Spørgsmål nr. 643 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere artiklerne: ”PET samarbejdermed torturpoliti” og ”Jeg blev tortureret, så PET kunne få op-lysninger” fra Information den 28/2-09.”

Svar:

1.

Det anføres i de omhandlede artikler, at en mand af irakisk herkomstmed dansk opholdstilladelse i 2007 var tilbageholdt i flere måneder i etsyrisk fængsel på initiativ af PET, og at den pågældende i den forbindel-se blev udsat for tortur. Det anføres videre i artiklerne, at den pågældendeunder forhørene i det syriske fængsel blev foreholdt oplysninger, somefter hans opfattelse kun kan være fremskaffet af PET.Der kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse besvaresspørgsmål om, hvorvidt Politiets Efterretningstjeneste har været involve-ret i konkrete sager. Af principielle grunde kan jeg derfor hverken be-eller afkræfte de antagelser, som er gengivet i de omtalte artikler.

2.

Mere generelt om Politiets Efterretningstjenestes samarbejde medudenlandske samarbejdspartnere kan jeg henvise til Justitsministerietsbesvarelser af 28. september 2007 af spørgsmål nr. S 6184, S 6189 og S6190 fra medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) samt ministeriets be-svarelser af 7. maj 2008 af spørgsmål nr. 250, 262 og 334 fra Folketin-gets Retsudvalg.Som det bl.a. fremgår heraf, foregår Politiets Efterretningstjenestes sam-arbejde med udenlandske samarbejdspartnere i overensstemmelse meddansk og international ret. For så vidt angår udveksling af personføl-somme oplysninger gælder navnlig reglerne om tavshedspligt i straffelo-vens § 152 og forvaltningslovens § 27 samt principperne om videregivel-se af oplysninger i forvaltningslovens § 28.Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om videregi-velse af personfølsomme oplysninger er berettiget. Ved vurderingen afom videregivelse af oplysninger til en udenlandsk myndighed er beret-tiget, vil bl.a. forholdene i modtagerlandet kunne tillægges betydning,herunder hvordan oplysningerne i praksis må antages at blive anvendt idet pågældende land. Der må også lægges vægt på, hvilken karakter depågældende oplysninger har, herunder risikoen for at oplysningerneeventuelt misbruges.2

Hvis den helt ekstraordinære situation skulle opstå, at der er grundlagfor at antage, at personfølsomme oplysninger skal danne grundlag foranvendelse af tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller straf, vil det ikke være berettiget at videregiveoplysningerne i henhold til de omtalte bestemmelser i forvaltningslovenog straffeloven.Politiets Efterretningstjeneste har med henblik på at sikre, at udvekslingaf personfølsomme oplysninger sker i overensstemmelse med disse reg-ler, fastsat interne retningslinjer for videregivelsen af oplysninger tiludenlandske samarbejdspartnere. Disse retningslinjer indebærer bl.a., atden juridiske chef i Politiets Efterretningstjeneste eller dennes stedfor-træder skal godkende videregivelsen af personfølsomme oplysninger tiludenlandske samarbejdspartnere.Politiets Efterretningstjeneste har i øvrigt oplyst, at det er almindeligpraksis i efterretningstjenesten, at man i forbindelse med videregivelseaf oplysninger til udenlandske samarbejdspartnere udtrykkeligt anfører,at oplysningerne kun må anvendes til efterretningsmæssig brug, og atde ikke uden samtykke fra Politiets Efterretningstjeneste må videregi-ves til andre myndigheder, herunder myndigheder i tredjelande.

3.

Hvad angår spørgsmålet om anvendelse af oplysninger, som er frem-kommet under tortur, kan jeg henvise til Justitsministeriets besvarelse af28. september 2007 af spørgsmål nr. S 6187 fra medlem af FolketingetFrank Aaen (EL) samt ministeriets besvarelser af 11. april 2008 afspørgsmål nr. 330 og af 7. maj 2008 af spørgsmål nr. 263, 264 og 336 fraFolketingets Retsudvalg.Som det bl.a. fremgår heraf, følger det af artikel 15 i FN-konventionen af10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig ellernedværdigende behandling, at udtalelser, der er afgivet under tortur, ikkekan påberåbes som bevis i nogen retssag, bortset fra sager hvor udtalel-sen skal bruges som bevis for, at der har været udøvet tortur.Oplysninger, der er fremkommet under tortur, vil således ikke kunne an-vendes som bevis ved en dansk domstol, medmindre der er tale om enstraffesag mod en person, der er tiltalt for at være ansvarlig for torturen.Der er derimod ikke regler om tilsvarende begrænsninger i politiets –herunder Politiets Efterretningstjenestes – anvendelse af oplysninger som3

led i deres efterforskningsarbejde.Men politiet skal naturligvis overholde kravet i Den Europæiske Menne-skerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod tortur mv.Det indebærer bl.a., at dansk politi – herunder Politiets Efterretningstje-neste – selvsagt ikke under afhøring må anvende metoder i strid med be-stemmelsen. Ligeledes må Politiets Efterretningstjeneste naturligvis hel-ler ikke opfordre til eller anmode andre om at udøve tortur for at frem-skaffe oplysninger til brug for dansk politi.Efter Justitsministeriets opfattelse er bestemmelsen i Menneskerettig-hedskonventionens artikel 3 imidlertid ikke til hinder for, at dansk politiunder efterforskning af en forbrydelse kan anvende oplysninger, som derer mistanke om, at andre landes myndigheder muligvis har fremskaffetved anvendelse af handlinger i strid med artikel 3.

Eksempelvis kan nævnes den situation, at politiet får et tip fra en uden-landsk samarbejdspartner om, at bestemte personer i Danmark indgår i enterrorcelle, der planlægger en terrorhandling. Selv om politiet har en mis-tanke om, at oplysningerne muligvis kan være fremkommet ved tortur,skal politiet i et sådant tilfælde jo ikke bare forholde sig passivt – menbåde kan og skal tværtimod forsøge at undersøge sagen nærmere og i gi-vet fald forsøge at forhindre terrorhandlingen.

Dette forhold indebærer naturligvis absolut ingen form for accept af ellertilslutning til tortur begået af myndigheder i andre lande.Efter Justitsministeriets opfattelse er det nærliggende at antage, at det vilblive anset for at være i strid med artikel 5 om ret til frihed og sikkerhedhenholdsvis artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv i DenEuropæiske Menneskerettighedskonvention, hvis der som grundlag foren domstols afgørelse om varetægtsfængsling henholdsvis om f.eks. ran-sagning eller indgreb i meddelelseshemmeligheden fremlægges udtalel-ser, om hvilke det er fastslået, at de er afgivet som følge af tortur. Detsamme må antages at gælde med hensyn til grundlaget for administrativeafgørelser om udvisning.4

Som beskrevet foregår Politiets Efterretningstjenestes samarbejde medudenlandske samarbejdspartnere i overensstemmelse med dansk og in-ternational ret. Politiets efterretningstjeneste har oplyst, at dette bl.a. in-debærer, at tjenesten ikke vil anmode en udenlandsk samarbejdspartnerom oplysninger, hvis efterretningstjenesten i en konkret situation vurde-rer, at en person derved vil blive udsat for tortur.Politiets Efterretningstjeneste har endvidere oplyst, at når tjenesten mod-tager oplysninger fra en udenlandsk efterretningstjeneste, gennemføresder efter omstændighederne en nærmere undersøgelse med henblik på atkunne vurdere troværdigheden af oplysningerne. Oplysningerne vil i denforbindelse blive sammenholdt med den viden, som efterretningstjene-sten allerede måtte være i besiddelse af, eller som efterretningstjenestenkan tilvejebringe ved andre undersøgelser, ligesom det kan være relevantat søge oplysningerne yderligere belyst gennem henvendelser til efterret-ningstjenestens samarbejdspartnere.Der vil herudover ofte være anledning til, at der rettes fornyet henvendel-se til den efterretningstjeneste, som har videregivet oplysningerne, medhenblik på at få oplysningerne yderligere præciseret, herunder med hen-blik på at søge klarlagt, hvordan oplysningerne er tilvejebragt. Det be-mærkes dog i den forbindelse, at efterretningstjenester af hensyn til kil-debeskyttelsen sædvanligvis er meget tilbageholdende med at udtale sigom, hvordan oplysninger er tilvejebragt, og at et udtrykkeligt spørgsmålom, hvorvidt oplysninger eventuelt måtte være fremkommet under an-vendelse af tortur eller ved hemmelige fængslinger, ikke kan forventesbesvaret.