-stitsministeriets anmodning indhentet oplysninger fra de danske ambas-sader i Belgien og Holland.Ambassaden i Belgien har oplyst, at belgiske provinser og kommuner harforskellige regler om personalets beklædning, da spørgsmålet er under-lagt regional – og ikke føderal – lovgivning.Antwerpen provins har indført et forbud i provinsen (inkl. samtlige Ant-werpens kommuner), hvorefter ”alle ansatte, der arbejder med åben be-tjening for provinsens/kommunens borgere er påbudt forbud mod at bærehovedbeklædning og religiøse symboler”. En mindre, nederlandsktalendeby, Lokeren, har indført samme forbud.I byen Gents kommuner forsøgte man samtidig med Antwerpen at iværk-sætte det pågældende forbud, hvilket dog blev opgivet på grund af bety-delige protester.Ambassaden i Belgien har ikke oplysninger om, at forbud skulle væreindført i andre provinser eller kommuner.Ambassaden i Holland har oplyst, at der ikke er et forbud mod at bæreburka i det offentlige rum i Holland. Ambassaden har oplyst følgende omden hollandske regerings overvejelser:”Regeringen meddelte – på baggrund af debat i parlamentet (Andet-kammer) og den efterfølgende rapport om ”Overvejelser om et bur-kaforbud” af 28. november 2006 – den 8. februar 2008 parlamentet,at der i den eksisterende lovgivning allerede fandtes rig mulighed forat imødegå de mulige sikkerhedsrisici i det offentlige rum som følgeaf ansigtsdækkende påklædning. Et særligt forbud rettet alene modburkaer fandtes hverken ønskeligt eller muligt af hensyn til bl.a. ret-2

ten til fri udøvelse af religion, omend hensynet til den offentlige or-den og et demokratisk samfunds virke kunne influere herpå.Der var dog områder, hvor ansigtsdækkende påklædning generelt –således ikke alene burkaer, men også styrthjelme, elefanthuer mv. –kunne være til hinder for åben og troværdig kommunikation, hvilketikke var i overensstemmelse med et demokratisk samfunds behov.Som følge heraf meddelte regeringen i februar 2008 sin intention omat se nærmere på muligheden for indførelse af forbud mod ansigts-dækkende beklædning på særligt to centrale områder: 1) undervis-ningssektoren og 2) offentligt ansatte (også provinser og kommu-ner). Samtidig erklærede man at ville indgå i en dialog med trans-portsektoren med henblik på at formå denne til at udvirke regelsætfor den offentlige transports område.For så vidt angår undervisningssektoren arbejdes der for indeværen-de på et lovforslag, der har til hensigt at forbyde ansigtsdækkendebeklædning i grundskoler og ungdomsuddannelser/gymnasier. Uni-versiteter ventes for indeværende ikke omfattet af forbudsovervejel-serne. Forslaget er pt. i en høringsrunde og ventes herefter sendt iministerrådsprocedure, hvorfor egentlig fremsættelse først ventes atske efter sommerperioden (efter det for ambassaden oplyste indenfor tre til seks måneder fra nu).For så vidt angår offentligt ansatte i statslige myndigheder har dennederlandske indenrigsminister ved cirkulære i foråret 2008 udstedtadministrative retningslinjer, der erklærer ansigtsdækkende beklæd-ning som værende i strid med ”god arbejdstagerskik”. Der er tale omet reelt forbud, der i tilfælde af overtrædelse vil kunne medføre sank-tioner i henhold til gældende funktionærlovgivning. Det forventes, atder ved senere lejlighed vil blive udstedt et lignende cirkulære gæl-dende for provinser og kommuners ansatte, hvor sådant forbud pt. erop til den enkelte provins eller kommunes egen regeludstedelse –den nederlandske justitsminister er dog ikke bekendt med, at sådanneregler skulle være udstedt.På området for transport er dialogen med regeringen faldet til jorden.Udgangspunktet for regeringen var, at det var op til transportsekto-ren at opstille egne regler, hvilket sektoren ikke var tilfreds med. Istedet krævede sektoren området reguleret ved lov, da egne regler ipraksis ikke lod sig gennemføre og håndhæve. I praksis giver an-sigtsdækkende beklædning i følge Arbejdsgiverforeningen for denoffentlige transportsektor (KNV) så godt som ingen problemer,hvorfor emnet formentlig ikke rejses igen lige med det samme.”