Spørgsmål nr. 634 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere artiklen "Samme knivstikkeri Nyborg og Odense" fra Fyens.dk den 27/3-09.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Det fremgår af den nævnte artikel, at en 28-årig mand, som inovember 2008 blev idømt 2½ års fængsel for at stikke enfamiliefar ned på åben gade i Nyborg, på ny har været invol-veret i et knivoverfald.Jeg har i den anledning indhentet en udtalelse om den kon-krete sag fra Fyns Politi samt Statsadvokaten for Fyn, Syd-og Sønderjylland.Om den første sag (sagen fra Nyborg) kan jeg oplyse, at den28-årige mand ved anklageskrift af 1. oktober 2007 bl.a. blevtiltalt for legemsangreb af særlig farlig karakter efter straffe-lovens § 245, stk. 1, ved at have stukket den i artiklen nævntefamiliefar med en kniv samt for vold efter straffelovens §244.Ved dom af 23. oktober 2007 afsagt af Retten i Svendborgblev den pågældende frifundet for vold, idet ingen af vidner-ne havde været i stand til at udpege ham som ger-ningsmanden.Han havde forud for dommen været varetægtsfængslet i med-før af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 (om genta-gelsesfare og fare for påvirkning af efterforskningen mv.), iperioden fra den 3. maj 2007 og frem til dom den 23. oktober2007.Efter byrettens dom blev anklagemyndigheden bekendt med,at flere vidner havde været udsat for trusler eller var blevetforulempet, hvilket havde bevirket, at vidnerne var blevetbange og ikke havde udpeget den omhandlede person somgerningsmanden til volden, selv om de havde genkendt ham.Den frifindende dom blev anket af anklagemyndigheden,men på grund af en beklagelig fejl blev Statsadvokaten forFyn, Syd- og Sønderjyllands ankemeddelelse ikke forkyndtrettidigt, hvorfor Østre Landsret ved kendelse af 20. februar2008 afviste anklagemyndighedens anke.2

Rigsadvokaten indgav herefter ansøgning til Den SærligeKlageret om genoptagelse af straffesagen, og ved kendelse af27. august 2008 bestemte Den Særlige Klageret, at Retten iSvendborgs dom af 23. oktober 2007 skulle genoptages.Den 28-årige mand blev herefter ved dom af 18. november2008 afsagt af Retten i Svendborg fundet skyldig i legemsan-greb af særlig farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1,ved at have stukket den tidligere nævnte familiefar med enkniv og idømt en fællesstraf af fængsel i 2 år og 6 måneder.Den pågældende ankede dommen til landsretten med påstandom frifindelse.Der blev ikke i forbindelse med domsafsigelsen fremsat be-gæring om varetægtsfængsling.Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland har oplyst, atankesagen er berammet til hovedforhandling den 18. august2009. Sagen var oprindelig berammet til hovedforhandlingden 18. marts 2009, men grundet forsvarerskifte blev sagenomberammet.For så vidt angår den nye sag fra Odense kan jeg oplyse, atpolitiet den 26. marts 2009 sigtede bl.a. den 28-årige mandfor forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21, vedi forening med en anden ved knivstik at have forsøgt at dræbeforurettede. Han blev fremstillet i grundlovsforhør og vare-tægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2og nr. 3, med frist til den 23. april 2009. Forurettede er efter-følgende afgået ved døden.Fyns Politi har oplyst, at baggrunden for, at der ikke veddommen af 18. november 2008 blev fremsat begæring omvaretægtsfængsling efter dom, var, at det pådømte forholdvar begået i maj 2007, at den pågældende allerede havde væ-ret varetægtsfængslet i perioden fra den 3. maj 2007 og tilden 23. oktober 2007, samt at dommen blev anket til frifin-delse.Herudover blev der lagt vægt på, at den pågældende havdeværet på fri fod frem til domfældelsen den 18. november2008, samt at han i denne periode ikke havde begået ny kri-minalitet.Fyns Politi fandt på baggrund af disse omstændigheder samtpå baggrund af overvejelser om afsoning/prøveløsladelse udfra et konkret skøn ikke grundlag for at begære varetægts-fængsling, herunder hverken under hensyn til eventuel genta-gelsesfare eller under hensyn til retshåndhævelsen.

Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland har for så vidtangår spørgsmålet om varetægtsfængsling oplyst følgende:”Vedrørende spørgsmålet om varetægtsfængsling efterdom er jeg enig med Fyns Politi i, at det beror på enhelt konkret vurdering, om der bør fremsættes begæringom varetægtsfængsling efter dom, og at afgørelsen her-af er skønsmæssig.Det er min opfattelse, at der som det klare udgangs-punkt bør nedlægges påstand om varetægtsfængslingefter dom i voldssager, når der idømmes en fængsels-straf på 2½ års fængsel. Dette gælder, uanset at detvurderes, at straffen er udmålt i den ”høje ende” i for-hold til praksis. Det bemærkes herved, at varetægts-fængsling efter dom i voldssager kan ske efter retsple-jelovens § 762, stk. 2, nr. 2, jf. eksempelvis Højesteretskendelse gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, s.880, og at der for at fængsle i medfør af denne be-stemmelse alene kræves, at forholdet vil medføre enubetinget dom på mindst 60 dages fængsel.Som det fremgår af udtalelsen fra Fyns Politi, har sagenhaft et atypisk forløb, og tiltalte var på fri fod i ca. 13måneder forud for dommen i byretten.Det må antages, at det forhold, at en person har væretpå fri fod i en længere periode inden domfældelsen,med stor styrke indgår i vurderingen af, om hensynet tilretshåndhævelsen kræver, at tiltalte varetægtsfængslesefter dom.På denne baggrund og også henset til, at tiltalte var va-retægtsfængslet omkring 6 måneder forinden den fri-findende dom, har jeg for så vidt ingen bemærkningertil det af Fyns Politi udøvede skøn.Jeg skal dog bemærke, at man henset til sagens alvorli-ge karakter kunne have overvejet at fremsætte en begæ-ring om varetægtsfængsling, således at retten fik mu-lighed for at tage stilling til spørgsmålet om varetægts-fængsling. Det skal endvidere bemærkes, at som detfremgår af sagen, er tiltalte tidligere dømt flere gangefor personfarlig kriminalitet, og forholdet er begået iprøvetiden for en dom om vold efter straffelovens §244. Det kan efter min opfattelse ikke afvises, at detteforhold i et vist omfang kunne være medvirkende til, atretten efter en samlet vurdering ville imødekomme enbegæring om varetægtsfængsling, selv om dette forholdnæppe i sig selv ville kunne medføre fængsling på gen-tagelsesrisikoen, da tiltalte som anført har været på fri4