Spørgsmål nr. 642 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Hvilke fordele og ulemper er der efter ministerens opfattelseved at lave en generel ordning, hvor alle bøder er indkomst-regulerede?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Bødefastsættelsen sker i dag på grundlag af en række forskelligeforhold, hvor der oftest lægges meget betydelig vægt på overtræ-delsens karakter, herunder den skade eller fare, der er forbundetmed overtrædelsen, en eventuel fortjeneste ved overtrædelsen, omovertrædelsen er begået i erhvervsforhold mv. I mange tilfældelægges der mindre vægt på lovovertræderens indtægtsforhold. Enordning, hvor der helt generelt skal ske en graduering af bødernepå grundlag af sigtedes indtægt, vil efter min opfattelse kunne in-debære, at bødefastsættelsen i mindre grad kommer til at afspejlelovovertrædelsens karakter og alvor. Det vil formentlig også væreyderst kompliceret at udarbejde en model for en indtægtsregule-ring, der kan gælde for alle retsområder, og som samtidig tagerhøjde for overtrædelsens karakter.I øvrigt bemærkes, at en generel ordning, hvor alle bøder er ind-komstregulerede, vil forudsætte, at politiet og anklagemyndighe-den i alle sager – herunder også i helt ukomplicerede mindre sager– skal indhente oplysninger om den sigtedes indkomstforhold,hvilket ikke sker i dag. Dette ville medføre en betydelig forøgelseaf politiets og anklagemyndighedens ressourceforbrug ved behand-ling af de sager, der i dag kan afgøres med takstmæssige bøder,f.eks. ved overtrædelse af færdselsloven, hvor politiet i dag på ste-det kan udstede bøder.Det er på denne baggrund min opfattelse, at det ikke vil være hen-sigtsmæssigt, at alle bøder bliver indkomstregulerede.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.