Spørgsmål nr. 663 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 1708 oplyse, omen anmelder af en forbrydelse bliver spurgt om vedkommen-de mener, der er tale om en hatecrime, eller der udelukkendemed ministerens tiltag er tale om, at der, når anmeldelsen erregistreret, foretages en mulig sagsbehandlervurdering af,hvorvidt der er tale om en hatecrime, hvis sagen videregiveseller omplaceres.”

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af 18. marts 2009 af spørgsmål nr. S1708 fra medlem af Folketinget Marlene Harpsøe (DF), vil Rigspolitiet iforbindelse med etableringen af politiets nye sagsbehandlingssystem for-syne dette med et særligt skærmbillede med felter til registrering til brugfor forskellige vigtige indberetningsordninger mv., herunder et særligtfelt til registrering af mulige hate crimes.Som det videre fremgår af den nævnte besvarelse, vil den enkelte sags-behandler blive erindret om ”at kontrollere sagens registreringer” – dvs.udfylde de nødvendige registreringsfelter – i forbindelse med enhver vi-deregivelse eller omplacering af en sag til næste sagsskridt.Dette vil således også ske i forbindelse med, at den rapportoptagendemedarbejder – efter at have opdateret anmeldelsen i sagsbehandlingssy-stemet – videregiver sagen til videre behandling hos efterforskerne, an-klagerne mv.Det vil således være sagsbehandleren hos politi og anklagemyndighed,der vil skulle udfylde feltet vedrørende hate crime. Dette vil skulle ske påbaggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunderselvfølgelig forurettedes forklaring. Politiet og anklagemyndigheden skalsåledes i den enkelte sag vurdere – bl.a. på baggrund af afhøringen afforurettede – om der foreligger konkrete omstændigheder, som tyder på,at anmeldelsen kan have karakter af en mulig hate crime, jf. også straffe-lovens § 81, nr. 6 og 7.Der kan supplerende henvises til min besvarelse af 16. marts 2009 afspørgsmål nr. 1157 (Alm. del) om den nuværende svenske ordning, somden skitserede ordning er inspireret af.

Det skal i øvrigt bemærkes, at en ordning som beskrevet i spørgsmålet,hvorefter (enhver) anmelder til en forbrydelse automatisk skal spørges,om vedkommende mener, at der foreligger en hate crime, efter min op-fattelse vil være både unødvendig og uhensigtsmæssig.Det må nødvendigvis bero på den enkelte sags helt konkrete omstændig-heder, om det er relevant at spørge anmelderen, hvorvidt der eventueltkan foreligge en hate crime. Ved en stor del af de anmeldelser, som poli-tiet modtager, vil det således ikke være relevant at spørge anmelderen,om den pågældende selv mener at have været udsat for en hate crime –og i nogle tilfælde vil et sådant spørgsmål fra politiets side måske enddakunne opfattes som en irrelevant og stødende snagen i anmelderens rentprivate forhold.